Wikipedia

Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er en folkelig hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Folkekirkens Nødhjælp blev stiftet i 1922 og er i dag en af Danmarks største, selvstændige humanitære.

Folkekirkens Nødhjælp
Generelle informationer
TypeFonde og andre selvejende institutioner Rediger på Wikidata
InteresseNødhjælp
HjemstedDanmark København, Danmark
Grundlagt1922; 102 år siden (1922)
GeneralsekretærJonas Vejsager Nøddekær (konstitueret)
Eksterne henvisninger
www.noedhjaelp.dk
CVR-nummer36980214 Rediger på Wikidata

Organisationen er en del af et verdensomspændende kirkeligt hjælpearbejde med samarbejdspartnere (ACT), der arbejder for at afhjælpe fattigdom i Afrika, Asien, Latinamerika, Østeuropa og Mellemøsten.

Birgitte Qvist-Sørensen var generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp fra 2014 til 2024.[1] Jonas Vejsager Nøddekær blev konstitueret generalsekretær 26. januar 2024 efter hendes fratrædelse af familiemæssige årsager.[2][3]

Historie og formål

redigér

Grundlæggelse i 1922: Kirkehjælp i Europa

redigér

I kølvandet på 1. Verdenskrig samledes 22 europæiske landes evangeliske kirker for at diskutere, hvordan kirkerne kunne engagere sig i genopbygningen af Europa. Flere mindre kirker i de krigshærgede lande kunne kun overleve med hjælp udefra, og på baggrund af mødet blev »Nødhjælpen til Europas Evangeliske Kirker« stiftet. Den danske organisation blev døbt »Den danske Folkekirkes Nødhjælp til Europas Evangeliske kirker«, og Dr. theol. Alfred Th. Jørgensen blev udnævnt som leder. [4]

2. Verdenskrig: Flygtningehjælp i Europa

redigér

Efter 2. Verdenskrig blev det internationale kirkelige netværk gendannet i 1945, nu med fokus på at hjælpe krigsflygtninge fra 2. Verdenskrig. Organisationen blev en del af forbundene Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd, hvis hjælpearbejde også omfattede flygtninge udenfor Europa, hvorfra den primært kanaliserede sin støtte. [5] Engagementet i internationalt flygtninge- og katastrofearbejde førte til, at organisationen i 1953 antog det nuværende navn, Folkekirkens Nødhjælp, og ændrede sit evangeliske fokus til at hjælpe alle mennesker uafhængig af religiøs overbevisning.[6]

1960 til i dag: Katastrofe-, nødhjælps- og udviklingsarbejde

redigér

Folkekirkens Nødhjælp arbejdede i 1960'erne primært med katastrofe- og nødhjælpsarbejde. Under Biafrakrigen i Nigeria, koordinerede og ledte organisationen kirkernes fælles internationale hjælp; en luftbro, som gennemførte 5.000 natlige flyvninger på Biafra.[5]

1970’erne blev årtiet, hvor Folkekirkens Nødhjælp for første gang begyndte at arbejde med udviklingsarbejde, ligesom man i 1972 åbnede den første Folkekirkens Nødhjælp genbrugsbutik. [5]

Samtidig begyndte de humanitære organisationer at fokusere på udviklingsindsatser, når den akutte katastrofe var afværget. Lederne i Folkekirkens Nødhjælp begyndte også at arbejde med strategier for, hvordan man kunne bidrage til at forbygge konflikter og sultkatastrofer. I tæt samarbejde med DANIDA begyndte Folkekirkens Nødhjælp at samarbejde med lokale aktører for at styrke civilsamfund i de fattigste lande. Det blev starten på Folkekirkens Nødhjælps udviklingsarbejde, der skulle være med til bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i verdens mest skrøbelige lande. Udviklingsarbejdet afstedkom en nødvendig beslutning om, at udviklingshjælp ikke måtte være politisk motiveret.[7]

Siden 1980’erne har Folkekirkens Nødhjælp i stigende grad haft fokus på de politiske årsager til fattigdom og nød. Under overskriften "Giv de fattige ret" udviklede organisationen en rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet, der målrettet sigter på at gøre de fattige i stand til at kæmpe for deres universelle rettigheder. Under Apartheid-konflikten i Sydafrika inviterede Folkekirkens Nødhjælp Desmond Tutu til Danmark, som i en tale opfordrede til at boykotte importen af kul fra Sydafrika. Det blev startskuddet til et større politisk pres, som i 1985 førte udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen til at stoppe den omfattende import af kul fra Sydafrika, ligesom andre handelsmæssige forbindelser blev lukket ned. [8]

I takt med at Folkekirkens Nødhjælp udvidede sine aktiviteter stod det i stigende grad klart, at det var behov for økonomiske midler, der kunne supplere støtten fra DANIDA.  Folkekirkens Nødhjælp kontaktede derfor landets sogne og opfordrede til et samarbejde om en landsdækkende husstandsindsamling. Siden den første Sogneindsamling i 1999 har indsamlingen udviklet sig til et stærkt samarbejde med flere end 1200 lokale sogne og tusindvis af frivillige indsamlere[7].

Folkekirkens Nødhjælp blev i 2010 del af ACT Alliance - en alliance bestående af over 135 trosbaserede og humanitære organisationer og institutioner, som arbejder med udvikling, katastrofehjælp og fortalerarbejde i over 120 lande.[9]

De seneste år har Folkekirkens Nødhjælp særligt skærpet sin operationelle indsats for at styrke kvinders rettigheder og for at sikre verdens skrøbeligste samfund mod ødelæggende klimaforandringer.[7]

Arbejde og resultater

redigér

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i 25 lande på verdensplan med regionalkontorer i Afrika, Asien og Mellemøsten [10]. Landene inkluderer:

Europa:

  • Danmark (Hovedkvarter)

Afrika:

Asien:

Mellemøsten:

I 2017 brugte Folkekirkens Nødhjælp 577,7 mio.kr. på udviklings- og katastrofearbejde på tværs af alle lande. Af de samlede indtægter gik 8,2% til administration. [11]

Folkekirkens Nødhjælps arbejde dækker over udviklings- og katastrofearbejde, fortalerarbejde og oplysning. I 2016 blev 112.123 mennesker undervist i bedre landbrugsmetoder, mens 458.253 mennesker fik undervisning i faren ved ueksploderet krigsaffald og i, hvordan man undgår at komme til skade. Gennem udviklings- og katastrofearbejde blev 3,6 mio. mennesker hjulpet.[12]

Sogneindsamlingen

redigér

Sogneindsamlingen er Folkekirkens Nødhjælp årlige indsamling, hvor omkring 20.000 danskere samler ind.[13] Den har eksisteret siden 1999. Den hedder 'sogneindsamlingen', da den primært organiseres af lokale indsamlingsledere i de danske sogne.[14]

  • 2018: 11 mio. kr. [14]
  • 2017: 14 mio. kr. [15]
  • 2016: 13 mio. kr. [16]
  • 2015: 14 mio. kr. [17]
  • 2014: 13 mio. kr. [18]
  • 2013: 13,5 mio. kr. [19]
  • 2012: 15 mio. kr.[13]

Giv en ged

redigér

I 2005 lancerede Folkekirkens Nødhjælp julegavekonceptet Giv en ged. Gaven er en donation på en ged, en ko, en kasse kondomer eller noget andet, alt efter donationens størrelse. Den donerede gave gives til en familie eller organisation i et u-land, mens giveren får et gavekort, som kan overrækkes til modtageren.[20] I 2012 udvidede Folkekirkens Nødhjælp konceptet med muligheden for at give et ben.

Folkekirkens Nødhjælps giv en ged-kampagne havde i 2008 over 60% kampagneudgifter og i 2009 71% og dermed væsentlig højere omkostninger end de 20-25%, som velgørende foreninger normalt har. Folkekirkens Nødhjælp forsvarede de høje omkostninger med, at der blev skaffet mange nye bidragsydere.[21] I 2012 var tallet faldet til 35 %.[22]

Giv en ged-kampagnen var inspireret af den engelske humanitære organisation Oxfams lignende kampagner.[23]

Generalsekretærer

redigér

Galleri

redigér
  •  
    Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Saltgade i Ribe
  •  
    Folkekirkens Nødhjælps Wefood butik i Vejle

Referencer

redigér
  1. ^ Birgitte Qvist-Sørensen bliver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine altinget.dk 15. december 2014
  2. ^ a b Birgitte Skovlund Asmussen (26. januar 2024), Folkekirkens Nødhjælp skal have ny generalsekretær, DR
  3. ^ a b Folkekirkens Nødhjælp (26. januar 2024), "Lederskifte i Folkekirkens Nødhjælp", via.ritzau.dk
  4. ^ "Fra mission til nødhjælp - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 16. marts 2018.
  5. ^ a b c "Vores historie: Fra kirkehjælp til nye globale alliancer". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 16. marts 2018.
  6. ^ "Folkekirkens Nødhjælp". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 16. marts 2018.
  7. ^ a b c Vores historie - Folkekirkens Nødhjælp (noedhjaelp.dk)
  8. ^ "Folkekirkens Nødhjælp og kampen mod Apartheid". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 16. marts 2018.
  9. ^ "Kirkelig nødhjælp går sammen". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 16. marts 2018.
  10. ^ "Her arbejder vi - i Afrika, Asien, Mellemamerika og Mellemøsten". Arkiveret fra originalen 31. juli 2018. Hentet 31. juli 2018.
  11. ^ "Regnskab - hvordan bruger vi pengene". Arkiveret fra originalen 31. juli 2018. Hentet 31. juli 2018.
  12. ^ "Vi arbejder målrettet med at skabe resultater for verdens fattigste". Arkiveret fra originalen 31. juli 2018. Hentet 31. juli 2018.
  13. ^ a b "Folkekirkens Nødhjælp indsamler 15 mio. kr | Indland | DR". Arkiveret fra originalen 11. marts 2018. Hentet 11. marts 2018.
  14. ^ a b "Indsamling 2018: Logo, fotos, artikler og faktaark til pressearbejdet". Arkiveret fra originalen 11. marts 2018. Hentet 11. marts 2018.
  15. ^ "Sultkatastrofe får danskere til at donere millioner - TV 2". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017. Hentet 11. marts 2018.
  16. ^ "Presse". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2018. Hentet 11. marts 2018.
  17. ^ "Sogneindsamlingen 2015 | Bælum, Solbjerg og Skibsted Kirker". Arkiveret fra originalen 11. marts 2018. Hentet 11. marts 2018.
  18. ^ "Mobilen er den nye raslebøsse | NetAvisen". Arkiveret fra originalen 11. marts 2018. Hentet 11. marts 2018.
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. januar 2017. Hentet 11. marts 2018.
  20. ^ "Kampagnens hjemmeside". Arkiveret fra originalen 27. august 2011. Hentet 24. juli 2011.
  21. ^ ritzau: Det er dyrt at give en ged til ulandene Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, Information 19. februar 2011
  22. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 31. juli 2018. Hentet 31. juli 2018.
  23. ^ Oxfams Goat-kampagne.
  24. ^ "Man kan ikke være generalsekretær alene - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 22. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.
  25. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. september 2018. Hentet 19. september 2018.
  26. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. september 2018. Hentet 19. september 2018.
  27. ^ "Tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp går på pension". Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 22. januar 2018.

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folkekirkens_Nødhjælp&oldid=11903169"