Rødvig

havneby på Stevns sydkyst

Rødvig er en lille fiskerby på Sydsjælland med 1.860 indbyggere (2024)[1], beliggende på Stevns i Lille Heddinge Sogn syd for Stevns Klint. Byen tilhører Stevns Kommune og ligger i Region Sjælland.

Rødvig

Rødvig
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneStevns Kommune
SognLille Heddinge Sogn
Postnr.4673 Rødvig Stevns
Demografi
Rødvig by1.860[1] (2024)
Kommunen23.649[1] (2024)
 - Areal250,19 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.stevns.dk
Oversigtskort
Rødvig ligger i Sjælland
Rødvig
Rødvig
Rødvigs beliggenhed 55°15′17″N 12°22′42″Ø / 55.25472°N 12.37833°Ø / 55.25472; 12.37833

Rødvig har en af regionens største fiskerihavne kombineret med en lystbådehavn. Havnen ligger ved foden af en stejl 9 meter høj klint af moræneler.

Ved Rødvig Havn ligger Rødvig Skibsmotormuseum.

Mellem Rødvig i syd og Højerup i nord, ligger Stevnsfortet.

Historie redigér

Rødvig udviklede sig ved den (da nedlagte) Rødvig Skanse, hvor Stevns Klint ender ved sognets sydvestgrænse.[2]

I midten af 1800-tallet nævnes Rødvig som udskibningssted for Store Heddinge "benævnet Plus efter de umiddelbart dertil stødende Plukhuse i Nabosognet Havnelev, Toldcontrolleurbolig og Pakhuus samt en Kro og 8 Huse".[3] I årene 1847-1849 opførtes en mole, i 1859-60 udvidet til en havn tilhørende Gjorslev gods og anlagt af kammerherre P.B. Scavenius.[2]

Rødvig havde i 1870 97 indbyggere, i 1880 157 indbyggere.[4]

Omkring 1870 havde Rødvig kornmagasin, havn (12 fod dyb) med fyr, en cementfabrik, kalkovn, en ovn til at brænde "Klintesteen", toldassistent- og havnefogedbolig, kro og arbejderbolig for 12 familier.[5] Havnen led meget ved Stormfloden 1872.[2]

I 1879 anlagdes Østbanen, der forbandt Rødvig med Store Heddinge. Banen forløb parallelt med Lejdebæk.

Ved århundredeskiftet havde Rødvig ladeplads kul- og kornmagasiner, flere industrielle forretninger og fabrikker, deriblandt en da atter nedlagte cementfabrik, der tillige var kemisk fabrik (og som hørte under Gjorslev Gods), gæstgiveri, forsamlingshus ("Harmonien"), den var endestation for sidebanen Haarlev-Rødvig af den østsjællandske jernbane (i driftsåret 1895—96 befordredes der til Rødvig 4.989 og fra Rødvig 4.150 Personer; totalvægten af gods med mere var: ankommet 46.511, afgået 71.957 cntr.), telegraf- og telefonstation, strandkontrolsted og havn.[2]

I første halvdel af det 20. århundrede voksede Rødvig kun langsomt: 224 indbyggere i 1906, 241 i 1911, 295 i 1916, 401 i 1921, 642 i 1925, 626 i 1930, 649 i 1935, 766 i 1950 og 831 i 1955.[6]

I anden halvdel af det 20. århundrede udviklede området sig til et større boligområde (Skørpinge Strand), der blev opført et plejehjem, og havnen blev udvidet under omdannelse til lystbådehavn.

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 864
  3. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave bind 2: Den sjællandske Øgruppe; Kjøbenhavn 1858; s. 430". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 14. februar 2022.
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 65
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 499
  6. ^ Danmarks Statistik: diverse folketællinger

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om geografi i Stevns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.