Rasmus Elk Olsen

dansk sangskriver og producer
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Rasmus “Elk” Olsen er en dansk sangskriver, producer og lærer på Flakkebjerg Efterskole i Flakkebjerg.[1]

Rasmus Elk Olsen
Født Rasmus Olsen Rediger på Wikidata
Danmark
Nationalitet Dansk
Bopæl Sorø Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Blaagaard/KDAS,
Roskilde Gymnasium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikproducent, skolelærer, sangskriver Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Flakkebjerg Efterskole (fra 2014) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
https://elkolsen.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse og ansættelseRediger

Rasmus Olsen blev i 2001 uddannet som lærer med speciale i musik og billedkunst ved lærerseminariet Blaagaard/KDAS. I 2005 tog han bachelor i kunsthistorik ved KUA. Har undervist i sangskrivning på Rytmisk Musikkonservatorium i København på en workshop i tre måneder i 2013. Har siden september 2014 arbejdet som musik- og trivselslærer på Flakkebjerg Efterskole.[1]

MusikRediger

Rasmus har skrevet, sunget og spillet i flere år både alene og sammen med andre ligesom han har været producer for egne produktioner og for andre.

I 00'erne havde Rasmus kontrakt ved Sweet Silence som producer og sangskriver med sit projekt Naut.

I 2011 var han sangskriver på "Truth About Men" og blev sammen med Sandheden Band Robert-nomineret for bedste originalsang: "Like A Leaf" til filmen Sandheden om mænd af Nikolaj Arcel.[2]

I 2012 udgav han sit debut soloalbum "Whitney Is dead", ved A:larm, som fik 5 stjerner i Gaffa.

Rasmus dannede i 2013 bandet Worn Out Sun sammen med sangeren og skuespillerinden Emma Sehested Høeg, og filmkomponisten Jonas Struck og de udgav sammen et album i 2014.

I september 2015 var han producer for vennen Madsons (Frederik Schultz Madsen) fem numre på debut-EP’en Rocket For Your Skyline, som blev optaget i Olsens private stue,[3] og udgivet på Sony/Columbia. I 2020 var han producer for Mob Wars' fulde debut-album "Situvidual".

Af internationale sammenhænge, hvor hans sangskrivning og stemme høres, kan nævnes filmen The Wolfpack[4] og Warner Bros.-serien One Tree Hill.

Blandt kunstnere herhjemme som har brugt, eller sunget sange, der er skrevet af Rasmus Olsen alene eller sammen med Peder Pedersen og Asger Baden i fællesskab, findes Oh Land, Jacob Bellens, Coco O., Claus Hempler, Mikael Simpson, Emma Sehested Høeg og Jonas Struck.

DiskografiRediger

  • Naut: In My Sofa: Sweet Silence Records/MBO, 2004 (producer og sangskriver)
  • Naut: Traffic Island: Sweet Silence Records/MBO, 2005 (producer og sangskriver)
  • The Crocket Spoke ”The One You Left Behind”, Lizard Shakedown, 2008 (medvirkende sangskriver)
  • Peder: Dirt And Gold: Fake Diamond Records, 2010 (medvirkende sangskriver)
  • Truth About Men: Soundtrack: Zentropa, 2011 (sangskriver)
  • New New York York: Same Shit On The Radio: Fake Diamond Records, 2012 (producer og bandmedlem)
  • Rasmus Elk Olsen: Whitney Is Dead: Lizard Shakedown/A:larm, 2012 (soloalbum: producer og sangskriver)
  • Peder: Ghost Of A Smile: Lizard Shakedown, 2013 (medvirkende sangskriver)
  • Worn Out Sun: Sound By Struck, 2014 (bandmedlem)
  • Madson: Rocket For Your Skyline: Sony/Columbia, 2016 (producer og medvirkende sangskriver)
  • Peder: Come With Me: Lizard Shakedown Records, 2016 (medvirkende sangskriver)
  • Mobwar: Overthinking: Danish Music and Entertainment, 2017 (producer)
  • Madson: Visions Of Magnolia Sky, Rocket Interprise Recordings, 2019  (producer og medvirkende sangskriver)
  • Mobwar: Situvidual: Danish Music and Entertainment, 2020 (producer)

MusikvideoerRediger

  • Worn Out Sun, "Another World".
  • Peder Pedersen, “Ghost Of A Smile”
  • Peder Pedersen, "Daylight"

ReferencerRediger

  1. ^ a b Medarbejderne på Flakkebjerg, hentet 15. januar 2021
  2. ^ Robert-nomineringer 2011 på dfi.dk
  3. ^ Anmeldelse på tjeck.dk
  4. ^ Klip på elkolsen.com

Eksterne henvisningerRediger