Åbn hovedmenuen

Ved en retssædvane forstås en handlemåde, som et samfunds medlemmer almindeligt, stadigt og længe har fulgt ud fra en overbevisning om at være retligt forpligtet eller berettiget. En retssædvane har samme rang som en lovtekst, selvom den aldrig er blevet opført som en gyldig retsakt.

Ved 'almindeligt' forstås, at alle eller næsten alle berørte borgere følger denne adfærd og ved 'stadigt' forstås, at reglen følges hver gang lejlighed gives. Ved 'længe' forstås at handlemåden som udgangspunkt skal være fulgt i en årrække. I retspraksis antages dette at være på mindst 20 år. Dog kan der også i sjældne tilfælde opstå en ny retssædvane over meget kort tid.

Et eksempel på en retssædvane kan findes i dommen U1958.1275Ø (og U1988.352H), hvor man på Dyrehavsbakken havde opkrævet afgifter fra teltholderne over en længere periode. En teltholder anlagde sag på afgiftsopkræveren fordi man ikke havde direkte hjemmel i loven til at opkræve afgiften. Grundlovens § 43 siger ellers, at ”ingen skat kan pålægges uden ifølge lov” og med "skat forstås afgifter, gebyr mv. På Dyrehavsbakken havde man imidlertid opkrævet disse afgifter i mange år ud fra den overbevisning, at dette var berettiget, og hvilket ikke var blevet bestridt. Her har man altså en praksis/handlemåde, man har fulgt almindelig, stadig og længe, og denne praksis udgjorde tilstrækkelig hjemmel til opkrævning af afgifter, selvom dette ikke stod opført i nogen lov.

JuraStub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.