Rigborg Brockenhuus
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
Rigborg Brockenhuus (3. juli 1579 på Nyborg Slot – 16. september 1641) var en dansk adelsdame.
| Rigborg Brockenhuus | |
|---|---|
| Født |
Rigborg Brockenhuus 3. juli 1579 Nyborg Slot |
| Død | 16. september 1641 (62 år) |
| Nationalitet |
 |
| Forældre | Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram |
| Børn | Holger (1599) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | hofdame |
Den for sin sørgelige skæbne nok så kendte datter af Laurids Brockenhuus, blev født på Nyborg Slot 3. juli 1579. Med flere unge adelige jomfruer blev hun 1597 forskreven til den unge dronnings jomfrukammer; dog skulle de først nogen tid være på Nykøbing Slot hos enkedronningen «til tugtelse». Kort og skæbnesvangert blev Rigborgs ophold ved Hove.
I forsommeren 1599, mens kongen var på togtet til Nordkap, måtte hun med skam flygte fra hoffet og tyede til sin mors søster, som var gift med Rigborg Brockenhuus´ fætter, Erik Bille til Lindved, på hvis gård hun 24. juli fødte en søn, hvis far var kongens kammerjunker Frederik Rosenkrantz til Rosenvold. Denne var forinden flygtet til Hamborg, men blev på kongens foranstaltning hentet tilbage, og kongen lod derefter begge tiltale. 15. oktober blev dommen afsagt: Frederik Rosenkrantz skulle miste sine to fingre og være æreløs, men Rigborg Brockenhuus skulle, af sin værge, indsættes i fængsel på livstid. Hendes fader havde anlagt en særskilt sag mod Frederik Rosenkrantz, der fik samme udfald, men dommen blev dog formildet derhen, at han skulde drage i krigen i Ungarn, hvor han et par år efter omkom ved et ulykkeligt tilfælde.
Rigborg Brockenhuus blev tillige med en pige indemuret i et værelse på Egeskov og sad indespærret her til sin fars død i 1604. Indespærringen kan nærmest sammenlignes med nutidig isolationsfængsling, dog uden gårdture. I 1604 blev hun dog løsladt, men fik dog først i 1607 på Enkedronningens forbøn tilladelse til at gå i kirke. Hun forblev boende hos sin mor, så længe denne levede, og forinden sin død udvirkede moren en kongelig tilladelse for hende til fremtidig at bo dels i Odense, dels på Nybøllegaard i Hillerslev Sogn, som derefter på skift efter forældrene udlagdes til hende. Fra disse to steder måtte hun kun fjerne sig til sin sognekirke.
Hun førte derefter et stille liv, æret og agtet af sine omgivelser, til sin død den 16. september 1641. Sønnen, der bar sin faders slægtsnavn, fik siden anerkendelse af slægten Rosenkrantz. -- I Gehejmearkivet opbevares en gammel slægtebog, der tilskrives Rigborg Brockenhuus; men de svage beviser for denne slægtebogs rigtighed er vistnok kun, at den er kommet fra Rosenvold, og at der i den ved hendes navn kun står skrevet det suk: «Gud husvale alle bedrøvede».
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Eksterne henvisningerRediger
 | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |