Åbn hovedmenuen

Rolf Schroeder (16. november 1872Brøderup Højskole, Snesere Sogn28. august 1948Frederiksberg) var en dansk arkitekt.

Begravet på Frederiksberg. Forældre: Højskoleforstander, exam. jur., senere Lotteriforvalter og Grosserer Johannes Elieser Schrøder og Anna Pauline Wagner. Broder til Karl Schrøder (s. d.). Ved Daaben Schrøder, antog 1904 Stavemaaden S. Gift 29. Maj 1900 i Kbh. med Alma Ellen Eickhoff, f. 29. Maj 1876 paa Fr.berg, D. af Maskinfabrikant Frederik Gottfried Leonhard E. og Alma Ida Hildagunda Wulff.

Rolf Schroeder begyndte ud fra den Herholdt-Holm-Nyrop'ske Skole (National-Romantikken) og fremsatte i Anledning af de dekorative Arbejder i Grundtvigs Hus den for denne Skole betegnende Udtalelse: ”Bygningskunsten kan genrejses, naar Skønhedstrang opfylder den, der udfører Enkelthederne”. I Overensstemmelse dermed mas ogsaa det, der har Værdi i S.s Arkitektur fra den Tid, søges i Enkeltheder og enkelte Partier. En Overgang blev S. grebet af Tidens Trang til at efterligne Barokarkitektur, og en af hans uheldigste Frembringelser var her den tysk paavirkede Klinik pas Martinsvej med Detailler delvis i ”Jugendstil”. Senere sluttede han sig, som de fleste af sine samtidige, til den klassicistiske Bevægelse, der ogsaa hos ham styrkede Sansen for Form og Helhed, som det vil ses af Skolen i Lillerød.

Schroeder har desuden indlagt sig Fortjeneste ved at deltage i den frembrydende Byplanbevægelse.

UddannelseRediger

Tømrersvend 1891 (Haandværkerforeningens Sølvmed.); Medarbejder hos Vilhelm Dahlerup, Valdemar Koch og Anton Rosen; dimitt. fra Tekn. Sk. og Dekorationsmaler O. Willerups Kursus; opt. paa Akad. Jan. 1893; Afgang April 1902; selvstændig Virksomhed fra 1898.

Stipendier: K. A. Larssen 1900; Theophilus Hansen 1904. Rejser: 1905 i Europa.

UdstillingerRediger

Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Charl. 1914.

UdmærkelserRediger

Guldmed., Leipzig, 1913.

Stillinger og hvervRediger

  • Assistent ved Akad.s Perspektivsk. 1902-13
  • Indenrigsministeriets Konsulent i Byggesager fra 1920
  • Medl. af Byplanlaboratoriets Plenarforsamling fra 1923
  • af Dansk Standardiseringsraad 1926-45
  • Formand for det af Akad. Arkitektfor. og Svensk Ingeniørfor. nedsatte Udvalg til Undersøgelse af Midler mod træødelæggende Organismer fra 1928
  • Medl. af Akademiet og Akademiraadet 1934; 1. Viceformand i bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse fra 1929

VærkerRediger

  • Nye Bygninger til Askov Højskole (1898-99)
  • Valgmenighedskirke og Præstebolig i Askov (1899-1900)
  • Grundtvigs Hus, Studiestræde 36-40 (1906-08, præmieret 1909)
  • Klinikbygning, Martinsvej 8 (1908-09, Guldmed., Leipzig, 1913, ombygget)
  • Lillerød Skole (1910, senere udvidet)
  • Villa Snekkerstenhus (Ombygning af det gl. Toldsted)
  • Strandvejen 112, Snekkersten (1911)
  • Hovedbygning til Ny Allerødgaard i Blovstrød (1912)
  • Administrationsbygning for Kbh.s Belysningsvæsen og Kbh.s Sporveje, Vognmagergade 8, Gothersgade 53 (opf. 1912-13, s. m. G.B. Hagen, som havde vundet 1. Pr. i Konk. 1909)
  • Klinikbygning, Hunderupvej 61, Odense (1912-13, præmieret)
  • Ombygning af Flors Højskole, Askov (1913)
  • Lillerød Brugsfor­ening (1915)
  • Strandboulevarden 149/Kertemindegade 3-11) (1916, ombygget)
  • Kjeldsgaardsvej 27-37 (1916-18)
  • Hans Justs Magasiner, Århusgade 88 (1918)
  • Sdr. Boulevard 99-103 (1919)
  • Kjeldsgaardsvej 2044, Vigerslev Allé 13-15, Bryggerivej 2-4 (1920-21)
  • Fanøgade 2-10, Reersøgade 11-19, Skarøgade 1-7 og 2-6, Taasingegade 16-18 (1921-22 ; Opførelsen ledet af Frederik Wagner)
  • Boligbebyggelsen Toftegaards Plads 1-5- Lyshøj Allé 1-13- Vigerslev Allé 58-74- Aarestrupsvej 1-7 og 2-6- Overskousvej 1-7 og 2-8 (1921-24; Opførelsen ledet af Frederik Wagner)
  • Johanneskirken, Brørup (1925)

Dekorative arbejderRediger

  • Kamin i Det røde Hus i Askov (1899)
  • Lysekronen med Bispestavsmotivet og Trappegangens Billedskærerarbejder i Grundtvigs Hus samt Brønden i Gaarden til Belysningsvæsenets Ejendom
  • Ramme til Altermaleri (af H. Dohm) i Tranbjerg Kirke; Møbler.

ProjekterRediger

KilderRediger

 Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.