Wikipedia

Ruslands-undersøgelsen (2016-2019)

(Omdirigeret fra Ruslands-undersøgelsen (2017-2019))

Ruslands-undersøgelsen, eller fra maj 2017 også kendt som Mueller-undersøgelsen (engelsk: "Special Counsel investigation"), var en undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget i USA i 2016 og mistænkelige forbindelser mellem Trump-associerede og russiske embedsmænd. Undersøgelsen blev også omtalt som "Russiagate", mens Trump selv – herunder også hans tilhængere – omtalte undersøgelsen som "Russia hoax" (dansk: Ruslands fupnummeret) eller "Russian Witch Hunt (Hoax)" (dansk: Ruslands heksejagten).

Bekendtgørelsen dateret den 17. maj 2017, som udpeger en specialanklager til at undersøge russisk indblanding i præsidentvalget i USA 2016
Den 18. april 2019 blev en redigeret version af Mueller-rapporten offentliggjort til offentligheden (hemmeligstemplede informationer m.m. var overstreget)

Mueller-undersøgelsen blev officielt igangsat af den daværende vicejustitsminister Rod Rosenstein d. 17. maj 2017. Her havde fyringen af den daværende FBI-direktør James Comey d. 9. maj 2017 været en medvirkende faktor til, at man valgte at udpege en såkaldt specialanklager (engelsk: Special Counsel), hvor valget af specialanklager var faldet på den tidligere FBI-direktør Robert Mueller.

Undersøgen overtog denne den eksisterende FBI-undersøgelse, Crossfire Hurricane, som siden d. 31. juli 2016 dels havde efterforsket forbindelse mellem Trump-medarbejdere og russiske embedsmænd og spioner, og dels "hvorvidt enkeltpersoner med tilknytning til [Trumps] præsidentkampagnen koordinerede, bevidst eller ubevidst, med den russiske regerings bestræbelser på at blande sig i 2016 USA's præsidentvalg".[1] Trump var ikke personligt under efterforskning før efter fyringen af FBI-direktør James Comey i maj 2017.[2]

Mueller-undersøgen blev afsluttet 22. marts 2019, da Robert Mueller indleverede sin rapport til den amerikanske justitsminister, William Barr.[3] En overstreget udgave af Mueller-rapporten blev efterfølgende offentliggjort d. 18. april 2019.[4] Undersøgelsen identificerede flere links mellem den russiske regering og Trump-kampagnen og konkluderede, at Trump-kampagnen forventede, at den ville gavne valgmæssigt af Ruslands forsøg på at hacke demokraternes server.[5] I sidste ende fandt undersøgelse dog ikke evidens for, at nogen i Trump-kampagnen konspirerede eller koordinerede med den russiske regering i dens forsøg på at påvirke det amerikanske valg.[5][6]

I et separat spørgsmålet om hvorvidt præsidenten, Donald Trump, havde hindret retsvæsenets arbejde ("obstruction of Judges") kom Mueller-undersøgelsen ikke frem til en egentlig konklusion.[7][8] Således understregede rapporten, at den hverken anklagede eller frifandt præsidenten for at have hindret retsvæsenets arbejde.[8] I stedet citerede Mueller-rapporten en juridisk mening fra 2000 udformet af det amerikanske justitsministerium som påpegede, at man ikke kunne anklage en siddende præsident.[8][9][10] Mueller-rapporten beskrev efterfølgende ti episoder med præsidenten, som – i henhold til rapporten – potentielt kan anses som hindring af retsvæsenets arbejde, men rapporten tilkendegiver samtidig, at det måtte være op til den amerikanske kongres at afgøre.[8]

Den amerikanske justitsminister, William Barr, og den assisterende justitsminister, Rod Rosenstein, konkluderede d. 24. marts 2019, at de beskrevne episoder var utilstrækkelige til at fastlægge, at præsidenten havde hindret retsvæsenets arbejde.[11]

D. 29. maj 2019 afsluttede Robert Mueller sin undersøgelse og afgav i den forbindelse en kortfattet udtalelse om undersøgelsen.[12] Efter at være stævnet, vidnede Robert Mueller offentligt d. 24. juli 2019 overfor to demokratisk ledet komitéer i Repræsentanternes Hus.[13]

I april 2019 meddelte justitsminister William Barr, at han havde iværksat en gennemgang af oprindelsen af FBI's undersøgelse af russisk indblanding i valget i USA i 2016 (Crossfire Hurricane).[14][15] Det blev rapporteret i maj 2019, at han havde udpeget den mangeårig føderale anklager John Durham til at lede denne undersøgelse.[16] I december 2020 afslørede Barr for Kongressen, at han den 19. oktober i hemmelighed havde udpeget Durham som specialanklager, hvilket gav ham mulighed for at fortsætte efterforskningen efter Trump-administrationens afslutning.[17] Den 15. maj 2023 indleverede Durham sin endelige rapport.[18][19] Durham-rapporten konkluderede, at FBI aldrig skulle have igangsat en fuld undersøgelse af forbindelserne mellem Trumps kampagne og Rusland i forbindelse med præsidentvalget i 2016, herunder kritiserede rapporten FBI for at have brugt "rå, uanalyseret og ubekræftet intelligens" til at retfærdiggøre igangsættelsen af undersøgelsen (Crossfire Hurricane). Ligeledes konkluderede rapporten, at FBI havde anvendt en anden standard, da de afvejede bekymringer hvad angik Hillary Clintons kampagne.[20]

Baggrund redigér

Russisk indblanding i præsidentvalget i USA 2016 redigér

Der er fremsat forskellige anklager om, at den russiske regering aktivt blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvilket angiveligt skulle have haft til formål at skade Hillary Clintons kampagne, styrke Donald Trumps kandidatur og øge politisk og social splid i USA.

Hacking af DNC-server og Podesta email redigér

I marts 2016 blev John Podestas personlige Gmail-konto, kompromitteret i et databrud, der blev opnået via et spear-phishing-angreb. Nogle af hans e-mails, mange heraf arbejdsrelaterede, blev derfor hacket. Podesta var en tidligere stabschef i Det Hvide Hus (under Bill Clinton) og var formand for Hillary Clintons amerikanske præsidentkampagne i 2016. Et privat internetsikkerhedsfirma såvel som USA's regering tilskrev ansvaret for bruddet til den russiske hacker-gruppe Fancy Bear, som angiveligt havde relationer til den russiske militær efterretningstjeneste.[21][22]

 
Julian Assange, grundlægger af WikiLeaks, i 2014. WikiLeaks begyndte at publicerede emails fra DNC's server i juli 2016.

Demokraternes Nationale Komité (DNC) hyrede d. 30. april 2016 en amerikansk cybersikkerhedsvirksomhed, CrowdStrike, til at undersøge et formodet databrud og en formodning om, at deres netværk var blevet kompromitteret. I henhold til CrowdStrike konkluderede de i maj 2016, at DNC's netværk var blevet kompromitteret af at to separate russiske hacker-grupper med relationer til den russiske efterretning: Cozy Bear havde siden summeren 2015 haft adgang til DNC's netværk, mens Fancy Bear havde kompromitteret netværket i april 2016.[23]

Den 12. juni 2016 annoncerede Julian Assange, grundlægger af WikiLeaks, i et interview til det britiske medie ITV, at "Vi har nogle kommende afsløringer i forhold til Hillary Clinton … Vi har e-mails, der afventer offentliggørelse, det er korrekt".[a][27] To dage senere, d. 14. juni 2016, annoncerede DNC og CrowdStrike offentligt, at DNC's server var blev kompromitteret af de to føromtalte hacker-grupper, Cozy Bear og Fancy Bear.[28] Den 22. juli 2016 hævdede en person eller enhed med navnet "Guccifer 2.0" på en internet-blog at have udført hacket (alene) på DNC. Guccifer 2.0 hævdede samtidig også at have sendt betydelige mængder stjålne elektroniske DNC-dokumenter til WikiLeaks.[29][30] Forskellige linkede Guccifer 2.0 til Rusland grundet personens brug af hovedsageligt russiske VPN-adresser.[31] Guccifer 2.0 hævdede selv, at han ikke havde nogle relationer til den russiske regering og efterretningstjeneste.[32] Wikileaks publicerede efterfølgende diverse e-mails i to faser – den første den 22. juli 2016 og den anden den 6. november 2016.[33] De publicerede e-mails etablerede, at DNC havde favoriserede Clinton frem for hendes rival Bernie Sanders under de demokratiske primærvalg.

 
Bernie Sanders i 2015. De offentliggjorte dokumenter og emails fra DNC's server viste, at DNC favoriserede Clinton på bekostning af Sanders.

CrowdStrike's præsident, Shawn Henry, erkendte under ed i forbindelse med en høring i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i december 2017, at selskabet ikke havde konkrete og endegyldige beviser for, at russiske hackere skulle have hacket og stjålet emails fra DNC-serven. I henhold til Henry havde de bl.a. ikke haft "konkrete beviser for, at dataene blev eksfiltreret [flyttet elektronisk som følge af et hack] fra DNC, men vi har indikatorer på, at de blev eksfiltreret" og "Der er indicier, men ingen beviser for, at de rent faktisk blev eksfiltreret".[b] CrowdStrike var de eneste, der undersøgte DNC-serveren, hvorfor bl.a. FBI's vurderingen var baseret på CrowdStrike's rapportering. FBI berettigede overfor CNN d. 5. januar 2017, at de havde forsøgt at række ud til DNC og få mulighed for at undersøge serveren fysisk, men at DNC havde "afvist" denne anmodning. En talsmand for DNC havde dog forinden udtalt sig modstridende, idet denne talsmand havde udtalt, at FBI aldrig havde anmodet om serven.[36] Den daværende FBI-direktør James Comey erkendte efterfølgende, at han ikke havde valgt at tage besiddelse af DNC-serven, til trods for at han erkendte, at dette havde været udtryk for den "bedste praksis". I stedet forsvarede Comey valget om udelukkende at forlade sig på CrowdStrike's rapporting med, at der bl.a. var tale om et "højt respekteret privat selskab".[37][38] Flere kritikere har dog anfægtet CrowdStrike's objektivitet og uafhængighed og benævnt selskabet som værende "kontroversielt". Dette skyldes dels selskabets forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste, og dels påstået partiskhed i forhold til Rusland (anti-russisk).[c][38][34]

Kampagne på sociale medier redigér

 
Internet Research Agency-bygningen, undertiden også benævnt den russiske "troll farm", i Sankt Petersborg

I henhold til Mueller-rapporten var Rusland involveret i diverse kampagner på sociale medier. Særligt selskabet Internet Research Agency (IRA) med rødder i Sankt Petersborg blev fremhævet i Mueller-rapporten, som værende en såkaldt "troll farm", der angiveligt havde haft forbindelse til Kreml. Selskabet skulle have ført "en social medie-kampagne, der favoriserede præsidentkandidat Donald J. Trump og nedværdigede præsidentkandidat Hillary Clinton".[39] Internet Research Agency forsøgte også at "provokere og forstærke politisk og social splid i USA".[40]

I februar 2016 viste interne IRA-dokumenter, at medarbejdere skulle udtrykke støtte til Donald Trumps og Bernie Sanders' kandidaturer, mens IRA-medarbejdere skulle "bruge enhver lejlighed til at kritisere" Hillary Clinton og resten af kandidaterne.[41] Fra juni 2016 organiserede IRA valgmøder i USA, der "ofte promoverede" Trumps kampagne, mens de "modsatte sig" Clintons kampagne.[42] IRA poserede som amerikanere, skjulte deres russiske baggrund.[43]

Internet Research Agency menes at være knyttet til den russiske oligark Jevgenij Prigozjin. Både IRA, to andre selskaber forbundet til Progozijn (Concord Management and Consulting og Concord Catering) og Progozijn selv, blev d. 16. februar 2018 anklaget af en storjury (nedsat af specialanklageren Mueller) for at have overtrådt straffelove ved at have haft til hensigt at blande sig "i amerikanske valg og politiske processer".[44] Den amerikanske anklagemyndighed valgte at frafalde sagen mod Progozijn og hans selskaber d. 16. marts 2020, kort inden det var planlagt, at sagen skulle forelæges retten.[45] Anklagemyndigheden retfærdiggjorde dette ved at påpege, at de anklagede ikke var eksponeret overfor en "meningsfuld straf", og at anklagemyndigheden samtidige risikerede at afsløre efterforskningskilder og -metoder.[46] Samtidig erkærede Progozijn i en udtalelse, at han var blevet "uretmæssigt forfulgt" og havde intentioner om at sagsøge USA for 50 milliarder dollars.[46]

Steele-rapporten redigér

  Uddybende artikel: Steele-rapporten

Steele-rapporten var en kontroversiel privat efterretningsrapport skrevet af den tidligere britiske efterretningsofficer Christopher Steele fra juni til december 2016. Rapporten er en 35-siders lang ufærdig rapport, som indeholder forskellige påstande om uredelighed, sammensværgelse og samarbejde mellem Donald Trumps præsidentkampagne og Ruslands regering forud for præsidentvalget i USA 2016. Rapporten bygger på en lang række rå efterretnings-informationer fra forskellige anonyme kilder kendt af Christopher Steele, som var en tidligere leder af det russiske kontor i den britiske efterretningstjeneste (MI6).

Rapporten var udarbejdet til Hillary Clintons kampagne og Demokraternes Nationale Komité (DNC), som gennem deres advokatfirma, Perkins Coie, havde hyret Fusion GPS til at udarbejde research (på engelsk kaldet: "opposition research" eller blot "oppo research") på deres modkandidat, Donald Trump. Efter Fusion GPS var blevet hyret af DNC og Hillary-kampagnen, mødtes Glenn Simpson (medstifter af Fusion GPS) i maj 2016 med Christopher Steele i Storbritannien. Umiddelbart i forlængelse af dette møde hyrede Fusion GPS Steele's firma, Orbis Business Intelligence, til at undersøge Trumps forbindelser til Rusland.[47][48][49]

Christopher Steele havde siden 2010 samarbejdet med FBI og var i 2013 formelt blevet introduceret som en FBI CHS[d] (Confidential Human Source).[51] Steele havde, som følge af sit samarbejde med FBI, d. 5. juli 2016 indleveret en indledende version af Steele-rapporten.[47] Det er imidlertid uklart, hvem der så denne indledende version af Steele-rapporten internt i FBI. Eksempelvis viser interne FBI-journaler først, at "Crossfire Hurricane"-undersøgelsen kom i besiddelse af én version af Steele-rapporten d. 19. september 2016.[52]

Der er ingen af de centrale påstande i Steele-rapporten, som er blevet verificeret eller bekræftet. Tværtimod er der flere af rapportens påstande, der er blevet afkræftet. Ligeledes er flere af rapportens centrale kilder enten selv blevet anklaget for at lyve, eller også beskylder de Christopher Steele for at have overdrevet eller fejlagtigt udlagt diverse informationer.[53][54][55]

Steele-rapportens rolle i hele Rusland-undersøgelsen har været genstand for megen kontrovers og spekulation. Dele af Steele-rapporten indgik i en FISA-ansøgning[e] på en af Trumps kampagnemedarbejdere, Carter Page.[57] FBI-direktør James Comey orienterede Donald Trump om Steele-rapporten på møde i Trump Tower d. 6. januar 2016.[58] Steele-rapporten blev offentliggjort af mediet BuzzFeed News d. 10. januar 2017.[59]

Crossfire Hurricane (FBI-undersøgelse) redigér

FBI havde siden juli 2016 – under kodenavnet "Crossfire Hurricane" – undersøgt forskellige forbindelser mellem personer fra Trump-kampagnen og den russiske regering og spioner.[60] Formålet med undersøgelsen var at afdække om nogen i Trump-kampagnen, bevidst eller ubevist, havde koordineret og samarbejdet med den russiske regering i dens bestræbelser på at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.[1]

Oprindelse redigér

Papadopoulos – Mifsud – Downer redigér

Efter at have arbejdet på Ben Carsons præsidentkampagne i 2016 som udenrigspolitisk rådgiver, forlod George Papadopoulos[f] i begyndelsen af februar 2016 Carson-kampagnen. Samme måned flyttede han til London for at begynde at arbejde for London Centre of International Law Practice (LCILP), som han havde været tilknyttet i flere måneder. Han blev kendt under kodenavnet "Crossfire Typhoon" af FBI.[64]

 
Mugshot af George Papadopoulos, 2017.

I begyndelsen af marts 2016 udviste Papadopoulos på ny interesse for at tilslutte sig Trump-kampagnen (han havde tilbage i august 2015 første gang udvist interesse). Efter en samtale med Trump-kampagnen d. 6. marts valgte Papadopoulos at tilslutte sig kampagnen.[65] Den 12. marts, som en del af sine opgaver med LCILP, rejste han til Link Campus University i Rom for at møde folk, der var affilieret med universitetet. I forbindelse med denne rejse mødte Papadopoulos d. 14. marts for første gang den maltesiske professor Joseph Mifsud. I henhold til Papadopoulos, udviste Mifsud indledningsvis ikke megen interesse for Papadopoulos, men dette ændrede sig, da Papadopoulos præsenterede sig som del af Trump-kampagnen. Papadopoulos og Mifsud diskuterede Mifsuds europæiske og russiske kontakter. Samtidig lovede Misfud at introducere Papadopoulos for sine kontakter samt andre personer med kontakter til den russiske regering.[66] Den 21. marts offentliggjorde Trump-kampagnen overfor Washington Post, at Papadopoulos var en af fem udenrigspolitiske rådgivere for Trump-kampagnen.[67]

Mifsud introducerede efterfølgende Papadopoulos for en russisk kvinde, Olga Polonskaya, som Papadopoulos mødt på en café i London d. 24 marts 2016. Polonskaya blev introduceret som én person med relationer og/eller forbindelser til den russiske præsident Putin. Papadopoulos omtalte hende indledningsvis som "Putins niece" i mailkorrespondancer med andre i Trump-kampagnen, omend efterfølgende offentliggjorte retsdokumenter har vist, at Papadopoulos - i hvert fald - på et senere tidspunkt var bekendt med, at dette ikke var sandt.[68][69] Mifsud rejste til Moskva i april 2016. Den 18. april 2016, mens Mifud var i Moskva, introducerede han Papadopoulos via mail for Ivan Timofeev, der var medlem af det russiske råd for internationale anliggender (RIAC). Mifsud introducerede ligeledes Ivan Timofeev, som én med forbindelse til det russiske udenrigsministerium.[70] Den 26. april 2016, efter Mifsud var kommet tilbage fra sit ophold i Moskva, mødtes Mifsud og Papadopoulos over morgenmad på Andaz Hotel i London. I forbindelse med dette møde fortalte Mifsud, at han havde erfaret, at russerne var kommet i besiddelse af "snavs" (engelsk: "dirt") på Hillary Clinton i form af "tusindvis af e-mails."[71][72][73] I forbindelse med et interview med FBI d. 10. februar 2017, forklarede Mifsud, at han ikke havde haft noget kendskab eller forhåndsviden om, at Rusland skulle have været i besiddelse af skadende e-mails vedrørende Hillary Clinton. Mifsud påpegede i forbindelse med dette interview, at de kun havde diskuteret cybersikkerhed og hacking i bredere vendinger, hvorfor Papadopoulos, i henhold til Mifsud, måtte have misforstået ham.[74][75]

 
Kensington Wine Rooms, hvor Downer og Papadopoulos mødtes i maj 2016

Papadopoulos mødtes i maj 2016 med Alexander Downer og Erika Thompson[76][77] på Kensington Wine Rooms i London. Downer var på daværende tidspunkt Australiens højkommissær i Storbritannien (position modsvarende til ambassadør), og havde tidligere (i perioden 1996-2007) været Australiens udenrigsminister. Mødet var kommet i stand som følge af en række fælles forbindelser: begyndende med en embedsmand fra den israelske ambassade, der havde introduceret Papadopoulos for en anden australsk diplomat i London.[78][79] I henhold til Downer, fortalte Papadopoulos her, at Rusland var i besiddelse af skadelig informationer om Hillary Clinton kampagnen.[80] Papadopoulos benægter at have omtalt, at Rusland potentielt var i besiddelse af sådanne informationer overfor Downer.[77]

Indledningen af undersøgelsen redigér

I henhold til forskellige rapporter udgivet af det amerikanske justitsministeriet, blev FBI-undersøgelsen, "Crossfire Hurricane", formelt indledt d. 31. juli 2016.[81][82][83][1]:i [g] Undersøgelsen blev åbnet umiddelbart i forlængelse af, at WikiLeaks havde offentliggjort de første e-mails d. 22. juli fra DNC-serveren. Som reaktion på dette havde den australske regering efterfølgende kontaktet FBI og informeret dem om mødet mellem Papadopoulos og Downer i maj 2016, hvor Papadopoulos angiveligt skulle have fortalt Downer om russernes besiddelse af skadeligt materiale om Hillary Clinton kampagnen. Denne information afstedkom, at FBI d. 31. juli igangsatte en undersøgelse, der havde til formål at undersøge om "folk associerede med Trump-kampagnen koordinerede med den russiske regering".[81][80][1]

Mueller-undersøgelsen (specialanklager) redigér

Den 9. maj 2017 fyrede Donald Trump FBI-direktør James Comey, angiveligt fordi Trump havde været kritisk over for Comeys håndtering af både Clinton-sagen (email kontrovers) og Ruslands-sagen ("Crossfire Hurricane").[84] Denne fyring medførte – som følge af bl.a. pres fra det demokratiske parti – at den assisterende justitsminister, Rod Rosenstein, d. 17. maj 2017 udpegede Robert Mueller som specialanklager. Mueller-undersøgelsen overtog således FBI's tidligere arbejde med at undersøge Ruslands bestræbelser på at påvirke det amerikanske valg, altså den tidligere "Crossfire Hurricane"-undersøgelse.[85] Endvidere havde Mueller dels mandat til at undersøge "links og / eller koordinering" mellem den russiske regering og individer associeret med Trump-kampagnen, dels til at efterforske ethvert spørgsmål "der måtte opstå eller opstod direkte fra efterforskningen".[86][87]

Noter redigér

  1. ^ Denne udmelding skal ikke forveksles eller relateres til Hillary Clintons private e-mail-server. Her havde WikiLeaks (ligesom Wall Street Journal) i marts 2016 lanceret en søgemaskiner tilgængelig for alle, der gerne vil søge gennem Hillary Clintons private e-mails.[24][25] Disse godt 30.000 private e-mail var alle blevet udgivet og offentliggjort gradvist af det amerikanske udenrigsministerie – sluttende med offentliggørelse af de sidste e-mails den 29. februar 2016.[26]
  2. ^ Orginale citater fra engelsk:[34][35]
    • "We did not have concrete evidence that the data was exfiltrated from the DNC, but we have indicators that it was exfiltrated"
    • "There’s not evidence that they were actually exfiltrated. There's circumstantial evidence but no evidence that they were actually exfiltrated."
  3. ^ Shawn Henry havde tidligere haft en højtstående position i FBI, mens medgrundlæggeren Dmitri Alperovitch var en vokal modstander og kritiker af den russiske præsident Vladimir Putin. Ligeledes havde selskabet (CrowdStrike) været tvunget til at række en lignende anklage i forhold til Rusland tilbage i december 2016, som havde anklaget Rusland for at have hacket det ukrainske militær.[38][34]
  4. ^ Også kendt som informant. En person, der samarbejde med FBI ved at indberette relevant information. Disse er typisk krediteret for at være FBI's "øjne" og "ører".[50]
  5. ^ En FISA-ansøgning (fra Foreign Intelligence Surveillance Act) er en juridisk tilladelse, der udstedes af en føderal domstol og giver myndighederne mulighed for at indhente information og overvåge mistænkte (amerikanske/indenlandsk) personer eller organisationer i forbindelse med national sikkerhed og efterretningsarbejde.[56]
  6. ^ George Papadopoulos var amerikaner med græsk baggrund (med forældre, der var immigranter fra Grækenland). Han havde i perioden 2011 til 2015 arbejdet for den konservative tænketank Hudson Institute, som var baseret i Washington D.C, hvor han havde beskæftiget sig politisk i det østlige Middelhav (græsk, tyrkisk, cypriotisk og israelsk politik, hvilket også havde været hans primære akademisk interesse). Papadopoulos forlod Hudson Institute og sluttede sig til Energy Stream, et energikonsulentfirma i London, som olie- og gaskonsulent i fire måneder, før han sluttede sig til Ben Carsons præsidentkampagne i december 2015. Forinden, d. 4. august 2015, havde Papadopoulos udtrykt interesse for at slutte sig til Trumps præsidentkampagne i "en rådgivende rolle til Mr. Trump i spørgsmål om energisikkerhed og amerikansk politik i det østlige Middelhav."[61][62][63]
  7. ^ " (..) an FBI investigation opened on July 31, 2016, known as "Crossfire Hurricane," into whether individuals associated with the Donald J. Trump for President Campaign were coordinating, wittingly or unwittingly, with the Russian government's efforts to interfere in the 2016 U.S. presidential election."[1] p. i

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e Office of the Inspector General U.S. Department of Justice (9. december 2019). "Review of Four FISA Applications and Other Aspects of the FBI's Crossfire Hurricane Investigation" (PDF). justice.gov. Arkiveret (PDF) fra originalen 11. december 2019. Hentet 9. december 2019.
  2. ^ "AP FACT CHECK: Trump defense wrong about FBI investigation". Associated Press. 28. januar 2020. Hentet 26. februar 2023.
  3. ^ Breuninger, Kevin (22 marts, 2019). "Mueller Probe Ends: Special counsel submits Russia report to Attorney General William Barr". CNBC. Hentet d. 10. maj 2020.
  4. ^ Sopel, Jon (d. 18. april, 2019). "Mueller report: A president saved from himself". BBC. Hentet d. 10. maj 2020.
  5. ^ a b Law, Tara (18. april 2019). "Here Are the Biggest Takeaways From the Mueller Report". Time. Hentet 29. maj 2023.
  6. ^ Politico Magazine (d. 19. april, 2019). "The Surprises in the Mueller Reports". Politico. Hentet d. 10. maj 2020.
  7. ^ AFP (d. 18. april, 2019). "Main points of Mueller report". AFP. Hentet d. 10. maj 2020.
  8. ^ a b c d Mueller, Robert S. (marts, 2019): "Mueller Report". Justice.gov. Hentet. d. 10. maj, 2020
  9. ^ Day, Chad & Gresko, Jessica (d. 19. april, 2019). "How Mueller made his no-call on Trump and obstruction". Associated Press. Hentet d. 10. maj 2020.
  10. ^ Office of Legal Counsel (d. 16. oktober 2000): "A Sitting President's Amenability to Indictment and Criminal Prosecution". Hentet d. 10. maj 2020
  11. ^ Kruzel, John (d. 24. marts, 2019). "Read Attorney General William Barr's summary of Special Counsel Robert Mueller's report". PolitiFact. Hentet d. 10. maj 2020.
  12. ^ Smith, David (d. 29. maj, 2019). "Robert Mueller breaks silence to insist he did not exonerate Trump". The Guardian. Hentet d. 10. maj 2020.
  13. ^ Desiderio, Andrew & Cheney, Kyle (d. 24. juli, 2019). "'Not a witch hunt': Mueller defends Russia probe from Trump's attacks". Politico. Hentet d. 10. maj 2020.
  14. ^ Johnson, Kevin (14. maj 2019). "Attorney General taps top Connecticut federal prosecutor for review of Trump-Russia inquiry". USA Today. Hentet 17. maj 2019.
  15. ^ Goldman, Adam; Savage, Charlie; Schmidt, Michael S. (13. maj 2019). "Barr Assigns U.S. Attorney in Connecticut to Review Origins of Russia Inquiry". The New York Times. Hentet 14. maj 2019.
  16. ^ Savage, Charlie; Goldman, Adam; Fandos, Nicholas (14. maj 2019). "Scrutiny of Russia Investigation Is Said to Be a Review, Not a Criminal Inquiry". The New York Times. Hentet 17. maj 2019.
  17. ^ Cheney, Kyle; Gerstein, Josh (1. december 2020). "Barr taps Durham as special counsel, pushing probe into Biden era". Politico.
  18. ^ The Editorial Board (16. maj 2023). "Opinion: Durham's investigation reveals nothing except a broken process". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 16. maj 2023. Hentet 17. maj 2023.
  19. ^ Derysh, Igor (16. maj 2023). "'A big fat nothing': Legal experts say 'bogus' John Durham report proves 'he's failed miserably' - 'Combined with his lack of success in the courtroom, this investigation was a flop,' ex-prosecutor says". Salon.com. Arkiveret fra originalen 16. maj 2023. Hentet 16. maj 2023.
  20. ^ Cohen, Zachary et al. (16. maj 2023): "Special counsel John Durham concludes FBI never should have launched full Trump-Russia probe". CNN. Hentet 18-05-2023
  21. ^ Franceschi-Bicchierai, Lorenzo (20. oktober 2016). "How Hackers Broke Into John Podesta and Colin Powell's Gmail Accounts". Motherboard. Hentet 13. august 2018.
  22. ^ Perlroth, Nicole & Shear, Michael D. (d. 20. oktober 2016): "Private Security Group Says Russia Was Behind John Podesta’s Email Hack". The New York Times. Hentet 18-05-2023
  23. ^ CrowdStrike Editorial Team (5. juni 2020): "CrowdStrike’s work with the Democratic National Committee: Setting the record straight". CrowdStrike.com. Hentet 18-05-2023
  24. ^ "Search Hillary Clinton's Emails". The Wall Street Journal. Hentet 17. april 2016.
  25. ^ "WikiLeaks publishes searchable archive of Clinton emails". Washington Examiner. Hentet 9. maj 2016.
  26. ^ Myers, Steven Lee; Davis, Julie Hirschfeld (marts 2016). "Last Batch of Hillary Clinton's Emails is Released". The New York Times.
  27. ^ Tran, Mark (d. 12. juni 2016): "WikiLeaks to publish more Hillary Clinton emails - Julian Assange". The Guardian. Hentet 18-05-2023
  28. ^ Strauss, Daniel (d. 14. juni 2016): "Russian government hackers broke into DNC servers, stole Trump oppo". Politico. Hentet 18-05-2023
  29. ^ Uchill, Joe (26. juli 2016). "Evidence mounts linking DNC email hacker to Russia". The Hill. Hentet 31. juli 2016.
  30. ^ "WikiLeaks' DNC Email Leak Reveals Off The Record Media Correspondence". CBS News. SanFrancisco.cbslocal.com. 22. juli 2016. Hentet 3. august 2016.
  31. ^ Joe Uchill, Evidence mounts linking DNC email hacker to Russia Arkiveret 10. november 2021 hos Wayback Machine, The Hill (July 26, 2016).
  32. ^ Guccifer 2.0 (12. januar 2017). "Here I am Again, My Friends!". GUCCIFER 2.0. Arkiveret fra originalen 12. marts 2017. Hentet 25. februar 2017.
  33. ^ "DNC Emails". Scribd.com. Scribd. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 17. februar 2019.
  34. ^ a b c Mate, Aaron (d. 13. maj 2020): "Hidden Over 2 Years: Dem Cyber-Firm's Sworn Testimony It Had No Proof of Russian Hack of DNC". RealClearInvestigation. Hentet 20-05-2023
  35. ^ Committee on Intelligence, U.S. House of Representatives (d. 5. december 2017): "Transcript: Interview of Shawn Henry". DNI.gov. Hentet 3-06-2023
  36. ^ Perez, Evan & Diaz, Daniella (d. 5. januar 2017): "FBI: DNC rebuffed request to examine computer servers". CNN. Hentet 20-05-2023
  37. ^ Schultheis, Emily (d. 10. januar 2017): "FBI Director Comey: Agency requested access to DNC servers". ABC News. 20-05-2023
  38. ^ a b c McGovern, Ray (d. 17. juni 2019): "FBI Never Saw CrowdStrike Unredacted or Final Report on Alleged Russian Hacking Because None was Produced". Consortium News. Hentet 20-05-2023
  39. ^ "Main points of Mueller report". Agence France-Presse. Arkiveret fra originalen 20. april 2019. Hentet 20. april 2019.
  40. ^ Harris, Shane; Nakashima, Ellen; Timberg, Craig (18. april 2019). "Through email leaks and propaganda, Russians sought to elect Trump, Mueller finds". The Washington Post. Hentet 23. april 2019.
  41. ^ Thomsen, Jacqueline (18. april 2019). "Mueller: Russia sought to help Trump win but did not collude with campaign". The Hill. Hentet 27. april 2019.
  42. ^ Lindstrom, Natasha (18. april 2019). "Why Pittsburgh is mentioned in the Mueller report". triblive.com. Hentet 27. april 2019.
  43. ^ Broderick, Ryan (18. april 2019). "Here's Everything The Mueller Report Says About How Russian Trolls Used Social Media". Buzzfeed News. Hentet 27. april 2019.
  44. ^ Morgan, Dan & Calia, Mike (d. 16. februar 2018): "Special counsel Mueller: Russians conducted ‘information warfare’ against US during election to help Donald Trump win". CNBC. Hentet 18-05-2023
  45. ^ Lynch, Sarah N. (d. 17. marts 2020): "U.S. prosecutors drop Mueller-era case against Russian firm". Reuters. Hentet 18-05-2023
  46. ^ a b Roth, Andrew (d. 17. marts 2020): "'Putin's chef' threatens to sue US over charges of 2016 election meddling". The Guardian. Hentet 18-05-2023
  47. ^ a b Durham, John (12. maj 2023), side 12:
  48. ^ Colvin, Jill (d. 31. marts 2022): "DNC, Clinton campaign agree to Steele dossier funding fine". AP. Hentet 29-05-2023
  49. ^ Cohen, Marshall (d. 30. marts 2022): "FEC fines Hillary Clinton campaign and DNC over Trump-Russia dossier research". CNN. Hentet 29-05-2023
  50. ^ "Confidential Human Source" FBIretired.com. Hentet 29-05-2023
  51. ^ Durham, John (12. maj 2023), side 109:
  52. ^ Durham, John (12. maj 2023), side 117:
  53. ^ Gerstei, Josh et al. (4. november 2021): "Steele dossier source arrested in Durham probe". POLITICO. Hentet d. 5. november 2021.
  54. ^ Hall, Kevin G. (18. april 2019): "Mueller report states Cohen was not in Prague. It is silent on whether a Cohen device pinged there". McClatchy DC Bureau. Hentet 5. november 2021.
  55. ^ Savage, Charlie; Goldman, Adam (d. 17. juli 2020). "F.B.I. Agent in Russia Inquiry Saw Basis in Early 2017 to Doubt Dossier". The New York Times. Hentet d. 18. juli 2020.
  56. ^ Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA): An Overview (updated April 6, 2021), Congressional Research Service.
  57. ^ Cohen, Marshall (d. 18. november 2021): "The Steele dossier: A reckoning". CNN. Hentet 29-05-2023
  58. ^ Dilanian, Ken (d. 13. januar 2017): "FBI's Comey Told Trump About Russia Dossier After Intel Briefing". NBC News. Hentet 29-05-2023
  59. ^ Bensinger, Ken; Elder, Miriam; Schoofs, Mark (d. 10. januar 2017). "These Reports Allege Trump Has Deep Ties To Russia". BuzzFeed News. Hentet 29-05-2023.
  60. ^ Apuzzo, Matt et al. (d. 16. maj, 2018). "Code Name Crossfire Hurricane: The Secret Origins of the Trump Investigation". The New York Times. Hentet d. 9. maj, 2020.
  61. ^ Edwards, Haley Sweetland (30. oktober 2017): "The Short, Happy Political Career of George Papadopoulos". TIME. Hentet 27-05-2023
  62. ^ Johnson, Alex (30. oktober 2017). "Who Is George Papadopoulos? Energy Expert and Junior Trump Staffer Sought to Be Russia Power Broker". NBC News.
  63. ^ Report of the Senate Intelligence Committee, United States Senate, on the Russian Active Measures Campaigns and Interference in the U.S. 2016 Election. Volume 5: Counterintelligence Threats and Vulnerabilities, Released: August 18, 2020, p. 471 and footnote 3056.
  64. ^ Herridge, Catherine (9. april 2020). "Former Trump campaign adviser denied campaign was involved in DNC hack in recorded conversation". CBS News. Arkiveret fra originalen 9. april 2020. Hentet 19. april 2020.
  65. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 82. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. On March 3, 2016, Clovis arranged to speak with Papadopoulos by phone to discuss Papadopoulos joining the Campaign as a foreign policy advisor, and on March 6, 2016, the two spoke. Papadopoulos recalled that Russia was mentioned as a topic, and he understood from the conversation that Russia would be an important aspect of the Campaign's foreign policy. At the end of the conversation, Clovis offered Papadopoulos a role as a foreign policy advisor to the Campaign, and Papadopoulos accepted the offer.
  66. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 83. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. After Papadopoulos informed Mifsud about his role in the Trump Campaign, however, Mifsud appeared to take greater interest in Papadopoulos. The Twi discussed Mifsud's European and Russian contracts and had a general discussion about Russia; Mifsud also offered to introduce Papadopoulos to European leders and other with contacts to the Russian government.
  67. ^ Savage, Charlie (2017-10-30). "Highlights of the Special Counsel's Case Against George Papadopoulos". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 2019-03-28. Hentet 2019-08-06. Approximately a week after signing on as a foreign policy advisor, Papadopoulos traveled to Rome, Italy, as part of his duties with LCILP. The purpose of the trip was to meet officials affiliated with Link Campus University, a for-profit institution headed by a former Italian government official. During the visit, Papadopoulos was introduced to Joseph Mifsud.
  68. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 82. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. On March 24, 2016, Papadopoulos met with Mifsud in London. Mifsud was accompanied by a Russian female named Olga Polonskaya. Mifsud introduced Polonskaya as a former student of his who had connections to Vladimir Putin. Papadopoulos understood at the time that Polonskaya may have been Putin’s niece but later learned that this was not true.
  69. ^ Watkins, Ali (d. 9. november 2017): "Mysterious Putin ‘niece’ has a name". Politico. Hentet 27-05-2023
  70. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 88. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. On April 18, 2016, while in Russia, Mifsud introduced Papadopoulos over email to Ivan Timofeev, a member of the Russian International Affairs Council (RIAC). Mifsud had described Timofeev as having connections with the Russian Ministry of Foreign Affairs (MFA)
  71. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 89. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. Mifsud also said that, on the trip, he learned that the Russians had obtained “dirt” on candidate Hillary Clinton. As Papadopoulos later stated to the FBI, Mifsud said that the “dirt” was in the form of “emails of Clinton,” and that they “have thousands of emails.”
  72. ^ Stripling, Jack (18. april 2019). "What the Mueller Report Reveals About the Globe-Trotting Professor Who Spoke of 'Dirt' on Clinton". The Chronicle of Higher Education. Arkiveret fra originalen 20. april 2019. Hentet 20. april 2019.
  73. ^ LaFraniere, Sharon; Mazzetti, Mark; Apuzzo, Matt (30. december 2017). "How the Russia Inquiry Began: A Campaign Aide, Drinks and Talk of Political Dirt". The New York Times. Arkiveret fra originalen 17. maj 2018. Hentet 25. april 2020.
  74. ^ Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 193. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. But Mifsud denied that he had advance knowledge that Russia was in possession of emails damaging to candidate Clinton, stating that he and Papadopoulos had discussed cybersecurity and hacking as a larger issue and that Papadopoulos must have misunderstood their conversation.
  75. ^ Vella, Matthew (15. september 2020). "Declassified Mifsud Interview Docs Weaken FBI claim on 'Russian dirt'". maltatoday.com.mt. Arkiveret fra originalen 23. december 2020. Hentet 6. december 2020.
  76. ^ Probyn, Andrew; Doran, Matthew (21. september 2018). "What happened when Trump campaign aide George Papadopoulos sat down with Australian diplomat Alexander Downer". Australian Broadcasting Corporation. Hentet 4. maj 2020.
  77. ^ a b Australian AP (d. 26. marts 2019): "Ex-Trump adviser takes aim at Alexander Downer after Mueller report". The Guardian. Hentet 28-05-2023
  78. ^ LaFraniere, Sharon, Mazzetti, Mark & Apuzzo, Matt (d. 30. december 2017): "How the Russia Inquiry Began: A Campaign Aide, Drinks and Talk of Political Dirt". The New York Times. Hentet 28-05-2023
  79. ^ Bevan, Matthew & Jones, Ruby (): "The drink that started the Mueller investigation: George Papadopoulos and Alexander Downer tell us everything". ABC News (AU). Hentet 28-05-2023
  80. ^ a b Crowe, Jack (d. 10. maj 2019): "Ex-Australian Diplomat Explains Why He Turned Papadapoulos Info over to FBI" Yahoo! News. Hentet 28-05-2023
  81. ^ a b Mueller, Robert S. (2019-04-19). The Mueller Report: The Final Report of the Special Counsel into Donald Trump, Russia, and Collusion (engelsk). Simon and Schuster. s. 1. ISBN 9781510750173. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 15. februar 2021. In late July 2016, soon after WikiLeaks’s first release of stolen documents, a foreign government contacted the FBI about a May 2016 encounter with Trump Campaign foreign policy advisor George Papadopoulos. Papadopoulos had suggested to a representative of that foreign government that the Trump Campaign had received indications from the Russian government that it could assist the Campaign through the anonymous release of information damaging to Democratic presidential candidate Hillary Clinton. That information prompted the FBI on July 31, 2016, to open an investigation into whether individuals associated with the Trump Campaign were coordinating with the Russian government in its interference activities.
  82. ^ Durham, John (12. maj 2023), side 8: "(..) opening of Crossfire Hurricane as a full investigation on July 31, 2016 (..)"
  83. ^ Horowitz, Michael E (juni 2018), side 328: "On July 31, 2016, just weeks after the conclusion of the Midyear investigation, the FBI opened its investigation of Russian interference in the ongoing presidential election."
  84. ^ Higgins, Tucker (d. 31. maj, 2018). "President Trump contradicts himself by claiming he didn't fire James Comey over the Russia probe". CNBC. Hentet d. 10. maj, 2020.
  85. ^ Brown, Pamela & Herb, Jeremy (d. 7. december, 2018). "The frantic scramble before Mueller got the job". CNN. Hentet d. 10. maj, 2020.
  86. ^ Budryk, Zack (d. 24. marts, 2019). "Trump Jr.: 'Collusion truthers' need to be 'held accountable' after Mueller report". The Hill. Hentet d. 10. maj, 2020.
  87. ^ Office of the Deputy Attorney General (d. 17. maj 2017): "Appointment of Special Counsel to Investigate Russian Interference with 2016 Presidential Election and Related Matters". Hentet d. 10. maj, 2020.

Eksterne kilder redigér

Rapporter udgivet af justitsministeriet: redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ruslands-undersøgelsen_(2016-2019)&oldid=11720222"