Ruslands Jernbaner
Ruslands Jernbaner drives af det nationale statsejede russiske jernbaneselskab (russisk: Российские железные дороги (РЖД); tr. Rossijskije zjeleznyje dorogi (RZjD)). Selskabet etableredes i 2003 og er blandt de største jernbaneselskaber i verden med 835.800(2014)[1] ansatte og er det vigtigste jerbaneselskab i Rusland. Selskabet har hovedkontor i Moskva. Den totale længde af jernbanenettet er 85.281 km, hvilket gør det til verdens næststørste jernbanenet efter USA.[2] I 1970'erne og 1980'erne udførte Sovjetunionens statslige jernbaner (forgængeren af Ruslands statslige jernbaner) mere godstransport på jernbane end resten af verden tilsammen.[3] Denne trafik blev opereret på et jernbanenet, der kun udgjorde 10% af verdens samlede sporlængde.[4]
Ruslands Jernbaner | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Grundlagt | 2003 |
Nøglepersoner | Oleg Belozjorov (præsident) Arkadij Dvorkovitj (bestyrelsesformand) |
Organisation | |
Datterselskaber | OJSC Føderale Passagerselskab |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside |
Ruslands Jernbaner overtog det meste infrastruktur og rullende materiel fra de sovjetiske jernbaner. Sporvidden er hovedsageligt 1520 mm, dvs. bredspor. Desuden er der også smalsporede (1067 mm) spor. Af den samlede jernbane længde på 85 500 km er 22.000 km elektrificeret med 25 kV 50 Hz AC og 18.800 km elektrificeret ved 3 kV DC. Ruslands Statsjernbaner driver et forskningsinstitut for jerbanedrift i Sjtjérbinka, syd for Moskva.
Jernbaner
redigérFølgende jernbaneselskaber er datterselskaber af Ruslands Jernbaner:
- Kaliningrads Jernbaner
- Oktober Jernbaner
- Moskvas Jernbaner
- Gorkij Jernbaner
- Sydøstlige Jernbaner
- Nordkaukasiske Jernbaner
- Krims Jernbaner (de facto)
- Volgas Jernbaner
- Kujbysjev Jernbaner
- Sydurals Jernbaner
- Nordlige Jernbaner
- Sverdlovsk Jernbaner
- Vestsibirske Jernbaner
- Krasnojarsk Jernbaner
- Østsibirske Jernbaner
- Transbajkals Jernbaner
- Fjernøstlige Jernbaner
Litteratur
redigér- Плакс, А.В. & Пупынин, В.Н.: Электрические железные дороги («Elektriske jernbanelinjer»), Москва, Транспорт, 1993.
Referencer
redigérEksterne henvisninger
redigérSpire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |