Søren Østergaard

dansk skuespiller, født 1957

Søren Østergaard R. (født 11. maj 1957 i Esbjerg) er en dansk skuespiller og gøgler. Han er mest kendt som komiker i Zirkus Nemo, hvor han bl.a. spiller rollen som Smadremanden. Han har også spillet med i Landsbyen, Andersens julehemmelighed, Pyrus i Alletiders Eventyr og spillefilmen Pyrus på Pletten, samt medvirket i både Så hatten passer, Hatten Rundt og Hatten i skyggen.

Søren Østergaard
Søren Østergaard (tv.) og Peter Frödin (th.) i Zirkus Nemo.
Personlig information
Født11. maj 1957 (67 år)
Esbjerg
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleLisbet Lundquist
BeskæftigelseSkuespiller, komiker
Aktive år1985-nu
RollerZirkus Nemo, Så hatten passer
Nomineringer og priser
UdmærkelserRobert for årets mandlige hovedrolle (1993)
Ridder af Dannebrog (11. april 2014)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1993)
Harlekin Prisen (2006) Rediger på Wikidata
Bodilpriser
Bedste mandlige hovedrolle for Kærlighedens smerte (1993)
Robertpriser
Bedste mandlige hovedrolle for Kærlighedens smerte (1993)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han fik både Robert- og Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i Kærlighedens smerte fra 1993. I 2014 blev han Ridder af Dannebrog.

Karriere

redigér

Søren Østergaard blev uddannet skuespiller på Statens Teaterskole 1977-1980.[1] Siden har han optrådt i mange sammenhænge, men især i improvisatoriske teaterformer, revy, varieté og sin egen specielle udgave af cirkus.

Han har deltaget i flere tv-programmer med improvisationsteatersport, hvilket inkluderer Så hatten passer, Hatten Rundt og Hatten i skyggen. Han har undervist i improvisation på Statens Teaterskole. Improvisationsgruppen Hatten lavede julekalenderen Andersens julehemmelighed. Han var med i Cirkusrevyen i 1997 og 1998.

I 2007 medvirkede han i Agurketid og velfærdspølserAarhus Teater.[2]

 
Østergaards karakter Bager Jørgen i Zirkus Nemo i 2012.

Han har i et par omgange forsøgt sig som cirkusdirektør. Første forsøg var i 1996 med Flemming Jensen kaldet Østergaard og Jensens Store Hundeshow, der var et nycirkus-inspireret show, som ikke fik den store succes. I 1996 prøvede de lykken i Tyskland, men takket være en uvederhæftig tysk samarbejdspartner endte det med et stort underskud.

Andet forsøg har været en stor succes i flere sæsoner i form af Zirkus Nemo i 1999, hvor hans første faste partner var Anders Lund Madsen, der medvirkede i shows i 1999, 200 og 2003. Siden har der været andre makkere, men i Nemo-forestillingen Zirkus Nemo - Nu Igen fra 2007, klarede Søren Østergaard sig alene med hjælp af artister. Han har lavet variationer over temaet med varietéforestillinger med Sidse Babett Knudsen. Ved Dronning Margrethes jubilæum i 2012 optrådte Østergaard i Koncerthuset i DR Byen med sin karakter Bager Jørgen[3], og som Smadremanden i 2018 ved Dronningens aftenselskab for regeringen.[4]

Han har også spillet alvorlige roller som i et par Nils Malmros-film, bl.a. Århus by Night og Kærlighedens smerte, for hvilken hans præstation gav ham både Robert og Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle.[5] Han var også med i tv-serien Landsbyen.

Privatliv

redigér

Den 12. november 1993 blev han gift med skuespilleren Lisbet Lundquist. Brylluppet fandt sted på Piazza del Campidoglio i Rom.[5]

Filmografi

redigér
År Titel Rolle Noter
1986 Flamberede hjerter Bent, Henriettes sambo
1988 Skyggen af Emma kriminalbetjent Madsen
Jydekompagniet Johnny
1989 Århus by Night Deleuran Nils Malmros-film
Walter & Carlo i Amerika politibetjent Ørvin
1990 Camping Kraftværkets assistent
Sirup hr. Finth
1991 Høfeber hypnotisør
1992 Kærlighedens smerte Kirstens dansklærer, Søren Robert og Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle i Nils Malmros-filmen
1993 Det skaldede spøgelse Jaspers far
1995 Operation Cobra Dans far
1996 Ernst & Lyset
2000 Pyrus på pletten Krusø
2002 At kende sandheden sønnen, Niels Malmros sort/hvid Nils Malmros-film
2012 Undskyld jeg forstyrrer Morten

Tv-produktioner

redigér
År Titel Rolle Noter
1984 Hvad er det nu den hedder? Peter Post Børnetime
1985 Eldorado for dyr Ludvig del af julekalender
1986 Kaj Munk Søren, Kajs medstuderende afsnit 2
1988 Guldregn Solskærmens hjælper
1989 Altid om søndagen kirketjener Sigurd Olsen
1990-92 Parløb 1. ejendomsmægler afsnit 4 & 7
1991-1992 Så hatten passer Gøgler
1991-96 Landsbyen Ingeborg Andersens søn, sælgeren Frank
1992 Gøngehøvdingen Bent Arvedsøn Afsnit 7
1993 Andersens julehemmelighed Frits, Onkel Claus, Gas & Vandmester Julekalender
1995 Fæhår og Harzen afsnit 2 & 4
1997 Alletiders Julemand Krusø julekalender
TAXA Henrik afsnit 10
Hatten rundt Gøgler
1998 Hjerteflimmer
2000 Pyrus i Alletiders Eventyr kriminalkommissær Leif-Jørgen Krusø julekalender
2002 Zirkus Nemo
Hatten i skyggen Gøgler
Titel År
Cirkusrevyen 1993 & 1997-98
Hjørring-Revyen 1987 & 1991
Pejsegården - Brædstrup 2004
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1980
Tivolirevyen 1986 1988 1990

Stemme til tegnefilm

redigér
År Titel Rolle Noter
1985 Asterix: Sejren over Cæsar Miraculix
1986 Asterix og briterne
1989 Asterix: Operation Bautasten
Landet for længe siden flyveøgleungen Petrie

Hædersbevisninger og priser

redigér

Litteratur

redigér

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér