Søren Sætter-Lassen
Søren Sætter-Lassen (født 11. juli 1955 i Horsens) er en dansk skuespiller, som er uddannet fra Odense Teater i 1978 og medstifter af Grønnegårds Teatret i 1982.
Søren Sætter-Lassen | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Søren Sætter-Lassen |
Født | 11. juli 1955 (69 år) Horsens, Danmark |
Nationalitet | Dansker |
Kæreste(r) | Helle Bøgeskov |
Børn | Jens Sætter-Lassen, Mads Sætter-Lassen |
Uddannelsessted | Gentofte HF, Odense Teater |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Teaterpokalen (1999) Kommandør af Dannebrog (3. december 2012) Reumertprisen for årets mandlige hovedrolle (2010, 2014, 2019) Reumertprisen for årets mandlige birolle (2000) Niels-prisen (2014) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Baggrund
redigérHan voksede op på Viadukt Allé i Hellerup hos forældrene Karin Sætter-Lassen og Ib Sætter-Lassen, som var hhv. tøjdesigner og forretningsmand.[1] Han blev student fra Gentofte Statsskole i 1973 og uddannet skuespiller ved Odense Teater i 1975-1978.[2]
Karriere
redigérSom nyuddannet skuespiller arbejdede Sætter-Lassen videre på Odense Teater til 1982, hvorpå han var med til at oprette Grønnegårds Teatret, som han var kunstnerisk leder for til 1991 (sammen med Christian Stefensen). I samme periode arbejdede han også som freelance-skuespiller.[2]
Han har spillet en række karakterroller på flere teatre. Bedst huskes han nok for sine præstationer på Det kongelige Teater, hvor han har været fastansat siden 1990.[2] Her har han medvirket i bl.a. Lang dags rejse mod nat, På Herrens mark, Don Ranudo, Don Carlos, Onkel Vanja, Jean de France, Tartuffe, Richard III og Fanny og Alexander. Af andre forestillinger han har medvirket i kan nævnes Onsdag på Bristol Teatret Klassefjenden på Aveny Teatret Mercedes på Rialto Teatret Glengarry Glen Ross på Betty Nansen Teatret og Gud bevare Danmark på Østre Gasværk Teater.
Fra tv huskes han måske bedst for sine roller i serierne Een stor familie, Mor er major, Kald mig Liva, Bryggeren, TAXA og Rejseholdet.[2] Han har desuden lagt stemme til Tintin og figurer fra Dyrene fra Lilleskoven samt er stemmen bag de danske tv-reklamer for Volkswagen. I 2018 medvirkede han i tv-serien Badehotellet på TV 2 i rollen som vekselerer Molin. I serien medvirkede også hans søn Jens i rollen som Jesper.
7. september 2012 brækkede han underbenet og fik brud på flere ryghvirvler, da en scenevæg styrtede ned over ham under prøver til forestillingen Lulu i Skuespilhuset.[3][4] Denne episode medførte sammen med en række andre uheld med skader på skuespillere, at reglerne om sikkerhedsforhold for teater- og filmopsætning er blevet skærpet.
I 1999 modtog han Teaterpokalen, og i januar 2013 blev han Kommandør af Dannebrogordenen.[5]
Privatliv
redigérHan dannede i en årrække par med kollegaen Vibeke Hastrup, med hvem han har to sønner, Jens og Mads.[6]
I juni 2014 blev det offentliggjort, at han var forlovet med forfatteren Christel Wiinblad.[6]
Siden 2017 har han dannet par med Helle Bøgeskov.[7]
Film i uddrag
redigérSpillefilm
redigérÅr | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
1980 | Øjeblikket | ||
1988 | Ved vejen | ||
1991 | De nøgne træer | ||
1993 | Sort høst | ||
1997 | Det store flip | ||
1999 | I Kina spiser de hunde | ||
Dybt vand | |||
2001 | Et rigtigt menneske | ||
2002 | Jeg er Dina | ||
2003 | En gammel bamses fortælling | ||
2005 | Oskar og Josefine | ||
2009 | De vilde svaner | ||
2010 | Olsen-banden på de bonede gulve | ||
2011 | Klassefesten | ||
2012 | Marie Krøyer | ||
2016 | Der kommer en dag |
Serier
redigérÅr | Titel | Rolle | Noter |
---|---|---|---|
Een stor familie | Jan Madsen | ||
Mor er major | |||
Kald mig Liva | |||
Bryggeren | |||
TAXA | |||
Rejseholdet | |||
Badehotellet | August Molin |
Hæderspriser
redigér- Teaterpokalen – 1999
- Reumert for årets mandlige birolle i stykket Don Carlos – 2000
- Lauritzen-prisen – 2006
- Reumert for årets mandlige hovedrolle i stykket Richard III – 2010
- Reumert for årets mandlige hovedrolle i stykket Faderen - 2014
Referencer
redigér- ^ "Tv-interview: Lærke møder Søren Sætter-Lassen", DR.dk, sendt 2. maj. 2017 KL. 21:30, tilgængelig indtil 7. juni 2017.
- ^ a b c d "Søren Sætter-Lassen". danskefilm.dk. Hentet 27. marts 2018.
- ^ Andersen, Pia Buhl (7. september 2012). "Scenevæg væltede ned over Søren Sætter Lassen". Politiken. Hentet 23. marts 2018.
- ^ "Søren Sætter-Lassen har brud på ryghvirvlerne". Politiken. 8. september 2012. Hentet 23. marts 2018.
- ^ Møller, Nynne Hein (21. januar 2013). "Dronningen giver "Sarah Lund" ridderkors". Berlingske. Hentet 23. marts 2018.
- ^ a b Seeberg, Kenan (25. juni 2014). "Høj kærlighed: Søren Sætter-Lassen forlovet med 25 år yngre forfatter". BT. Hentet 27. marts 2018.
- ^ Madsen, Kenth G. (13. september 2018). "Klar til start". Her & Nu.
Eksterne henvisninger
redigér- Søren Sætter-Lassen på Internet Movie Database (engelsk)
- Søren Sætter-Lassen på Filmdatabasen
- Søren Sætter-Lassen på danskefilm.dk
- Søren Sætter-Lassen på danskfilmogtv.dk
- Søren Sætter-Lassen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Søren Sætter-Lassen på AlloCiné (fransk)
- Søren Sætter-Lassen på AllMovie (engelsk)
- Søren Sætter-Lassen på The Movie Database (engelsk)
- Søren Sætter-Lassen på danskefilmstemmer.dk
Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om skuespilleren Søren Sætter-Lassen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |