Åbn hovedmenuen

Samsara (også kaldet livshjulet) er det buddhistiske og hinduistiske udtryk for sjælens/karmaens vandring igennem forskellige tilværelsesformer, der starter med fødsel, som bliver til lidelse og død for at genfødes på ny. Denne cirkulære tænkning adskiller sig fra den lineære tænkning med fødsel/død og skabelse/dommedag i de tre store monoteistiske religioner (kristendom, jødedom og islam).

Selve ordet samsara betyder noget i nærheden af kontinuerlig tilblivelse. Det er dog svært at oversætte fyldestgørende fra sanskrit eller pali til dansk. Samsara består af en lang kæde af død og genfødsler. Samsara kaldes i Europa også for reinkarnation (latinsk ord som betyder "igen i kødet"), for ifølge læren om samsara er vi alle hvileløse sjæle, som tidligere har boet i andre legemer og levet i andre omgivelser.

Buddhismens (og hinduismens) mål er at frelse sig ud af samsaras fortabelse, ud af den evige cirkel af genfødsler, så man når til nirvana. Man skal erkende, at samsara er en illusion, før lidelsen ophører, og man når til nirvana. Denne erkendelse kan man kun opnå uden karma. Det er nemlig karma, som afholder en fra nirvana og fastholder en i samsara.

Buddhismen opererer også med et begreb, der hedder anatman. Atman betyder ens selv eller sjæl, og anatman er en negation af dette, en benægtelse af denne sjæl som værende en blivende og uforanderlig entitet. Derfor har der også været en del polemik iblandt de forskellige buddhistiske retninger, når man har søgt at forklare, hvad det er, der genfødes eller reinkarnerer, når der ikke findes nogen sjæl, i hvert tilfælde i den betingede verden. I de forskellige buddhistiske sutraer suttaer bliver der ikke talt så meget om, hvad sjælen er, men mere om hvad den ikke er.