Samuel Johnson (født 18. september 1709, død 13. december 1784) eller dr. Johnson var en indflydelsesrig engelsk kritiker, digter, leksikograf og forfatter.

Samuel Johnson
Engelsk litteratur
Oplysningstiden
Portrætmaleri af Samuel Johnson (1772)
af Joshua Reynolds (1723-1792)
Personlig information
Pseudonymdr. Johnson
Født18. september 1709 Rediger på Wikidata
Lichfield, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død13. december 1784 (75 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagKirurgisk komplikation Rediger på Wikidata
GravstedWestminster Abbey Rediger på Wikidata
Politisk partiTory Rediger på Wikidata
FarMichael Johnson Rediger på Wikidata
MorSarah Ford Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElizabeth Porter (fra 1736) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKing Edward VI College Stourbridge,
King Edward VI School,
Pembroke College (1728-1731) Rediger på Wikidata
Elev afWilliam Adams Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, prosaist, litteraturhistoriker, sprogforsker, leksikograf, oversætter, forfatter, lærer, litteraturkritiker, digter med flere Rediger på Wikidata
EleverDavid Garrick Rediger på Wikidata
Kendt forA Dictionary of the English Language (1755)
Kendte værkerA Dictionary of the English Language Rediger på Wikidata
Genreessays og ordbog
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev født i byen Lichfield i Staffordshire. Han blev gift den 9. juli 1735 i St Werburgh's Church i Derby med Elizabeth Porter (1689 – 1752) og flyttede i 1737 til London sammen med vennen, skuespilleren David Garrick. Fra 1750 til 1752 udgav Johnson ugemagasinet The Rambler, som primært bestod af hans egne essays om religiøse og moralske emner. I 1755 udkom hans største værk og det, som han er kendt for, A Dictionary of the English Language. Det var den første og meget afgørende ordbog over det engelske sprog. I 1758 begyndte han en ny essay-serie, The Idler, som udkom hver uge til 1760.

I 1763 mødte Johnson den unge James Boswell, som hurtigt blev en af hans nærmeste venner og senere hans biograf. Boswells The Life Of Samuel Johnson var dels med til at sikre kendskabet til Johnson for eftertiden, dels et stort litterært værk i sig selv. Det betragtes som en af de fineste biografier på engelsk.

I 1773 rejste de rundt på øerne vest for Skotland, A Journey to the Western Islands of Scotland.

Johnson var en af sin tids kendteste melankolikere. "Den, der forvandler sig til et dyr, slipper for plagen ved at være menneske," udtalte han. Eftertiden har tillagt ham forskellige diagnoser som schizofreni, Tourettes syndrom og depression. Selv opfattede han sig som en melankoliker af hypokondrisk type, med angsten i kroppen. Han kaldte selv sin melankoli "morbid", og han blev opfattet som yderst bizar. Han skar uafladeligt ansigt, havde spasmer og tics, mumlede, tyggede, gav smaske-, grynte- og klukkelyde fra sig, og på gaden foretog han pludselige piruetter og pillede manisk ved alt, han passerede. Lord Chesterfield beskrev ham som "en respektabel hottentot". Johnson kunne kun gå over en dørtærskel i en bestemt skridt-rækkefølge, og hans humør svingede mellem det maniske og det letargiske, så han lå livløs i sin seng til langt ud på eftermiddagen. Han var besat af døden, men ikke nedtrykt, og som skribent var han yderst produktiv. [1]

Johnson døde i 1784 og ligger begravet i Westminster Abbey.[2]

Litteratur

redigér
Søsterprojekter med yderligere information:

Referencer

redigér
  1. ^ Karin Johannisson: Melankolske rom (s. 45), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8
  2. ^ Samuel JohnsonFind a Grave (engelsk)

Eksterne henvisninger

redigér
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.