Sankt Petri Passage

passage og bygning i København

Sankt Petri Passage er en passage og et omkringliggende bygningskompleks, der forbinder Nørregade med Larslejsstræde i Indre By i København. Det nationalromantiske kompleks blev bygget for telefonselskabet KTAS (nu TDC) i 1901'erne og er også kendt som Telefonhuset. Det nye navn refererer til naboen Sankt Petri Kirke. De nuværende lejere omfatter KVUC (Københavns Voksenuddannelsescenter) og flere danske og internationale virksomheder.

Indgang til Sankt Petri Passage fra Nørregade.

Historie redigér

 
Telefonhuset omkring 1910, kort efter færdiggørelsen.

KTAS havde til at begynde med til huse i komplekset omkring Jorcks Passage. Selskabet overtog grunden i Nørregade i 1899, og arkitekten Fritz Koch blev valgt til at tegne et nyt hovedkvarter der. Opførelsen begyndte i 1900 men skred langsomt fremad på grund af økonomiske problemer. Efter Kochs død i 1906 overtog Jens Ingwersen opførelsen af komplekset, der stod færdig i 1909. Det blev senere udvidet mellem 1917 og 1938 med inddragelse af eksisterende ejendomme i Nørregade 27 og 29 og med nye bygninger tegnet af Ingwersen på Larslejsstræde 4 og 6 og på Nørre Voldgade 38 på den anden side af blokken. Komplekset omfattede både selskabets hovedkvarter, værksteder og den primære telefoncentral.[1]

KTAS Pensionskasse, der ejede komplekset, solgte det til Carlyle Group i 2007 forud for TDC's flytning til et nyt hovedkvarter ved Teglholmen i 2009.[2] Bygningskomplekset gennemgik efterfølgende en omfattende renovering og blev omdøbt til Sankt Petri Passage som en reference til naboen Sankt Petri Kirke. Sankt Petri Passage blev solgt til Industriens Pension i januar 2015.[3]

Arkitektur redigér

 
En af gårdene i passagen.

Komplekset omfatter 14 bygninger med et samlet gulvareal på ca. 45.000 m².[3] Det er opført i røde mursten på en høj granitsokkel i nationalromantisk med mange dekorative detaljer. I den indre gård er der omkring 40 portrætrelieffer.

Nørregade 27 og 29 er begge fredede. Nr. 27 er en bygning i fem fag fra 1839. Nr. 29 i fem fag er fra omkring 1810.[4]

Mellem bygninger danner en række gårde en passage mellem Nørregade og Larslejsstræde. Komplekset omfatter også et lille grønt område, Telefonistindehaven, der blev renoveret af Niels Junggreen Have i 1996.[3][5]

Lejere redigér

Uddannelsesinstitutionen Københavns VUC har lokaler her og i Københavns Belysningsvæsens tidligere bygning i Gothersgade. Andre lejere tæller Google Denmark, Redbull Denmark, Karnov, advokatfirmaet Bruun & Hjejle, reklamebureauet Mensch og mediebureauet IPG Mediabrands.[3]

Noter redigér

  1. ^ "Telefonhuset, København". arkark.dk. Arkiveret fra originalen 11. august 2015. Hentet 28. september 2015.
  2. ^ "TDCs hovedkvarter solgt - koncernen flytter". Berlingske. Hentet 28. september 2015.
  3. ^ a b c d "Hemmeligt kontorkompleks midt i København solgt til pensionskasse". Berlingske. Hentet 28. september 2015.
  4. ^ "Nørregade 21-33-35-37a-b/Larslejsstræde 4-6/Nørre Voldgade 38-44". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 30. september 2015. Hentet 28. september 2015.
  5. ^ "Telefonistinde-haven". indenforvoldene.dk. Hentet 28. september 2015.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°40′50″N 12°34′13″Ø / 55.68053°N 12.57021°Ø / 55.68053; 12.57021