Åbn hovedmenuen

Et Sarupanlæg er en type af kultanlæg der blev opført mange steder i Danmark i begyndelsen yngre stenalder (4000 f.Kr.-1700 f.Kr.).

Anlæggets navn stammer fra Sarup[1]Fyn i nærheden af Haarby hvor et sådant første gang blev udgravet. Anlægget stammer fra omkring 3400 f.Kr..

Et Sarupanlæg har sandsynligvis fungeret som en kultplads, der var stor nok til at rumme en hel egns befolkning. Anlægene bestod af en stor plads, ofte i form af en forhøjning, indhegnet af træpalisader. Langs palisaderne lå grøfter der ved visse lejligheder blev fyldt op. Grøfterne indeholder ofte fund af menneskeknogler, der viser at disse sandsynligvis fungerede som en slags midlertidige begravelser.

Sarupanlæg er, foruden det i Sarup, fundet mange andre steder i Danmark, bl.a. syd for Haderslev og Skævinge i Nordsjælland. Men er også siden blevet fundet andre steder i Europa, og "Sarupanlæg" (engelsk: Sarup-enclosures, causewayed- enclosures ) er således blevet den internationalt anvendte betegnelse for denne form for anlæg.

Litteratur og kilderRediger

  • Niels H. Andersen: "Bondefæstninger" (Skalk 1982 nr. 2; s. 5-10)
  • Niels H. Andersen: The Sarup Enclosures – Sarup vol. 1, Aarhus Universitetsforlag, 1997.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.