Statsgymnasiet Schneekloths Skole
Statsgymnasiet Schneekloths Skole var et gymnasium i København. Det blev nedlagt i 1992.
I 1854 oprettede Hans Schneekloth på Vesterbro en skole med navnet Realskolen for Frederiksberg og Vesterbro. Skolen flyttede i 1856 til Værnedamsvej (nr. 13.A) under navnet Latin- og Realskolen på Værnedamsvej.
I 1883 skiftede skolen navn til Schneekloths Latin- og Realskole. I 1901 blev den overtaget af De forenede Latin- og Realskoler og i 1904 lagt sammen med med Hertz' Forberedelsesskole under navnet Schneekloths Latin- og Realskole og Hertz' Forberedelsesskole.
Skolen, bortset fra forberedelsesskolen, blev i 1919 overtaget af staten under navnet Svanholm Gymnasium, men skiftede i 1930 navn til Statsgymnasiet Schneekloths Skole. Skolen var rekrutteringssted for håndboldklubben Schneekloth (der havde spillere som John Bernth og målmanden Bent Mortensen) og cricketklubben Svanholm. I 1940'erne lå skolens bygninger på Frederiksberg Allé.[kilde mangler]
Skolen optog kun drenge, indtil den flyttede i 1969 til Brøndby Møllevej. I 1986 overtog Københavns Amt skolen under navnet Schneekloths Gymnasium, hvorefter den i 1992 blev nedlagt.
Studenter fra Schneekloths Gymnasium Rediger
- 1860'erne: Jacob Marstrand, bagermester og borgmester (præliminæreksamen)
- 1870'erne: Georg Achen, maler (præliminæreksamen)
- 1870: Vilhelm Gørtz, officer
- 1870: H.W. Harbou, officer
- 1871: Waldemar Dreyer, læge og forfatter
- 1871: Christopher Zytphen-Adeler, baron og arkivar
- 1874: Christopher Knuth, greve og godsejer
- 1876: John Vilhelm Duurloo, læge og kommunalpolitiker
- 1877: Ernst Møller, jurist
- 1878: Georg Bruun, skolemand[1][2]
- 1883: Holten Castenschiold, officer
- 1884: Frederik Borgbjerg, politiker
- 1885: Gustav Hetsch, musikkritiker
- 1890: Axel Edzard Ernest Danneskiold-Samsøe, greve og officer
- 1891: Troels G. Jørgensen, højesteretspræsident
- 1894: Johannes Schmidt, biolog
- 1895: Victor Pürschel, generalauditør
- 1899: Harald Giersing, maler
- 1900: Peder Gram, komponist
- 1904: Axel Linvald, historiker og rigsarkivar
- 1909: Peter Olufsen, advokat
- 1909: Ejnar Wærum, diplomat[3]
- 1912: Aage Morville, skolemand
- 1912: Thorkil Myrdahl, byretspræsident
- 1912: Svend Aakjær, rigsarkivar
- 1913: Poul Brandt Rehberg, fysiker
- 1914: Christian Junior, dommer og nazist
- 1914: Ib Lunding, arkitekt
- 1916: E.L.P.C. von Kauffmann, bankdirektør[4]
- 1916: Knud Frederik Plesner, litteraturhistoriker
- 1917: Vilhelm Groth-Hansen, arkitekt
- 1917: Carl Syrach-Larsen, forstmand
- 1918: Peter Jerndorff-Jessen den yngre, forfatter
- 1920: Frederik Fabricius-Bjerre, matematiker og professor
- 1920: Jens Peter Larsen, musikforsker
- 1925: Bjørn Møller, pianofabrikant
- 1926: Johan G. Havemann, købmand (realeksamen)
- 1930: Poul Kjærgaard, professor Kunstakademiets Arkitektskole
- 1933: Gunnar Andreasen, ingeniør
- 1933: Aage Aagesen, geograf
- 1934: Hagen Hagensen, jurist og politiker
- 1937: Tage Voss, læge
- 1945: Frank Jæger, digter
- 1946: Isi Foighel, justitsminister
- 1965: Keld Heick, musiker
- 1976: Lars Barfoed, politiker, fhv. minister
- 1983: Michael Laudrup, fodboldspiller