Segeberg Amt var et amt i grevskabet, senere hertugdømmet Holsten, med forvaltningssæde på Segeberg Slot i Segeberg. Amtet omfattede den østlige tredjedel af landskabet Stormarn og den sydlige del af landskabet Vagrien. I 1652 bestod amtet af de 12 sogne (med nutidig skrivemåde): Segeberg by og slot, Warder, Pronstorf, Schlamersdorf, Sarau, Gleschendorf, Ratekau, Oldesloe (byen og 30 landsbyer og godser, bl. a. Rethwisch), Leezen, Bornhöved, Bramstedt og Kaltenkirchen[1] (nogle af sognene var dengang større end i dag).

Siden 1460 sad der kongelige amtmænd på slottet. Ved delingen 1544 af Holsten mellem kong Christian den III og to halvbrødre tildeltes kongen bl. a. Segeberg amt og de tre klostergodser Segeberg, Reinfeld og Ahrensbök, alle tre liggende i amtet (klostrene nævnes ikke i 1652; i 1544 var amtet altså større).

I december 1863 blev amtet sammen med det øvrige Holsten ved eksekution besat af forbundstropper. I 1866 overtog Preussen efter freden i Prag alle rettigheder fra Østrig, og i 1867 blev amtet omdannet til Kreis Segeberg under provinsen Slesvig-Holsten, og lederen af kredsen fik titel af landråd.

Amtmænd redigér

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.



Under grevskabet Holsten redigér

  • (nævnt 1418): Henricus Brockdorff
  • (omkring 1460): Detlev von Bockwolde af Sierhagen.

Godset Sierhagen ligger i Altenkrempe sogn i Østholsten. Detlev von Bockwolde blev omkring 1450 gift med Magdalena von Hummersbüttel, der bragte godset Borstel med ind i ægteskabet. Detlev von Bockwolde, kaldet 'de Olde', blev senere amtmand i Segeberg og kongelig råd[2]. I ægteskabet kendes sønnen Detlev von Bockwolde af Sierhagen og Mönchneverstorf. Hans datter Abel blev gift med Hans von Pentz, som nedennævnte Marquard von Pentz er i familie med[3]. Senere blev slægtsnavnet von Bockwolde på højtysk skrevet: von Buchwaldt.

Under hertugdømmet Holsten (1474-1866) redigér

Amtsforvaltere redigér

  • 1670-1687: Nicolaus Brügmann
  • 1687-1690: Daniel Brügmann (søn) ? måske
  • 1690-1693: Herman Lorentz Nissen, senere etatsråd
  • ca. 1729: Johann Schnell (Snell)
  • 1729-1737: Johann Detlev Schnell
  • 1737-1758: Paul Christian Stemann
  • 1758-1781: Friedrich Hinrich Stemann
  • 1781-1784: Carl Christian Clausewitz
  • 1785-1801: Jens Severin Æreboe
  • 1801-1834: Hinrich Matthiessen
  • 1834-1849: Ude Loewenherz Sommer
  • 1849-1852: Paul Friedrich Werner Hugo Kraus
  • 1855-1862: Hans Rehder

Noter redigér

  1. ^ Caspar G. W. Danckwerth: Newe Landesbeschreibung Der Zwey Hertzogthümer Schleswich und Holstein. Husum, udgivet 1652. - side 236.
  2. ^ Burkhard von Hennigs: Das Epitaph für Marquard und Margarethe von Buchwaldt in der Kircke zu Sülfeld. Heimatkundliches Jahrbuch für den Kreis Segeberg, 2007 Arkiveret 26. august 2021 hos Wayback Machine, side 50.
  3. ^ Edgar Winter: Der Segeberger Amtmann und adelige Ritter Marquard von Pentz. Heimatkundliches Jahrbuch für den Kreis Segeberg, 2007 Arkiveret 26. august 2021 hos Wayback Machine, side 35.
  4. ^ Edgar Winter: Der Segeberger Amtmann und adelige Ritter Marquard von Pentz. Heimatkundliches Jahrbuch für den Kreis Segeberg, 2007 Arkiveret 26. august 2021 hos Wayback Machine, side 36.
  5. ^ Danmarks Adels Aarbog anfører Hans Rantzau (ca. 1685-1744) som amtmand 1720-22.

Kilder redigér