Stormarn (landskab)

Landskabet Stormarn ligger i den sydlige del af Holsten. Det afgrænses i vest og nord imod det egentlige Holsten af floden Stör, i nordøst imod Vagrien af floden Trave og i sydøst imod Lauenborg af floden Bille og i syd af Elben. Landskabet omfatter dele af nutidens Kreis Stormarn, Kreis Pinneberg, noget af Kreis Steinburg, en del af Kreis Segeberg og hele Hamborg (nord for Elben) hørte tidligere også med til landskabet. Sådan fremstilles området traditionelt allerede i 1100-1300 tallet. I kirkeanalerne 900-1100 varierer det, et sted regnes Wilster-marsken, på vestbredden af Stör, med til Stormarn, andetsteds til det egentlige Holsten. Ligeså med nogle sogne i den nordlige del af Stormarn. I nogle kilder regnes Wilster-marsken endog i 1500-tallet og senere med til landskabet Stormarn.

Johannes Mejer's kort af 1650 over Fyrstedømmet Stormarn.

Grevskabet StormarnRediger

Navnet på den første greve af Stormarn kendes ikke og heller ikke hvornår det skete.

Grev Gottfried von Hamburg var indtil sin død 2. november 1110 herre over grevskabet Stormarn. 1111 forlenedes grev Adolf I af Schauenburg med grevskaberne Stormarn og Holstein-gau (det egentlige Holsten), hvorefter de 2 landskaber er forenet i grevskabet Holsten.

Fyrstedømmet StormarnRediger

Efter at greven af Holsten (kong Christian 1.) i 1474 af den tyske kejser blev ophøjet til hertug af Holsten, kaldes Stormarn for fyrstedømmet Stormarn (jf J. Mejer's kort over Stormarn af 1650).

Fyrstedømmet Stormarn blev tiderne igennem opdelt. Ved delingen 1544 af Holsten mellem kong Christian III og halvbrødrene hertug Hans den Ældre og hertug Adolf deltes Stormarn således, at kong Christian III. blev tillagt det store Segeberg Amt i øst og hertug Adolf et område i syd, kaldet Amt Trittau, som oprettedes ved delingen (hertug Hans fik sine parter i andre dele af hertugdømmet Holsten). Resten af fyrstedømmet skulle forvaltes i fællesskab.

Staden Hamborg frigjorde sig over en længere årerække fra tilhørsforholdet til hertugdømmet Holsten. Da kong Christian IV. den 30. oktober 1603 hyldedes i Hamborg, havde byrådet af modvillighed forhalet det i 7 år. Han blev den sidste konge, der hyldedes af staden, der løsrev sig og ikke længere ansås som liggende i fyrstedømmet Stormarn.

1640 dannedes i den sydvestlige del af fyrstedømmet Stormarn herskabet Pinneberg og grevskabet Rantzau.

1773 blev kong Christian VII herre i hele hertugdømmet Holsten. Det var begyndelsen på helstaten.

Slut med at være fyrstedømmeRediger

1863 den 1. oktober besluttede Det Tyske Forbund at udføre en sekvestration af hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, der som tyske lande var medlemmer af Det tyske Forbund. Sekvestration betyder at beslaglægge, at tage det tilbage som tilhører een. Danmarks konge skulle derved fratages sin stilling som hertug for de 2 hertugdømmer. Striden skyldtes den kommende Novemberforfatning. Efter forfatningens underskrivelse den 18. november 1863 ved kong Christian IX (hvorved helstaten ophørte), besluttede Det Tyske Forbund at gennemføre beslaglæggelsen af de to tyske hertugdømmer. Den 23. december rykkede tropper fra Hannover og Sachsen ind i Holsten og Lauenborg. Mens de kongelige tropper (hvoraf nogle var fra hertugdømmerne) hver dag trak sig længere imod nord, afsluttedes eksekveringen den 31. december 1863. Det kongelige styre af hertugdømmet Holsten var forbi.

I begyndelsen af 1867 var det også formelt forbi med ved at være hertugdømme.

LitteraturRediger

Caspar G. W. Danckwerth: Newe Landesbeschreibung Der Zwey Hertzogthümer Schleswich und Holstein. Husum, 1652. Bogen findes indscannet hos digitale.bibliothek.uni-halle - er en stor fil.