Sergej Ivanov (politiker)
Sergej Borisovitj Ivanov (russisk: Сергей Борисович Иванов, tr. Sergej Borisovitj Ivanov; født 31. januar 1953 i Leningrad, Sovjetunionen) er en russisk politiker.
Sergej Ivanov | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 31. januar 1953 (71 år) Sankt Petersborg, Rusland |
Politisk parti | Det Forenede Rusland, Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
Far | Boris Ivanov |
Uddannelsessted | Akademiet for den russiske udenrigsefterretningstjeneste Sankt Petersborgs Statsuniversitet filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg |
Religion | Ortodoks kristendom, Den russisk-ortodokse kirke |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
- Der er flere personer med dette navn, se Sergej Ivanov.
Ivanov har en baggrund i KGB og har arbejdet på ambassaderne i Helsinki og Nairobi. Under Boris Jeltsins præsidentperiode begyndte han i 1999 at arbejde som sekretær for det russiske sikkerhedsråd. Ved Vladimir Putins tiltræden fik han udvidede beføjelser og i 2001 efterfulgte han Igor Sergejev som forsvarsminister, en post han havde frem til februar 2007, hvor han blev afløst af Anatolij Serdjukov.
Efter posten som forsvarsminister tiltrådte han som vice-premierminister for Rusland. Putin og Ivanov er venner fra KGB-tiden i midten af 1970'erne og Ivanov har ofte fået tildelt tunge poster under Putins ledelse. Ivanov blev set som en mulig kandidat til præsidentposten ved præsidentvalget i 2008, men det blev i stedet den anden vice-premierminister Dmitrij Medvedev, der stillede op.
Sergej Ivanov er udpeget som formand for det russiske statsejede selskab United Aircraft Corporation, der har samlet størstedelen af den russiske flyindustri.
Eksterne links
redigérSpire Denne artikel om en russisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |