Shaka Loveless (album)

Shaka Loveless er det selvbetitlede debutalbum fra den danske sanger og sangskriver Shaka Loveless. Det udkom den 28. september 2012 på Universal Music. Albummet handler ifølge Shaka Loveless om sangeren selv og om "den måde vi lever med hinanden og med planeten på". Derudover er forgængelighed albummets underliggende tema: "Det hele kommer til at forsvinde, og alting er en illusion."[1] Albummet er produceret af producerduoen Donkey Sound, der består af Pharfar og Fresh-I.[1] Singlerne "Tomgang" og "Ikke mere tid" blev store hits på download- og streaming-hitlisterne, og er begge er blevet streamet 7,2 millioner gange hver. Albummet modtog guld for 10.000 solgte eksemplarer i juni 2014.[2]

Shaka Loveless
Studiealbum af Shaka Loveless
Udgivet28. september 2012
GenrePop, rap, reggae
SprogDansk Rediger på Wikidata
UdgiverUniversal
ProducerDonkey Sound
Shaka Loveless-kronologi
Shaka Loveless
(2012)
Næste
Det vi sku' miste
(2014) →
Singler fra Shaka Loveless
  1. "Tomgang"
    Udsendt: 2. april 2012
  2. "Ikke mere tid"
    Udsendt: 13. august 2012
  3. "Dans din idiot"
    Udsendt: 17. december 2012
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Singler

redigér

"Tomgang" udkom som albummets første single den 2. april 2012. Sangen handler ifølge Shaka Loveless om venskaber og afmagt, og er skrevet i periode hvor han var stofmisbruger, og besluttede sig for at stoppe: "Der havde jeg specielt én ven, hvor det virkelig begyndte at gå dårligt imellem os. Jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne nå ind til ham, samtidig med at jeg også selv tog for meget. Jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Det var både mig selv og min kammerat, der var et dårligt sted."[3][1] Singlen har modtaget platin for 30.000 downloads, og fire-dobbelt platin for 7,2 millioner streams.[4][5] "Tomgang" var den mest streamede danske sang i 2012.[6]

Albummets anden single, "Ikke mere tid" udkom den 13. august 2012. Sangen handler om global opvarmning og forurening.[3] Singlen har modtaget platin for 30.000 downloads, og fire-dobbelt platin for 7,2 millioner streams.[7][8] "Ikke mere tid" var den sjette mest streamede danske sang i 2012.[6]

# TitelSangskriver(e) Længde
1. "Kom for at gå" (featuring Pharfar)Shaka Loveless, Andreas Keilgaard, Søren Schou 3:59
2. "Tomgang"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:39
3. "Gør din ting"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:24
4. "Alting forvandlet"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:50
5. "Græder for mit kvarter" (featuring Wafande)Loveless, Wafande Jolivel, Keilgaard, Schou 3:15
6. "Ikke mere tid"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:39
7. "Kommer over det"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:35
8. "Ingenting"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:55
9. "Hvad kan vi bruge det til"  Loveless, Keilgaard, Schou 3:25
10. "Dans din idiot" (featuring UFO)Loveless, Kristian Humaidan, Keilgaard, Schou 3:05
11. "Herfra hvor vi står" (featuring Peter Sommer)Niels Skousen 6:45
  1. ^ a b c Schlosser, Rune (30. september 2012). "Shaka Loveless: Musik om illusioner". Gaffa. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2012. Hentet 3. februar 2014.
  2. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 18. august 2015.
  3. ^ a b Tilly, Tatiana (1. august 2012). "Danmarks reggae-stjerneskud skriver mørke tekster til børn og voksne". Politiken. Hentet 3. februar 2014.
  4. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 6. juli 2012.
  5. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 15. august 2013.
  6. ^ a b "Streaming Top-50". IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Arkiveret fra originalen den 5. februar 2014. Hentet 5. februar 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  7. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 11. januar 2013.
  8. ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 8. september 2013.