1788 - New Hampshire bliver den niende amerikanske stat, der ratificerer forfatningen for De Forenede Stater - USA. Dermed blev forfatningen USA’s lov, da den krævede tilslutning fra netop ni stater, for at være gældende.
1942 - En japansk ubåd kommer op til overfladen i Columbia Floden i Oregon og affyrer 17 granater mod det nærliggende Fort Stevens i et af de få angreb af japanerne mod det amerikanske fastland.
1948 - På foranledning af USA indfører VesttysklandD-Marken (Deutsche Mark) som erstatning for Reichsmarken. Få dage senere indførte Østtyskland DDR-Marken.
1956 - Østtyskland bebuder løsladelse af 19.000 politiske fanger.
1959 - I Idrætsparken i København vinder det svenske fodboldlandshold 6-0 over Danmark.
1963 - Den franske præsident Charles de Gaulle trækker de franske flådeenheder ud af NATO-samarbejdet.
1964 - Prøveboringer i Nordsøen viser, at der findes gas under havbunden.
1977 - Efter fem måneders konflikt kommer Berlingske Tidende og BT atter på gaden. Det var den længste danske bladkonflikt overhovedet, der dermed blev afsluttet.
1979 - I en kortege på 10 store limousiner ankommer Saudi-Arabiens olieminister til København for at belære danskerne om at spare på den dyrebare olie.
1981 - Fredsmarch København-Paris med 4.000 deltagere startende fra Rådhuspladsen.
1983 - Rivaliserende fraktioner inden for PLO støder sammen i Bekaa-dalen i det østlige Libanon. Hundreder af oprørske soldater stormede 8 PLO-baser. De Arafat-tro forsvarere hævdede, at angriberne blev beskyttet af syriske tanks. Et par dage senere blev PLO-lederen Yasser Arafat udvist af Syrien.
1985 - De brasilianske myndigheder fastslår, at en person, som druknede i 1979 og blev begravet under falsk navn, er den berygtede Josef Mengele.
1985 - Grønlands nationaldag, det ny grønlandske flag hejses for første gang.
1989 - Tre arbejdere i Shanghai i Kina bliver henrettet for at have sat ild til et tog i forbindelse med studenterdemonstrationerne tidligere på måneden. Det var de første af en hel stribe henrettelser, der var myndighedernes straf for de store demonstrationer i hovedstaden Beijing og enkelte andre byer. De tre blev henrettet ved nakkeskud i overværelse 3.000 tilskuere. Dagen efter blev 7 henrettet i Beijing, dømt for voldsaktioner i forbindelse med militærets angreb på studenterne på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni.
1990 - Omkring 40.000 omkommer, da den nordvestlige del af Iran rammes af det værste jordskælv i landets historie. Skælvet blev målt til mellem 7,2 og 7,7 på Richterskalaen.
2001 - Lille Vildmose i det østlige Himmerland bliver fredet, og er dermed det største fredede område i Danmark. Det fredede område omfatter 7.700 hektar og er Danmarks største højmose.