Åbn hovedmenuen
En injektionspakke som anvendes i skadereduktion og uddeles til intravenøse misbrugere.

Skadesreduktion er en gruppe af pragmatiske folkesundhedstiltag, der har til formål at reducere skadevirkninger associeret med stofmisbrug og andre højrisikoaktiviteter.

Fortalere for skadesreduktion hævder at forbud kan være skadelige, da de for eksempel tvinger prostituerede til at arbejde under farlige betingelser eller fører til at stofbrugere må skaffe deres stoffer fra upålidelige og kriminelle kilder.

Skadesreduktion i bredere forstand forekommer overalt i samfundet. I bilers konstruktion, anbefalinger for alkoholindtag og uddeling af kondomer. Eksempler på skadesreduktion inden for narkotikaområdet er fixerum, informationsmaterialer om hvordan man bruger stoffer på en mindre skadelig måde, fokus på rene kanyler, erstatningslægemidler/substitution, eller at teste ecstasypiller for urenheder. Man kan også reducere straffe associeret med en aktivitet (afkriminalisering) for at få mennesker til at søge pleje.

Kritikere af skadesreduktion mener at stoffrihed bør være endemålet for behandlingstiltag. De hævder at det er en inhuman synsvinkel at begrænse ambitionerne til skadesbegrænsning og livslang substitutionsbehandling.[1] Skadesreducerende handlinger, som ikke er koblet til att personen skal ud af misbrug, kan give indtryk af at narkotika kan anvendes sikkert og risikerer at bidrage til et øget forbrug.[kilde mangler]

I Danmark opererer et åbent online-forum for skadesreduktion ved navn psychedelia. Deres primære mål er at skabe sund rusmiddelkultur i Danmark.

GrundidéRediger

To finske forskere, Tuukka Tammi og Toivo Hurme, betragter skadesreduktion som byggende på fire grundidéer:

  • Stofbrug bør betragtes i neutrale i stedet for moralistiske termer.
  • Stofbrugeren er en borger og medlem af samfundet, ikke et afvigende individ eller blot en genstand for handlinger.
  • Narkopolitik bør bygges på videnskab og afprøvede erfaringer, ikke ideologi og dogmatisne.
  • Narkopolitik bør respektere menneskerettigheder og retfærdighed, og ikke træde på disse med henvisning til krigen mod narkotika eller målet om et narkotikafrit samfund.

Kritik mod principperne bag skadesreduktionRediger

Robert Dupont, afhængighedslæge, som i forskellige funktioner har arbejdet for den amerikanske stat, og Sven-Olov Carlsson, formand i den Stockholmsbaserede World Federation Against Drugs, mener at ikke-medicinsk anvendelse af narkotika accepteres som et legitimt livsvalg, hvis man benytter principperne omkring skadesreduktion. Men for dem er det "ikke [et] udtryk hverken for medfølelse eller empati at acceptere at mennesker – de unge og de svage i første omgang – etablerer og siden hænger fast i kemisk slaveri." De peger også på Nils Bejerots konklusioner omkring forsøget med receptudskrivning af narkotika til narkomaner i Stockholm i 1960'erne og mener at udskrivning af Metadon og Subutex og lignende kan legitimere illegal anvendelse af sådanne stoffer. De peger også på risiciene med lækage.[2] Producenten af Subutex besluttede i november 2012 at ophøre med salget i Sverige på grund af at præparatet havde bidraget til at unge begyndte med misbrug.[3]

LitteraturRediger

  • Straffa syndare eller hjälpa människor: skadereducering det okända alternativet av Waldemar Ingdahl och Louise Persson, 2009. (ISBN 91-977452-1-9; Eudoxa förlag)
  • Samhället i narkotikan av Ted Goldberg, 2005. (ISBN 91-631-5871-X; Academic Publishing of Sweden)
  • Narkotikamissbruk av Dolf Tops (Studentlitteratur 2009)
  • Metadon på liv och död: en bok om narkomanvård och narkotikapolitik i Sverige av Björn Johnson (Studentlitteratur 2005; ISBN AB9144045573)

Eksterne linksRediger

Kilder og referencerRediger

  1. ^ Jernbeck, Isabella; Avsan, Anti "Drogfrihet måste vara målet i missbrukarvården", Dagens Nyheter 2011-10-14
  2. ^ Dupont, Robert & Carlsson, S-O "Sverige motgift mot harm-reduction" Drugnews 2011-10-04
  3. ^ SVT:Preparatet Subutex säljs inte längre, 2012-11-23