For alternative betydninger, se Scheel.

Skeel er navnet på en gammel dansk adelsslægt. Nogle medlemmer af slægten anvendte fra ca. år 1700 det mere tyskklingende Scheel (ikke at forveksle med en anden adelsslægt af dette navn). Slægtens våbenskjold er et tredelt skjold, hvor det nederste felt er blåt, de to øverste sølv og rødt. På hjelmen er der to svanehalse der bider i en fingerring. Skjoldmærket findes allerede midt i det 13. århundrede på Sjælland og Skåne. Dens første kendte medlem var Johannes Skeel, der nævnes 1366.

Skeels våben tegnet 1901 af Anders Thiset
Greve Scheels våben. Samme som ovenfor

Slægtens medlemmer

redigér

Mange af slægtens medlemmer har gjort sig bemærket i Danmarkshistorien. Heriblandt kan nævnes:

En yngre slægtslinje nedstammer fra Jørgen Skeel (1578-1631) til Sostrup og Gammel Estrup. Han var rigsmarsk og var yngste søn af ovennævnte Christen Skeel (d. 1595).

  • Christen Skeel (1695—1731) var sønnesøn af Christen den Rige; hans mor oprettede 1697 Stamhuset Gammel Estrup, selv blev han 1725 greve og oprettede Grevskabet Scheel, et navn slægten siden har ført.
  • Frederik (Fritz) Christian Rosenkrantz Skeel (Scheel) (1833-1912), var 1879-95 medlem af folketinget og 1895-1912 kongevalgt landstingsmand.

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér