Skovstar

(Omdirigeret fra Skov-Star)

Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs. Planten er ret almindelig i løvskov på frodig bund, og den bruges nu og da som bunddække i skyggebede.

Skovstar
Carex sylvatica.jpeg
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Poales (Græs-ordenen)
Familie Cyperaceae (Halvgræs-familien)
Slægt Carex (Star-slægten)
Art C. sylvatica
Videnskabeligt artsnavn
Carex sylvatica
Huds.
Hjælp til læsning af taksobokse

BeskrivelseRediger

Skovstar er en flerårig, græsagtig urt med en tueformet vækst. Bladene er græsgrønne året rundt, de er foldede på langs, og de har skarpe kanter. De enkelte blade er ret brede og forsynet med de to rygninger på langs, som er typisk for starer. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere.

Blomstringen sker i maj, hvor de gullige hanaks kommer frem noget før det grønne hunaks. Blomsterne er uanselige og sidder på særskilte stængler, højt hævet over tuen. Blomsterstanden består af et enkelt hanaks og 3-6 smalle, langstilkede og hængende, grønlige hunaks, som sidder med stor indbyrdes afstand på strået. Frugthylstret er grønt og glat. Frøene er nødder, der modner godt, og som er meget spirevillige i Danmark på fugtig, mineralrig jord.

Skovstar har et trevlet, groft rodnet. Den sætter korte udløbere, som efterhånden gør tuen bredere.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 × 0,50 m.

UdbredelseRediger

Europa, Nordafrika og Vestasien. I Danmark er den almindelig på morænelersområderne i Østjylland og på Øerne.[1]

HabitatRediger

Indikatorværdier
Skovstar
L = 2 T = 5 K = 3 F = 5 R = 6 N = 5

Skovstar hører hjemme i fugtige skovenæringsrig bund i bl.a. Danmark. Planten foretrækker, at jordbunden er neutral til basisk, og den trives bedst i halvskygge til fuld skygge.

I et egekrat på den østlige bred af Rind Å, som ligger et par km syd for Høgild vokser arten sammen med bl.a. abild, aksrapunsel, almindelig blåbær, almindelig bøg, almindelig engelsød, almindelig gedeblad, almindelig gyldenris, almindelig hindbær, almindelig kohvede, almindelig liguster, almindelig mangeløv, almindelig røn, angelik, blåtop, djævelsbid, kratfladbælg, liljekonval, lægebaldrian, mosebunke, pengebladet fredløs, skovelm, skovrørhvene, skovstjerne, skovstorkenæb, smalbladet høgeurt, stilkeg, stor frytle, stor konval, tormentil, tyttebær, tørst og vintereg.[2]

Anvendelse i havebrugetRediger

Planten er meget velegnet som supplement til andre skyggetålende bunddækkeplanter, og den er selvskreven i et naturpræget skovbundsbed (se woodland gardening).

NoterRediger

  1. ^ Per hartvig og Peter Vestergaard (red.): Atlas Flora Danica, bd. 3, 2015, ISBN 078-87-02-15299-9 side 988
  2. ^ Naturstyrelsen: 18/51-4. Øster Høgild


 Søsterprojekter med yderligere information:



KilderRediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
  • M. Skytte Christiansen & Henning Anthon (1958-59): Danmarks Vilde Planter. Branner & Korch.
  • Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisningerRediger