Åbn hovedmenuen

Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere. Den vokser på både på bakker og skrænter og i skov.

Skovjordbær
Skovjordbær (Fragaria vesca) Foto: Alinja
Skovjordbær (Fragaria vesca)
Foto: Alinja
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Fragaria (Jordbær-slægten)
Art F. vesca
Videnskabeligt artsnavn
Fragaria vesca
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

BeskrivelseRediger

Skovjordbær er en flerårig urt med en tueformet vækst. De lange udløbere gør dog, at planten kan danne sammenhængende tæpper under de rette betingelser. Stænglerne er rødlige og svagt hårede med rundt tværsnit. Oftest danner bladene dog en grundstillet bladroset. Bladene er trekoblede med omvendt ægformede småblade, der har groft takket rand. Den midterste tand på endesmåbladet rager længere frem end de øvrige på samme småblad (dette til forskel fra bakkejordbær). Oversiden er græsgrøn og furet på grund af nedsænkede bladribber. Undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i små stande på særlige, oprette skud. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er uægte frugter, der består af den opsvulmede og røde frugtbund med mange indlejrede nødder.

Rodnettet er trævlet og ret højtliggende. Udløberne slår rod ved jordkontakt og skaber nye planter.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,25 m (10 x 25 cm/år), heri ikke medregnet planter, der er dannet fra udløberne.

VoksestedRediger

Indikatorværdier
Skovjordbær
L = 7 T = x K = 5 F = 5 R = x N = 6

Arten hører hjemme i skovlysninger og lyse skove, på overdrev og langs veje og på vejskråninger. Desuden kan den findes i enge, og ved skovbryn og langs hegn. I Danmark er den almindelig i det meste af landet, bortset fra Vestjylland.

I tre gamle naturskove ved Koeru i det centrale Estland vokser arten under rødgran og hassel sammen med bl.a. hundegræs, alm. hvene, korsknap, alm. markarve, alm. skovarve, blå anemone, Carex pallescens (en art af star), engnellikerod, græsbladet fladstjerne, hindbær, humlesneglebælg, hvid snerre, håret frytle, knudefirling, kratviol, almindelig syre, lægeærenpris, mosebunke, nikkende flitteraks, prikbladet perikon, rød svingel, skovsyre og tveskægget ærenpris[1]

AnvendelseRediger

Skovjordbær kan bruges som bunddække på skyggefulde steder i haven. Bærrene kan bruges til marmelade og saft.

Dyrket formRediger

Det såkaldte "Immerbær" (Fragaria vesca var. semperflorens) er en type af skovjordbær, som ikke danner udløbere. Til gengæld er den remonterende, dvs. at den bærer bær hen over hele sommeren.


 Søsterprojekter med yderligere information:



NoteRediger

KilderRediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisningerRediger