Slaget ved Næstved

Slaget ved Næstved var et slag, som foregik den 14. juni 1259 under ærkebispestriden mellem en rügensk-tysk invasionshær med mindre danske hjælpestyrker og en dansk hær som dels bestod af soldater, dels af væbnede bønder. Fyrst Jaromar 2. af Rügen vandt en knusende sejr[3] og udslettede alt modstand på Sjælland.

Slaget ved Næstved
Del af Ærkebispestriden
Dato 14. juni 1259
Sted Næstved, Sjælland
Resultat Knusende sejr til fyrst Jaromar 2. af Rügen
Parter
Fyrst Jaromar 2. af Rügen allieret med roskildebispen Peder Bang Kongeriget Danmark
Ledere
Jaromar 2. af Rügen Ukendt. Dronning Margrete Sprænghest tillod samling af hæren.
Styrke
Ukendt, men stor Ukendt, op til flere tusinde eller mod 10.000 mand
Tab
Angivelig 1.800 mand,[1] en andre kilder hævder 10.000 mand[2]

BaggrundRediger

Slaget skete som en del af ærkebispestriden, hvor ærkebiskop Jakob Erlandsen og Christoffer 1. kæmpede om magten i landet.

I februar 1259 var Erlandsen blevet fængslet af kongen, fordi han havde nægtet at krone prins Erik som medkonge. Dette fik Erlandsens søstersøn Peder Bang, der var blevet biskop i Roskilde efter Erlandsen, til at lyse interdikt i Roskilde Domkirke.

I april 1259 var Bang vendt tilbage til Danmark med en flåde fra Rügen og Bornholm under ledelse af fyrst Jaromar 2. af Rügen, som allerede i 1257 havde gjort oprør mod sin danske vasalherre Christoffer 1. for sin tilkommende svigersøn Erik Abelsøn i en strid om hertugdømmet Slesvig. De angreb København, hvor de brød igennem forsvarsværkerne, hvorefter de hærgerede på Sjælland.

SlagetRediger

Ved Næstved, der på dette tidspunkt var en stor og vigtig handelsby, havde Margrete Sprænghest samlet en hær af soldater og lokale bønder for at sætte sig til modværge. De var opstillet i bakkerne uden for byen ved forsvarsanlægget Husvolden. Den præcise størrelse på den danske hær kendes ikke, men fyrst Jaromars hær, der sandsynligvis var mere professionel og bedre organiseret, vandt en knusende sejr i det blodige slag.[4][5] Forskellige kilder angiver, at mellem 1.800-10.000 personer døde på dansk side.[1][2][6] De døde blev på roskildebispens ordre begravet uden kristen ceremoni, fordi de havde kæmpet mod kirken. Der er dog fundet en grav med 60 skelletter fra omkring år 1300, som muligvis kan stamme fra dette slag, men kan også være fra de fredløses krig.

KilderRediger

Slaget ved Næstved, og særligt Jaromars hærgen på Sjælland, nævnes i fleres af de danske krøniker.

I den ældre sjællandske krønike beskives det at:

  Der stod et slag ved Næstved mellem Bønderne og Jarmer.[7]  

I Rydårbogen beskrives det at:

  [1259] De holstenske grever hærgede en stor del af Sjælland.
1260. Jarmer nedhuggede mange bønner ved Næstved, han døde også det år[8]
 

Således angiver denne kilde slaget til at være foregået i 1260 i stedet for 1259.

Jaromars hærgen på Sjælland nævnes kun kort for året 1260 i Jyske Krønike, mens slaget ved Næstved ikke nævnes specifikt:

  Erik, Christoffers søn fulgte ham på tronen i det Herrens år 1260. Han tog kirkernes tiende og øvedeingen retfærdighed, forarmede klostrene med heste og hunde og fuld af laster, som han var, øvede han vold mod stormændenes hustruer. Af den grund gjorde de holstenske grever og fyrst Jarmer af Rügen meget ondt mod kongeriget ved Guds dom[9]  

ReferencerRediger

  1. ^ a b Vikingetiden.lodsen4736.dk. Hentet 13/11-2019. Arkiveret
  2. ^ a b Tidslinie - år 1135 til d.d. lodsen4736.dk. Hentet 13/11-2019
  3. ^ Næstved i 1.500 år!. Næstved Museumsforening. Hentet 13/11-2019
  4. ^ Blev Kong Kristoffer dræbt af biskoppen i Ribe?. dlppictures.blogspot.com. Hentet 13/11-2019
  5. ^ Erik 5. Klipping. Lexopen. Hentet 13/11-2019
  6. ^ Varberg, Jeanette; Jensen, Kurt Villads. "Tidlig middelalder". I Høvring, Erik. Historien om Danmark. 1 (1 udgave). Gads Forlag. s. 309. 
  7. ^ Sjællandske Krønike. Af Rikke Agnete Olsen (oversat af forfatteren). 1981 Wormianum. S. 96
  8. ^ Ryd Klosters Årbog i kulturhistorisk belysning. Af Rikke Agnete Olsen (oversat af forfatteren). 1989 Wormianum. S. 60
  9. ^ Jyske Krønike. Af Rikke Agnete Olsen (oversat af forfatteren). 1995 Wormianum. S. 33

Eksterne henvisningerRediger