Sofie Linde
Sofie Linde Ingversen (22. september 1989 i Aarhus) er en dansk tv-vært, skuespiller og forfatter. Efter sin debut som vært på DRs SommerSummarum (2009-2012), har hun siden været vært på programmer som MGP 2009, 2014 og 2015 (DR), X Factor (2016-2023, DR og TV 2) og LOL: Den der ler sidst (2024, Amazon Prime) [1] Hun har ligeledes haft sit eget talkshow på DR Ultra, Sofie Linde Show (2015-2016)[2] og sit eget renoveringsprogram Linde på Langeland (2022-2023).[3]
Sofie Linde Ingversen | |
---|---|
Født | Sofie Linde Lauridsen 22. september 1989 (35 år) Aarhus, Danmark |
Nationalitet | Danmark |
Bopæl | København |
Ægtefælle | Joakim Ingversen (g. 2017) |
Børn | 2 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Tv-vært, skuespiller og forfatter |
Arbejdsgiver | TV 2 Danmark |
Kendt for | Tv-vært |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Udover dette har hun medvirket i danske film som Kærestesorger (2009), ligesom at hun i 2018 debuterede som forfatter med bogen Fårking gravid - En fremmed flytter ind.[4]
Hun har vundet prisen som Årets tv-vært ved Zulu Awards fire år i træk, fra 2016 til 2019. I 2019 fik hun sammen med ægtefællen Joakim Ingversen prisen Årets Webstar.
Opvækst
redigérLinde blev født den 22. september 1989 i Aarhus, som datter af Bjarne Linde Nørgaard og mor, der begge var læger. Hun har tre yngre søskende, Marie, Laurids og Anna (f. 2004).[5] Familien boede kortvarigt i Sønderborg, inden de flyttede til Odder.[6] Linde gik på Skovbakkeskolen og Rathlouskolen, og blev siden student fra Odder Gymnasium. Grundet forældrenes professioner, ønskede Linde ligeledes at blive læge, og hun flyttede i 2008 efter gymnasiet, som 18-årig, til London med henblik på at få arbejde på et universitetshospital og lære engelsk som forberedelse til medicinstudiet.[7] Linde havde som 15-årig søgt job hos Danmarks Radios afdeling i Aarhus som rengøringshjælp, som hun ikke fik, men blev inviteret til casting som vært på det daværende børneprogram, Fandango. Hun blev dog ikke tilbudt jobbet alligevel, da hun var for ung.[7] Efter otte måneder i London blev Linde kontaktet af Signe Lindkvist fra DR, der huskede Lindes casting fra tre år tidligere, og som inviterede Linde til casting som vært på børneprogrammet SommerSummarum. Linde blev tilbudt jobbet som vært på programmet i 2009 sammen med sin medvært Mikkel Kryger. Linde fik desuden sin skuespilsdebut i 2009 med Nils Malmros' drama Kærestesorger, hvor hun spillede rollen som hovedpersonens veninde, Liselotte.[8] Filmen der blev optaget over tre år, begyndte optagelserne i 2006, hvor Linde blev tilbudt rollen, mens hun gik i 1.g på gymnasiet. Linde havde fejlagtigt skrevet sig to år ældre end hun var, og blev anset som for gammel til at medvirke, men fejlen blev rettet og hun kunne medvirke i filmen.[9]
Karriere
redigérI perioden 2009-2013 var Linde vært hos DR, hovedsageligt på SommerSummarum og hun fik sin debut som vært på Børnenes MGP i 2009, hvor hun var vært med Mikkel Kryger.[9] Hun var vært for MGP igen i 2014 med Martin Brygmann og i 2015 med Joakim Ingversen og Søren Rasted.[10][11]
Linde debuterede i januar 2016 som vært for den niende sæson af DR1s underholdningsprogram X Factor.[12] Ved TV 2s annoncering af overtagelsen af programmet i maj 2018, offentliggjorde Linde sin opsigelse hos DR og fulgte med programmet over til TV 2 fra 2019.[13] Linde fortsatte i rollen som vært for programmet frem til sæson 16 i 2023. Hun annoncerede inden sæsonens start i januar 2023 at sæsonen ville blive hendes sidste.[14] Hun blev efterfulgt af Maria Fantino.
Linde debuterede i 2018 som forfatter med udgivelsen af bogen Fårking gravid - En fremmed flytter ind.[4]
I 2020 udviklede og medvirkede sammen med skuespiller Rasmus Bjerg i varieté-showet Linde på Bjerget, som havde premiere på Aveny-T i København.[15] Linde skulle oprindeligt have samarbejdet og optrådt med tv-vært Anders Breinholt under show-navnet En slags forestilling, men Breinholdt blev sygemeldt kort før premieren og Bjerg afløste.[16] Showet modtog blandede anmeldelser[17][16] og i april og maj i 2022 tog duoen på turne til byer rundt om i Danmark.
#meToo
redigérLinde modtog stor opmærksomhed efter sin værtsrolle ved Zulu Comedy Galla 2020, da hun under sin åbningsmonolog fortalte åbent om sine egne oplevelser med sexchikane og krænkelser under sin tid på DR og i mediebranchen generelt.[18].[19] Linde modtog stor ros og anerkendelse for talen, og modtog adskillige sympatierklæringer, ligesom at flere personer efterfølgende trådte frem offentligt og fortalte om egne lignende oplevelser. Lindes tale blev efterfølgende anset som starten på #meToo-bølgen i Danmark.
Privatliv
redigérLinde har siden 2015 dannet par med tv-vært Joakim Ingversen. Parret blev gift den 15. december 2017 på Københavns Rådhus[20][21] og har sammen to døtre, Trine (f. 17. februar 2018) og Søs (f. 4. februar 2021) .[22][23][24]
Medvirkende
redigérÅr | Titel | Rolle |
---|---|---|
2009-2012 | SommerSummarum | Vært |
2009 | MGP | Vært |
2014 | ||
2015 | ||
2015-2016 | Sofie Linde Show | Vært |
2019 | Stormester | Deltager |
5. Gear | Deltager | |
2022-2023 | Linde på Langeland | Vært |
2016-2023 | X Factor | Vært |
2023 | Stormester - Vindernes vinder | Deltager |
2023-2024 | LOL: Den der ler sidst | Vært |
Kilder
redigér- ^ "Sofie Lindes nye job: Jeg har selv kradset lidt på døren". Herning Folkeblad. 25. december 2023.
- ^ Didriksen, Karina (2. april 2021). "Husker du? Sådan startede Sofie Linde sin tv-karriere". Billed Bladet.
- ^ Nagy, Nanna (7. april 2023). "Sofie Linde har sat Langeland på Danmarkskortet". TV 2 Fyn.
- ^ a b Sofie Linde udgiver personlig dagbog | BT Underholdning - www.bt.dk
- ^ Hansen, Laura Dalgård (28. marts 2022). "Se billedet: Sofie Lindes lillesøster var med til X Factor". Billed Bladet.
- ^ "Sofie Linde: Alt du skal vide om den populære tv-vært". alt.dk.
- ^ a b Lodberg, Marie (25. januar 2017). "Derfor laver jeg lister over de venner, som giver mig henholdsvis god og dårlig energi". alt.dk.
- ^ Se en helt ung Sofie Linde i dansk storfilm | SE og HØR
- ^ a b Fik 10.000 kroner om måneden: Sådan blev Sofie Linde Danmarks største tv-stjerne | BT Kendte - www.bt.dk
- ^ Grønborg Poulsen, Lene (15. marts 2014). "Dagens portræt: Børnenes TV-vært fra Odder". Århus Stiftstidende. Hentet 5. januar 2016.
- ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/her-er-vaerterne-til-mgp-2015
- ^ Scharff, Lotte (29. juni 2015). "Sofie fra Odder skal styre X Factor". Århus Stiftstidende. Hentet 5. januar 2016.
- ^ Ellegaard, Christian (7. maj 2018). "Sofie Linde stopper i DR: Skal lave X Factor på TV2". Danmarks Radio. Hentet 13. april 2018.
- ^ https://underholdning.tv2.dk/2023-02-17-derfor-stopper-sofie-linde-i-x-factor#:~:text=Hun%20har%20f%C3%A5et%20det%20ud,i%202016%20efter%20Eva%20Harlou.
- ^ https://royalstage.dk/kalendere/show/linde-paa-bjerget/#:~:text=TV%2Dv%C3%A6rten%20Sofie%20Linde%20og,autodidakt%20TV%2Dv%C3%A6rt%20og%20forfatter.
- ^ a b ”Linde på Bjerget” er sjov, men fremstår amatøragtig og ufærdig
- ^ Sammen kan de to noget specielt: Linde og Bjerg gav mig ondt i maven - af grin | jv.dk
- ^ Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/sofie-linde-staar-frem-om-sexchikane-jeg-har-moedt-mange-maend-der-var-pisse-ulaekre
- ^ Sofie Linde og Joakim Ingversen skal giftes | SE og HØR
- ^ Sofie Linde og Joakim Ingversen er gift
- ^ Fodnotefejl: Ugyldigt
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnetTrine
- ^ Marie Holm Mathiasen (26. august 2020). "Sofie Linde er gravid". TV 2. Hentet 26. august 2020.
- ^ "Sofie Linde og Joakim Ingversen er blevet forældre igen". BT. 5. februar 2021. Hentet 5. februar 2021.
Eksterne henvisninger
redigér- Sofie Linde på Internet Movie Database (engelsk)
- Sofie Linde på Filmdatabasen
- Sofie Linde på danskefilm.dk
- Sofie Linde på danskfilmogtv.dk
- Sofie Linde på Scope
- Sofie Linde på The Movie Database (engelsk)
Artiklen om Sofie Linde kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |