Solaris Bus & Coach

Solaris Bus & Coach S.A. er en polsk producent af busser, ledbusser og sporvogne.

Tredje generations Solaris Urbino 18 i Kraków i Polen
Solaris Trollino trolleybus i Landskrona i Sverige

Solaris begyndte som Neoplan Polska, der blev etableret i 1994 af Krzysztof Olszewski. Neoplan Polska solgte i begyndelsen Neoplan bybusser med lavtliggende indstigning og gulv. Siden marts 1996 har virksomheden selv fremstillet busser under en fremstillingslicens. I 1999 solgtes de første busser under eget mærke - modellen Urbino. Den 1. september 2001 fik virksomheden navnet Solaris Bus & Coach Sp. z o.o, og i 2005 blev virksomheden gjort til et aktieselskab.

I 1990'erne oprettede virksomheden sit eget udviklingskontor, hvor man anvendte software oprindelig udviklet til at designe rumfærger. Det nedsatte den tid, som skulle bruges til at designe og fremstille nye prototyper til omtrent seks måneder.

Solaris er en af de seneste aktører på det europæiske marked for busser, men er allerede ganske fremgangsrigt. Solaris har fået udmærkelser for sine produkter ved Kortrijk Bus World Show i Belgien. Ledbusser fremstilles i samarbejde med Ganz Electro fra Ungarn, eller den tjekkiske del af virksomheden Cegelec. Begge virksomheder fremstiller elektriske indretninger til køretøjer.

Eksterne henvisningerRediger


 Spire
Denne artikel om et firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.