Spørring

by mellem Århus & Randers

Spørring er en by i Østjylland med 1.067 indbyggere (2023)[1], der ligger i Spørring Sogn i den nordligste del af Aarhus Kommune. Byen hører til Region Midtjylland og er beliggende ved sekundærrute 180 mellem Aarhus og Randers.

Spørring
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Aarhus Kommune
Sogn Spørring Sogn
Postnr. 8380 Trige
Demografi
Spørring by 1.067[1] (2023)
Kommunen 361.544[1] (2023)
 - Areal 468,87 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside spørring-by.dk
Oversigtskort

Spørring består af en ældre del med gamle lave huse og adskillige gårde. Her ligger også Spørring Kirke.

Byen har fælles postdistrikt med – og indgår i et kulturfællesskab med – de to nabobyer, Trige og Ølsted.

I byen findes en integreret børneinstitution i den tidligere skole, autoværksted og en karosserifabrik som producerer lastbillad og specialindretning af erhvervsbiler.

I december 2017 åbnede en pizzaforretning i samme bygning som købmanden, men hele bygningen brændte ned i juli 2018.[2][3] Efterfølgende i 2021 er der bygget en helt ny bygning, som huser Spørring Sognehus og Spørring Pizza samt flere lejligheder.

Spørring ligger ved kommunens nordgrænse. Vejafstanden til Aarhus er ca. 18 kilometer, 21 km til Randers, 8 km til Hadsten og 13 km til Djurslandsmotorvejen ved Løgten. Byen ligger centralt med kun 2 km til Nordjyske Motorvej frakørsel 44.

Kilder redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Anne Sofie Hyldedal Folkmann (11. juli 2018), Efter brand i Spørring: Byens livsnerve er væk, Jyllands-Posten, hentet 14. januar 2019
  3. ^ Mads Otte (17. oktober 2018), Vrimler med rotter ved købmandsruin: Nedrivning trukket i langdrag, TV2 Østjylland, hentet 14. januar 2019
 Spire
Denne artikel om geografi i Aarhus Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.