Mathias Hans Rosenørn: Forskelle mellem versioner

'''Mathias Hans Rosenørn''' (født [[24. november]] [[1814]] i [[Randers]], død [[30. marts]] [[1902]] i [[København]]) var en dansk [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsminister]] og [[stiftamtmand]].<ref name="DBL">Engelstoft, Povl, [https://biografiskleksikon.lex.dk/Mathias_Hans_Rosenørn "Mathias Hans Rosenørn"], ''[[Dansk Biografisk leksikon]]''{{snd}}via [[Lex.dk]].</ref>

Han var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han blev dimitteret fra [[Sorø Akademi]] [[1831]] og tog [[1836]] juridisk embedseksamen. Derefter foretog han [[1838]]-[[1840|40]] en rejse i [[Tyskland]] og [[Frankrig]], hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning [[1837]] at gøre tjeneste som volontær i det [[danske kancelli]], hvor han i [[1841]] blev udnævnt til kancellist. I begyndelsen af [[1843]] blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningen af samme år til kommitteret i [[Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet]]. [[1847]] blev han stiftamtmand over [[Island]] og amtmand i Sønderamt og fungerede [[1849]] tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting.<ref name="DBL" />

21. september samme år udnævntes han under et ophold i [[København]] til [[indenrigsminister]], men blev afskediget 13. juli [[1851]]. Som medlem af [[Statsrådet]] tog han uden held til orde for et nationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende [[Slesvig (område)|Slesvig]] i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, [[1852]]-[[1853|53]], konstitueret som kabinetssekretær og derefter [[1854]] i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til [[amtmand]] over [[Randers Amt]]. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, [[1856]]-[[1861|61]], medlem af [[rigsrådet]]. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen.<ref name="DBL" />

Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde ''Grev Gert og Niels Ebbesøn,'' der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.<ref name="DBL" />

Efter sin afgang som amtmand [[1885]] udgav hanRosenørn, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden ''Løsrevne Blade af Livsminder'' ([[1888]]), som indeholder flere interessante bidrag til den politiske historie under [[Frederik 7.]] Fra 1885 var han dansk formand for "[[Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie]]". [[1838]] blev han kammerjunker, [[1850]] kammerherre og [[1885]] gehejmekonferensråd.<ref name="DBL" />

23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 – {{snd}}25. september 1878), født i [[Helsingør]] som datter af justitsråd Holger Ludvig O.<ref og Anna Sophie f. Hellesen.name="DBL" />

* Medlem af Folketinget for<ref name="Elberling II">{{Kilde | forfatter1=Emil Elberling | forfatter1link=Emil Elberling | forfatter2=Victor Elberling | forfatter2link=Victor Elberling | titel=Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 | volume=II | sted=København | dato=1950 |side=167-168}}.</ref>