Pasta: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Flickr - cyclonebill - Pastadej.jpg|thumb|Pastadej laves typisk ved at forme en bunke mel på bordet, slå æggene direkte ud i en fordybning og blande langsomt]]

'''Pasta''' er et næringsmiddel fremstillet af [[mel]] af nogle [[korn]]sorter blandet med [[vand]] og/eller [[æg]]. Ingredienserne æltes sammen, og pastaen formes tili forskellige faconer og tørreskoges. førDen denkan typisk kogestørres inden brug. Frisklavet pasta har et højt vandindhold, og kan ofte kun holde sig nogle dage i [[køleskab]]. Til gengældPasta kan pasta opbevares i lang tid, hvis den tørres.

Pasta kendes fra mange steder i verden, og både [[italien]]ere, [[Asien|asiater]] og [[Arabiske halvø|arabere]] hævder at være de første til at havefremstille fremstillet denne form for spiseden.

Pasta fremstilles typisk af [[hvede]]mel eller [[Durum-Hvede|durummel]] og er hvid eller gullig, når den er kogt. Der kan også være tilsat smagsstoffer som f.eks. [[tomat]], [[spinat]] eller [[chili (krydderi)|chili]]. Når det er tilfældetDen er pastaenså ofte rød (tomat) eller grøn (spinat).

Pastaens historie går med sikkerhed 1000 år tilbage. Den første originale pastaopskrift stammer fra omkring det første årtusindeskift. Opskriften stammer fra bogen ''De arte Coquinaria per vermicelli e macaroni siciliani'' (kunsten at koge siciliansk makaroni og vermicelli) skrevet af Martino Corno, chef hos den magtfulde Patriark af Aquileia.<ref>[http://www.neac.eat-online.net/resources/italy/pasta_history.htm History of Pasta<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

Men pastaen er sandsynligvis ældre. I [[etruskisk]]e grave har man fundet værktøj, der kunne tyde på at have været anvendt til at fremstille pasta. Og omkringOmkring [[Kristi]] fødsel nævnte kokken ''Apicius'' noget, der kunne lyde som [[lasagne]] i sin opskriftssamling. Pasta var særdeles velkendt i de [[Arabien|arabiske lande]], og fra disse landederfra spredte [[macaroni]]en sig til [[Grækenland]] og [[Sicilien]], der dengang var en arabisk [[koloni]]. [[Palermo]] var rent faktisk pastaens første egentlige hovedstad, da man historisk har fastslået, at: her var den første egentlige [[industriel]]le produktion af tørret pasta – omend i meget begrænset omfang.

I [[1150]] berettede den arabiske [[geograf]] ''al-Idrisi'', at man i [[Trabia]], omtrent 30 kilometer fra Palermo, producerede en overflod af pasta skåret i strenge, der eksporteredes til både [[muslim]]ske og [[kristne]] [[Verdens lande|lande]] – og endda permed [[skib]]. Dokumenter fra [[1244]] og [[1316]] bekræfter desuden produktionen af pasta i [[Ligurien]], og mellem [[1400]] og [[1500]] blev produktionen aldeles omfattende. I [[1574]] valgte manetableredes i [[Genova]] at etablere ''Sammenslutningen af Pasta-Producenter'', og tre år senere blev ''Regler for Pasta-Mestrenes Faglige Sammenslutning''' skrå nedfældet i [[Savona]].

I det [[17. århundrede]]s [[Napoli]] blev pasta en spise for folket. Det var mekaniseringenMekaniseringen af pastaproduktionen, der gjorde pasta til folkespise, da priserne blev kraftigt reduceret. Det var en [[teknologi]]sk revolution og pastaen trådte ind i en ny [[æra (kronologi)|æra]]. I det [[18. århundrede]] skete imidlertid drastiske ændringer. [[Konge]]n af Napoli, [[Ferdinando II]], var ikke begejstret for at pastamagerne sad på lange bænke og brugte fødderne til at blande og [[ælt]]e [[dej]]en, så han hyredebade den berømte [[ingeniør]] [[Cesare Spadaccini]] til at forbedre [[produktion]]en. Resultatet blev et system, der gik ud at tilføre kogende [[vand]] til [[mel]]et, hvorefter en maskine af [[bronze]] erstattede de mange fødder i æltningsprocessen.

Med tæerne ude af pastaproduktionen tildelte [[Venedig]] [[Paolo Adami]] [[Fremstillingslicens|licens]] til at åbne den første pastafabrik, og i [[1763]] fik [[Stefano Lucciardi]] et 10 års [[monopol]] af [[Hertugen af Parma]] omfattende produktion af tørret pasta (Genova stil) i byen [[Parma]]. Pastaen var trådt ind i endnu en æra – den [[industriel]]le.

Industrielt fremstillet pasta er næsten altid af [[Durum-Hvede|durumhvedemel]], der har et højere [[gluten]]indhold og derfor hænger bedre sammen uden at klistre (også uden æg). Bruges almindeligt [[hvedemel]] er tilsætning af æg generelt nødvendigt. Pasta kan også laves af mel af fx [[ris]] (risnudler), [[sojabønne]]r, [[Mung-Bønne|mungbønner]] ([[glasnudler]]), [[majs]], [[boghvede]] ([[soba]]) eller [[kastanje]]r. Herudover er brugen af [[fuldkornsmel]] blevet moderne i forskellige [[helseprodukt]]er (fuldkornspasta).

Med durumhvedemel er tilsætning af æg ikke nødvendig, og undgås ofte for at holde omkostningerne nede, men æg kan forbedre pastaproduktets kvalitet. Nogle producenter sælger flere kvaliteter pasta og bruger ægindholdet som indikator<ref>Den tyske pastafabrikant ''[http://www.teigwaren-riesa.de/english/flash/anfang1.htm Riesaer Teigwaren]'' markedsfører 3 produktkvaliteter: Uden æg, 2æg/kg mel og 4æg/kg mel.</ref>.

For at sikre lang holdbarhed ved stuetemperatur, tørrer man generelttørres pastaprodukter for at opnå lavt vandindhold (12-13%<ref name=vom>[http://www.vom.dk/index.php?id=14&mid=185 Webstedet ''Viden om Mad'' om ''Pasta og nudler'']</ref>). Vandindholdet i frisk pasta er højere, og kan derfor kun opbevares få dage i køleskab.

Der kan fx tilsættes [[Natriumklorid|salt]], farve eller smagsstoffer. Produkter til opbevaring indeholder normalt ikke salt, da saltets [[Hygroskopi|hygroskopiske]] (vandsugende) effekt forkorter holdbarheden. Farvning, f.eks.fx af pastapenne, kan opnås ved tilsætning af [[tomat]]pulver (for rødfarvning) eller [[spinat]]pulver (for grønfarvning). Tilsætning af [[smagsstof]]fer (f.eks. kød- eller fiskesmag) kendes fx fra ''instant noodles''.