Tibet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pentachlorphenol, fjerner ændringer fra Uououfo (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
→‎Historie: Ændrer POV-billedtekst og overskrift
Linje 101:
{{uddybende|Tibets historie}}
 
[[Fil:Flag of Tibet.svg | thumb|höger|250px| Tibets flag, som anvendtes mellem [[1912]] og [[1950]] for det frie Tibet. Flaget er forbudt i [[Kina]], men anvendes fortsat af landets lovlige exilregering]]
 
Efter overleveringen skal Tibets gamle konger stamme fra slægten [[Sakja]], til hvilken [[Buddha]] hørte.
Linje 134:
[[Xinhai-revolutionen]] [[1911]]–[[1912|12]] tvang enkekejserinden [[Longyu]] at afstå fra regeringsmagten i sin mindreårige søns navn, den 8-årige kejser [[Puyi]], og [[Republikken Kina (1912–1949)|Republikken Kina]] dannedes. Den nye regering under [[Yuan Shi-kai]] hævdede, at Republikken Kina havde overtaget den afsatte kejsers og hans regerings overhøjhed i Tibet, men på grund af Kinas indre splittelse formåede Peking ikke at udøve nogen politisk magt i Tibet og landet blev i praksis selvstændigt [[1913]].<ref>Goldstein (1997), ss. 30-36.</ref>
 
=== Det frieselvstændige Tibet 1913-1951 ===
 
[[1910]] frasagde 13. dalai-lama lærer-patron forholdet til Qing-kejserne, idet mandzu-hære havde trængt ind i Tibet uden dalai-lamas samtykke. Året efter faldt Qing-dynastiet i kina (og afløstes af Republikken Kina). Tibetanerne havde held til at tvinge fremmede hærstyrker ud af landet, og ''den [[14. februar]] [[1913]] erklærede den 13. dalai-lama Tibet selvstændigt rige''. [[1918]] tilbagedrev tibetanerne et kinesisk angreb, og [[1920]] blev underskrevet en fredsslutning med Kina. Dalai Lama blev landets virkelige leder. Hans myndighed udøvedes gennem en regent, udnævnt blandt de højeste lamaer. Denne havde ved sin side fem ministre. [[1933]] døde den [[Thubten Gyatso|13. Dalai lama]], og [[1940]] bragtes den [[Tenzin Gyatso|14. Dalai Lama]] til Lhassa.
 
I [[mellemkrigstiden]] tilhørte Tibet ikke [[Folkeforbundet]], idet man foretrak at føre en neutral og isolationistisk udenrigspolitik og i stedet udvikle gode tosiddede forbindelser til nabolande.