Big Bang: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra 213.32.243.33 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
m Retter flertydige links til Kosmologi (link ændret til Kosmologi (astronomi)) med DisamAssist. |
||
Linje 17:
Denne ide om udvidelse åbnede for to forskellige forklaringer. Den ene var Lemaîtres Big Bang-teori, som [[George Gamow]] udviklede og argumenterede for. Den anden mulighed var astronomen [[Fred Hoyle]]s [[Steady State-teorien|Steady State-model]], ifølge hvilken nyt stof blev skabt i takt med, at galakserne bevægede sig væk fra hinanden. I denne sidste model ser universet nogenlunde ens ud på ethvert tidspunkt. <ref>F. Hoyle '"A New Model for the Expanding universe", ''Monthly Notices of the Royal Astronomical Society'', '''108''' (1948), 372.</ref> I virkeligheden var det Hoyle, som var en arg fjende af konkurrerende teorier, som navngav Lemaîtres teori, idet han sarkastisk refererede til den som "denne ''big bang''-ide" under en radioudsendelse fra [[BBC]] den [[28. marts]] [[1949]]. Hoyle gentog frasen i yderligere udsendelser i begyndelsen af 1950'erne som led i en serie på fem foredrag med titlen ''Tingenes natur''. Teksten til hvert foredrag offentliggjordes i det britiske radiomagasin ''[[The Listener]]'' en uge efter hver udsendelse og blev derved stedet, hvor udtrykket "big bang" første gang blev brugt på skrift. <ref>[http://www.nap.edu/books/0309093139/html/136.html Conflict in the Cosmos: Fred Hoyle's Life in Science<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. [[Fred Hoyle]]s foragtelige "this Big Bang idea" endte altså ironisk nok med at navngive teorien.
I en del år var tilhængerne af hver teori nogenlunde ligeligt fordelt, men observationer begyndte at frembringe beviser, som støttede ideen om, at universet kom fra en varm, tæt tilstand. Efter opdagelsen af den [[Kosmisk baggrundsstråling|kosmiske baggrundsstråling]] i [[1964]] anses Big Bang for den bedste teori til at forklare universets oprindelse og udviklingen af [[kosmos]]. Bogstavelig talt alle teoretiske arbejder inden for [[Kosmologi (astronomi)|kosmologi]]en drejer sig nu om udvidelser og forfinelser af denne grundlæggende teori. Meget af det aktuelle arbejde i kosmologien drejer sig om at forstå, hvordan galakser dannes inden for rammerne af Big Bang, om at forstå, hvad der skete ved Big Bang, og om at forene alle observationer med den basale teori.
Der skete meget store fremskridt i Big Bang-kosmologien i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, dels som følge af væsentlige forbedringer i teknologien for [[teleskop]]er og dels ved indhentning af store mængder data fra [[satellit]]ter som f.eks. [[COBE]], [[Hubble-rumteleskopet]] og [[WMAP]]. Med sådanne data har [[kosmolog]]er med langt større nøjagtighed kunnet beregne mange af de [[Parameter|parametre]], som indgår i Big Bang, hvilket yderligere har ført til den uventede opdagelse, at universets ekspansion tilsyneladende også [[acceleration|accelererer]].
| |||