Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Hjelm (link ændret til Hjelm (hovedbeklædning)) med DisamAssist.
stofe er rettet til strofe etc.
Linje 41:
'''Niels Ebbesen'''<ref>[http://www.nielsebbesensvenner.dk/Hvem%20var%20Niels%20Ebbesen.htm Jan Lund: ''Hvem var Niels Ebbesen eller Ridderen af Randers Bro?'']</ref> (født [[1308]] og død [[2. november]] [[1340]]) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han dræbte "den kullede greve" (dvs. skallede <ref>https://snl.no/Gerhard_3,_den_store</ref> greve), grev [[Grev Gerhard|Gerhard 3.]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] i [[Randers]] [[1. april]] [[1340]].
 
Drabet fandt sted underi [[den kongeløse tid]], hvor [[Danmark]] var pantsat til tyske grever: [[Jylland]] og [[Fyn]] til Gerhard 3., [[Sjælland]] og [[Skåne]] til [[Johan af Holsten]]. Selv om det kan diskuteres, om [[drab]]smotivet var nationalfølelse eller ulyst til at betale [[skat]], blev det et signal til oprør mod de tyske pantbesidderepanthavere.
 
== Liv ==
=== Niels Ebbesens æt ===
Niels Ebbesen var [[adelsmand]] af Strangesen-[[slægt]]en. Slægten Strangesen – eller Strangesønnerne. De kom fra [[Thy]]. Især kendt er [[Ebbe Strangesen]] (død [[1507]]). <ref>http://runeberg.org/dbl/16/0480.html</ref> [[Vestervig Kirke|Vestervig kirke]] i Thy var Strangesen-slægtens familiegravsted.
 
Niels Ebbesen var søn af Ebbe Strangesen og Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].
Linje 51:
 
=== Drabet på Gerhard 3., den 1. april 1340 ===
Den holstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved [[Kolding]] delte han hæren og sendte en hærafdelingafdeling til [[Varde]] og en til [[Viborg]]. Selv rykkede han til Randers med 4.000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den [[1. april]] 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus - hans hovedkvarter var i gården på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde - og "''huggede hans hoved af over sengestokken''". Grev Gerhard skal have været sammen med sin [[kapellan]] i [[bøn]], og både greven, hans kapellan og tre småsvende blev hugget ned. Den vestfalske [[ridder]] Hinric von Viting­hoven kom til undsætning, men blev ligeledes hugget ned. <ref>https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-1-2/</ref> For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog danskerne på [[tromme]] og udråbte drabet på greven. Derefter flygtede de ned til broen over [[Gudenåen]]. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
 
=== Drabets følger ===
Som følge af drabet på grev Gerhard blev der [[22. april]] indgået et forlig i [[Spandau]] i [[Berlin]]. [[Valdemar Atterdag|Junker Valdemar]] indgik en overenskomst med hertug Albrecht 4. af [[Sachsen]], grev Johan 3. af Holsten og grev Johan af [[Hoya]] i hans konflikt med grev Gerhard 3.s sønner, greverne Henrik og hans brødre. <ref>http://ddb.byhistorie.dk/medieval/item.aspx?itemid=1002</ref> Her blev Valdemar konge nord for [[Limfjorden]]; resten af [[Nørrejylland]] kostede ham 35.000 mark [[sølv]] i [[1346]]. '''Drabet medførte altså, at det danske rige vest for [[Øresund]] igen blev samlet under en dansk konge.'''<ref>https://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2014/12/nielsebbesen.pdf</ref>
 
=== [[Slaget ved Nonnebjerget]], den 2. november 1340 ===
Niels Ebbesen belejrede med en bonde- og rytterhær [[Skanderborg Slot]], da den holstenske besætning ikke ville overgive sig. Da 600 holstenske ryttere var på vej til undsætning, trak Niels Ebbesen sin hær op på bakken for ikke at komme i klemme mellem et udfald fra borgen og et rytterangreb sydfra. Oppe på bakken, formentlig cirka der, hvor [[Skanderborg Station|banegården]] ligger i dag, lavede den en [[vognborg]].
 
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket tili det første angreb, som blev slået tilbage. Da rytterhæren nåede frem, angreb [[landsknægt]]ene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt, og mange dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.
 
Fra [[Århus]] var bisp Svend på vej med 200 ryttere; sammen med bisp [[Jakob Splitaf]] fra [[Ribe]] blev han i klagesangen af [[1329]] berømmet som de eneste dansksindede inden for bispe- og stormandskredsen. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Jakob_Splitaf</ref> Men Svend og hans følge red forkert; og da de nåede frem, var kampen slut. De red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved [[Skanderup Kirke (Skanderborg)|Skanderup Kirke]]. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse, men ikke undersøgt.
 
Niels Ebbesens lig blev lagt på [[hjul og stejle]]. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i Vestervig kirke.
 
=== Eftermæle ===
Forfatteren [[Kaj Munk]] skrev under [[besættelsen]] ''[[Niels Ebbesen (skuespil)|skuespillet Niels Ebbesen]]'', som det blev forbudt at udgive og opføre. Niels Ebbesen-skikkelsen blev i det hele taget et [[symbol]] for den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt. Forfatteren [[Kåre Bluitgen]] har i sin roman ''Lykkelandet'' fra 2010 (ISBN 978-87-991704-5-6) givet sit bud på Niels Ebbesens liv ud fra samtidige kilder.
 
== Krøniken ==
Den bedste kilde til viden om Niels Ebbesen er den samtidige [[Chronica Jutensis|Jyske Krønike]], der ganske vist er forfattet af en åbenlyst modstander af holstenervældet. Desuden nævnes N.E. i en folkevise fra det [[16. århundrede]] (men først nedskrevet i midten af det 18. århundrede), hvor han blev dyrket som nationalhelt. I slutstrofen hedder det:
 
:Saa gæsted' han en Kærling,
:hun havde ikke uden to Leve [brød];
:den ene gav hun Niels Ebbesøn,
:for han vog (dræbte) den kullede Greve
 
== Om Niels Ebbesen og Svend Trøst i folkevisen fra 1580 ==
Folkevisen om Niels Ebbesen fra ca. [[1580]] indeholder mange detaljerede oplysningerdetaljer om begivenheden d. 1. april 1340. Hovedtemaet er kampen mod undertrykkelse og fremmedherredømme.
 
Kampen for friheden skildres ved at stille skarpt på forholdet mellem herre og svend i Danmark og i Holsten. Hvor forholdet i Danmark var ligebyrdigt og frivilligt, var svenden i Holsten underordnet sin herre. Svenden skulle følge sin herres bestemmelse, også hvad angik troskabsforholdets varighed. I Danmark var troskabsforholdet gensidigt opsigeligt når som helst. (Det har vistnok baggrund i reelle forskelle mellem dansk og holstensk retstradition; måske mellem [[romerret]] og nordisk ret, jfr. [[Danelagen]].)
Linje 89:
:da må han orlov have.
 
Grevens svar kommer i stofestrofe 21:
:Da svarede greve hr. Gert,
:han lyster det ikke at høre:
Linje 95:
:''den stund han lyster ham at føre.''"
 
I tråd med dansk frihedstradition gav Niels Ebbesen to gange sine svende chancen for at undslå sig for at deltage i aktionen i Randers, hvis de fandt den for farlig. Det tjener svendene til ære, at ingen af dem tog imod tilbuddet. Det var et storsindet tilbud, for chancen for at slippe levende fra aktionen var minimal. Et angreb på greven med 47 mand ind i Randers by, hvor der var 4.000 holstenske soldater, var en livsfarlig aktion; og med færre mænd selvfølgelig endnu farligere.
 
Første gang Niels Ebbesen gav svendene frit valg var hjemme på Nørreris, da han satte svendene ind i sin plan.
Linje 119:
Anden gang tilbuddet gives, var ved ankomsten til Randers bro. [[Myte]]n siger, at Niels Ebbesen standsede op ved broen og spurgte sine svende, om nogen havde fortrudt og var bange for at ride med ind i Randers. Svend Trøst – Niels Ebbesens søstersøn – bad da om [[orlov]]. At netop Svend Trøst ved Randers bro foregav at være bange og ønskede at blive tilbage ved broen, mens de andre red ind i byen, var et hårdt slag for Niels Ebbesen. Det var familien, der svigtede i farens stund! Han blev selvfølgelig både skuffet og ked af det, men det rokkede ikke ved hans retsindighed og trofasthed overfor sine frihedsidealer. Svend Trøst fik orlov – oven i købet med sadel og hest.
 
Beretningen om [[Svend TrøstsTrøst]]s orlov understreger forskellen mellem dansk frihedstradition og ret-sindretsind og holstensk tvang og magtkultur. I Holsten bestemte herren, hvornår en svend måtte forlade tjeneste og få orlov. I Danmark var det fra gammel tid svendens egen afgørelse, hvor længe han ville blive i tjenesten. Og denne ret gjaldt også, når faren var allerstørst!
 
I folkevisens strofe 41 lyder det:
Linje 143:
Svend Trøst blev efter denne bedrift kaldt for "Ridderen af Randers bro".
 
Der har nok været tale om en i forvejen aftalt, grundigt forberedt og vel planlagt aktion. En tømmerkonstruktion som Randers bro løsnes ikke, uden at nogen opdager det. Sandsynligvis har folkene på den nærliggende Nielstrup mølle, som ejedes af Offa Nielsen Panter fra [[Clausholm]], fået besked på at se til den anden side, måske endda om at hjælpe Svend Trøst. Offa Nielsen Panter har nok stået i ledtog med Niels Ebbesen. Og Niels Ebbesen kan ikke have været uvidende om, hvad Svend Trøst havde i sinde.
 
== Grundtvigs vers om Niels Ebbesen ==
[[Fil:GrundtvigByHansen.jpg|thumb|upright|[[Grundtvig]] digtede også om Niels Ebbesen. Malet af [[Constantin Hansen]].]]
I [[1839]] skrev [[Grundtvig]] "Om Danemarks kvide" med nr. 376 i [[Højskolesangbogen]]. Her gengives versene om Niels Ebbesen:
:''Niels Ebbesen var sig en riddersmand
:''på Nørreris,
Linje 180:
:''mens tyskerne rives om Danmark."
 
:''Niels Ebbesen fo'rfór da i harnisk brat
:''for landefred.
:''Han gæstede greven en forårsnat,