Rundetårn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie og udførelse: jhjhjh |
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 91.133.35.123 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 35:
'''Rundetårn''' (opr. stavemåde: ''Runde Taarn'') er et 41,55 meter højt [[observationstårn]],<ref name=taarn>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/kortextra.html Extra om tårnet] rundetaarn.dk</ref> der ligger i [[Købmagergade]] i [[Indre By]], [[København]]. Højden på 34,8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer observatoriet, som er 6,75 meter højt.<ref name=taarn/> Tårnet er særligt kendt for sin spiralgang, der fører næsten hele vejen op til udsigtsplatformen.
== Historie og
Kong [[Christian 4.]] opførte det højst originale bygningskompleks bestående af [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] og Rundetårn. Byggeriet af [[tårn]]et blev påbegyndt i [[1637]], og i [[1642]] stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i [[1656]].
Ordet ''Trinitatis'' (genitiv af lat. ''Trinitas'', "[[Treenigheden]]") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke,
I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i [[1807]]). I [[1861]] flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.
[[Fil:2018 - Rundetårn - interior.jpg|thumb|left|Spiralgangen.]]
Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er formentlig valgt for at en [[hest]] med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. [[Tsar]] [[Peter den store]] af [[Rusland]] og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos [[Frederik 4.]] i [[1716]], da de to fyrster aftalte at gøre landgang i [[Skåne]] ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.53-54), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> En senere myte vil vide, at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.<ref>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/bagsiden/koersel.html Rundetaarn.dk: ''Historier – Sære måder at bestige tårnet på '']</ref>▼
▲med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. [[Tsar]] [[Peter den store]] af [[Rusland]] og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos [[Frederik 4.]] i [[1716]], da de to fyrster aftalte at gøre landgang i [[Skåne]] ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.53-54), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> En senere myte vil vide, at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.<ref>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/bagsiden/koersel.html Rundetaarn.dk: ''Historier – Sære måder at bestige tårnet på '']</ref>
Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et [[smedejern]]sgitter fra [[1643]] lavet af Christian d. 4.s hofsmed [[Caspar Fincke]]. Det er i nyere tid blevet suppleret af et indvendigt ca. to meter højt gitter til at forhindre at folk falder eller kaster sig ud.
Line 58 ⟶ 54:
=== Ole Rømers planetmaskine ===
På væggen over toppen af sneglegangen hænger Rundetårns planetmaskine, der viser de 6 inderste planeter i solsystemets aktuelle stilling; [[Solen]], [[Merkur (planet)|Merkur]], [[Venus (planet)|Venus]], [[Jorden]], [[Mars (planet)|Mars]], [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og [[Saturn (planet)|Saturn]]. Maskinen er drevet af et ur, der skal trækkes op ugentligt. Den første planetmaskine i Rundetårn blev opsat af Ole Rømer i [[1697]] i loftet i toppen af tårnet. Oprindeligt benyttede maskinen [[Tycho Brahe]]s verdensbillede, hvor Jorden er i centrum, mens de andre planeter bevæger sig rundt om solen. Senere blev maskinen ændret, så den både kunne vise Tycho Brahes verdensbillede og det [[Kopernikus|kopernikanske]] med solen i centrum. Efter [[Københavns brand 1728|Københavns brand]] i [[1728]], hvor maskinen blev ødelagt, blev maskinen repareret - og denne gang kun til at vise det kopernikanske verdensbillede. I [[1822]] fik maskinen sin nværende lodrette placering, i i starten af det 20. århundrede blev urværket føjet til.
== Inskriptionen ==
| |||