|
|lat_deg = 54 | lat_min = 15 <!-- | lat_sec=0 -->
|lon_deg = 12 | lon_min = 28 <!-- | lon_sec=0 -->
|Lageplan = Ribnitz-Damgarten_in_VR.svg
|Bundesland = Mecklenburg-Vorpommern
|Landkreis = Vorpommern-Rügen
}}
'''Ribnitz-Damgarten''' er en by og kommune i det nordøstlige [[Tyskland|tyske]] forbundslandmed [[Mecklenburg-Vorpommern]]15.104 Byenindbyggere ligger(2013){{kilde imangler}}, distriktetbeliggende under [[Landkreis Vorpommern-Rügen|Vorpommern-Rügen]] ogi har[[Tysklands 15 104delstater|delstaten]] indbyggere (2013)[[Mecklenburg-Vorpommern]]. bydeleneBydelene Ribnitz og Damgarten var selvstændige byer indtil 1950, hvor de blev sammenlagt.
ByenRibnitz-Damgarten ligger ved søen Ribnitzer See, som er en del af fjorden [[Saaler Bodden]]. Grænsen mellem bydelene Ribnitz og Damgarten er floden [[Recknitz]], som også var grænsen mellem de historiske stater [[Mecklenburg]] (Ribnitz) og [[Pommern]] (Damgarten).
==Historie==
I 1250 opførte fyrst [[Jaromar 2. af Rügen]] en borg. I nærheden af borgen udviklede der sig en by som kaldtes ”Damechore“. Byen fik sine byrettigheder i 1258.<ref>[http://www.ribnitz-damgarten.de/de/die-bernsteinstadt/stadtgeschichte/geschichtliches Damgartens historia], Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)</ref>
Under [[Trediveårskrigen]] blev byen i 1630 besat af [[Sverige]]., 1637som dog forlod svenskerne Damgarten midlertidigt i 1637, men 1638 indtog debyen igen byeni 1638 og forbedrede befæstningerne. Efter krigen blev Damgarten i 1648 en del af [[Svensk Forpommern]].
Under [[Den Store Nordiske Krig]] indtog de alliereeallierede i 1711 byen, men somblev i 1712 igenendnu engang blev besat af svenskerne. I 1758 blev befæstningerne ødelagt af [[Preussen|preussiske]] tropper, som besatte byen, men svenskarnesvenskerne overtog igen den i 1760. Under [[Napoleonskrigene]] måtte svenskerne igen i 1806 opgive byen og overlade den til den [[Frankrig|franske]] hær. I 1814 kom Damgarten til Danmark ved [[Freden i Kiel]]. Danskerne overlod byen til Preussen i 1815.<ref>[http://runeberg.org/nfbe/0646.html Damgarten], i Nordisk uppslagsbok 2:a upplagan (1906)</ref> I 1800-talettallet udviklede industrien sig i Damgarten, blandt andet blev et glasværk grundlagt i 1852.<ref name="Ribnitz och Damgartens historia">[http://www.ribnitz-damgarten.de/de/die-bernsteinstadt/stadtgeschichte/geschichtliches Ribnitz och Damgartens historia], Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)</ref>
I 1939 havde Damgarten cirka 4000 indbyggere.<ref>[http://www.ribnitz-damgarten.de/de/die-bernsteinstadt/stadtgeschichte/geschichtliches Ribnitzs och Damgartens historia], Stad Ribnitz-Damgarten (tyska)</ref>
=== Ribnitz ===
I 1200-tallet lå der, hvor Ribnitz nu ligger blev, en borg opført af den mecklenburgske fyrste. Omkring borgen udviklede der sig en by, som kaldtes ”rybanis” og som nævntes første gang i 1233.<ref name="Ribnitzs historia">[http://www.ribnitz-damgarten.de/de/die-bernsteinstadt/stadtgeschichte/geschichtlichesRibnitz Ribnitzs historia], stad Ribnitz-Damgarten (tyska)</ref> Byen fik sine by-rettighederbyrettigheder i 1257 af fyrst [[Henrik Burwin III af Mecklenburg]].<ref name="Ribnitz i Lexikon Mecklenburg-Vorpommern 2007">Ribnitz i Lexikon Mecklenburg-Vorpommern, Hinstorff Verlag, 1:a upplagan 2007, ISBN 978-3-356-01092-3</ref> I 1323 stiftede fyrst [[Henrik II af Mecklenburg]] et [[Clarisserordenen|Clarisserklosterclarisserkloster]] ved borgens platdsplads i Ribnitz.<ref name="Ribnitzs historia"/> Klosteret eksisterede indtil den tyskatyske [[reformation]]en, da klosteret blev et nonnekloster.<ref name="Ribnitz">[http://runeberg.org/nfcc/0095.html Ribnitz], i Nordisk familjebok 2:a upplagan (1916)</ref>
Fra middelalderen og indtil 1600-tallet var byen befæstet med ringmur og palisader. Men under [[Trediveårskrigen]] blev Ribnitz 1630 besat af svenskerne som udbyggede byens befæstninger med [[bastion]]er og volde. <ref name="Ribnitz"/> Efter den [[Westfalske fred]] blev Ribnitz en del af hertugdømmet Mecklenburg.
I 1800-tallet udviklede industrien sig i Ribnitz. Blandt andet blev der i 1832 grundlagt et skibsværft i Ribnitz<ref name="Ribnitz och Damgartens historia"/> og i 1888 blev Ribnitz ligesom Damgarten tilsluttet jernbanelinjen mellem [[Rostock]] og [[Stralsund]]. I 1917 befandt der sig i Ribnitz tre [[Spinning|væverier]], en maskinfabrik, et [[bryggeri]], et [[mejeri]] og et gas- og [[elektricitetsværk]] og i 1934 grundlagdes flyvemaskinfabrikken ''Walter-Bachmann Flugzeugwerke KG'' i Ribnitz, som blev den største arbejdsgiver i byen (cirka 3000 ansatte).<ref name="Ribnitz i Lexikon Mecklenburg-Vorpommern 2007"/>
I 1939 havde Ribnitz cirka 8000 indbyggere.<ref name="Ribnitz och Damgartens historia"/>
==Galleri==
| 