Femern: Forskelle mellem versioner

|Einwohner = 12981<!-- Bitte nicht per Hand aktualisieren: [[Wikipedia:WikiProjekt_Kommunen_und_Landkreise_in_Deutschland/Einwohnerzahlen]] -->

|Stand = 2007-12-31

[[Sund (farvand)|Sundet]] mellem Femern og det [[Hertugdømmet Holsten|holstenske]] fastland kaldes [[Femernsund]].

== Historie ==

I den danske tid udgjorde Femern sit eget amt og i kirkelig henseende et eget [[provsti]] (med fire sogne) under [[Slesvig Stift]].

Øen beboedes i tidlig tid af [[vender]], ligesom den nærliggende del af Holsten, [[Vagrien]], og var i middelalderen ofte omstridt mellem de danske konger og de holstenske grever.

[[Johan af Holsten|Grev Johan den Milde]] havde øen i forlening, og [[Valdemar Atterdag]] erobrede den i [[1357]] og indtog borgen [[Glambæk (Femern)|Glambæk]], som lå i nærheden af [[Burg auf Fehmarn|Burg]] (dansk: Burghæby); men få år efter indtog grev Johans søn Adolf atter øen. Værst gik det ud over Femern, da [[Erik af Pommern]] fik magten over den i [[1420]], hvor han anrettede et stort blodbad. Fire år efter erobrede grev Adolf den tilbage, og ved freden i Vordingborg [[1435]] blev den endelig overladt ham sammen med [[Sønderjylland]]. Grev Adolf indkaldte iflg. sagnet folk fra [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] til Femern og pantsatte øen til [[Lübeck|lubeckerne]], der beholdt den til [[1490]], hvor [[kong Hans]] indløste den.

Ved delingen af hertugdømmerne i [[1544]] fik [[Hans den Ældre]] Femern, og efter dennes død blev den ved en ny deling i [[1581]] givet til broderen, hertug Adolf, hvorefter den hørte under de holsten-gottorpske hertuger, indtil den med de andre gottorpske lande blev inddraget under kronen af [[Frederik 4.]] i [[1713]]. I [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] blev Femern erobret af preusserne natten mellem den 15. og 16. marts og blev ved [[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien]] afstået sammen med hertugdømmerne.