Bibliotek: Forskelle mellem versioner

 

=== 1600–1800 ===

Men helt op til det [[19. århundrede]] var adgangen til de fyrstelige biblioteker så begrænset, at deres nytte var overordentlig ringe. Det gælder også universitetsbibliotekerne som et af de mest berømte [[Bodleian Library]] i [[Oxford]]. I det [[17. århundrede]] begyndte [[pligtaflevering]] mange steder fra [[bogtrykker]]ne. Den skaffede nationalbibliotekerne en fast forøgelse af bogbestanden. I de store privatbibliotekers glansperiode det [[18. århundrede]] fandt oprettelsen af det første offentlige biblioteker i moderne forstand sted i [[Universitetsbiblioteket i Göttingen]]. Det var tilgængeligt i udstrakt grad, og dets [[katalog]] blev forbilledet for mange. I løbet af det 19. århundrede blev de fleste fyrstebiblioteker statsejendom. Det stod som regel dårligt til med dem, og bibliotekarposterne var lige til nyere tid [[bierhverv]] for [[professor]]er.

 

=== Nyere biblioteker ===

 

 

I [[Frankrig]] skete der efter [[Revolution (politik)|revolutionen]] en stærk centralisering af bibliotekerne, og Bibliothèque Nationale voksede så stærkt, at det siden har haft svært ved at følge med i organiseringen trods det store arbejde [[L. Delisle]] udrettede; [[England]] blev nu førende inden for biblioteksvæsenet, da italieneren [[A. Panizzi]] overtog ledelsen af [[British Museum]]s bibliotek (nu [[British Library]]) og omskabte Europas største bibliotek i moderne skikkelse, dels ved sine fortrinlige planer til dets ombygning, dels ved at påbegynde en [[nykatalogisering]], der har sat frugt i det vældige trykte katalog. [[Tyskland]] har først fra 1870'erne fået stærkere liv i sit biblioteksvæsen; en række nye biblioteker er byggede og [[fælleskatalogiseringsregler]] indført i [[Preussen]]; kendte bibliotekarer er [[K. Dziatzko]], [[O. Hartwig]] og [[P. Schwenke]]. I begyndelsen af 1900-tallet tog [[USA]]'s biblioteker et stærkt opsving og er særlig på det tekniske område blevet forbillede for de europæiske; ved rigelige pengemidler er rejst det ene pragtbibliotek efter det andet, men i henseende til indhold kan de ikke måle sig med Europas, og det er da også mere på [[folkebiblioteker]]nes område, at USA land står som et afgjort nummer 1.

 

{{Forældet sektion}}

=== Danmark ===

Danmarks [[nationalbibliotek]], [[Det Kongelige Bibliotek]], er grundlagt af kong [[Frederik 3.]] i [[1661]]–[[1664|64]] ved erhvervelsen af tre adelsbiblioteker. Biblioteket er Danmark største og seneste udvidet i [[1999]] med [[Den Sorte Diamant]].