Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Digtning: Vaner må også med, og Snorris bevarede skjaldekunst.
m Flertydige WL: forligforlig (jura), portport (indkørsel), kirkekirke (bygning), edEd (løfte), De ti budDe 10 bud; Fjerner link: Lager
Linje 31:
Snorri blev født på Hvammur<ref>https://www.west.is/en/inspiration/places/history-and-culture/hvammur</ref> i Dalir på Island som søn af [[Sturla Tordsson den ældre]] og Gudny Bodvarsdatter, men blev opfostret og oplært hos sin fosterfar [[Jón Loftsson]] ([[1124]]–[[1197]]) – landets mest fremstående [[høvding]], der omtalt som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der nedstammede fra [[Halvdan Svarte]], og boede på gården Oddi, som var et litterært og kulturelt centrum på Island. Dér lærte Snorri at læse og skrive, fik oplæring i [[latin]], [[teologi]], [[geografi]] og islandske [[lov (jura)|love]]. I [[1206]] flyttede han til [[Reykholt]], hvor han boede resten af sit liv. Snorri havde to ældre brødre, Tord (''Þórðr'') og Sigvat (''Sigvatr'').
 
Snorri var en periode i [[konflikt]] med sin bror Tord. Tords søn, Sturla Tordsson den yngre ([[1214]]-[[1284|84]]), tilbragte sin tidlige [[barndom]] hos sin farmor, Gudny Bodvarsdatter, på Hvammur. Da hennes søn Snorri rejste til Norge 1218, flyttede Gudny til Reykholt for at bestyre gården, og Sturla fulgte med. Sandsynligvis blev han værende på Reykholt hos Snorri efter Gudnys død i [[1221]]. Hun havde bestemt, at Sturla skulle arve hende; men Snorri underslog brorsønnens [[arv]], hvad der førte til konflikt mellem ham og broren Tord, Sturlas far. Brødrene indgik dog et [[forlig (jura)|forlig]] i [[1235]], og Snorri blev en vigtig støtte for Sturla, som er den navngivne, [[norrøn]]e forfatter, der findes mest stof bevaret efter. ''Håkon Håkonssons saga'' kendes i flere versioner. Sturla er også den sidste hird[[skjald]], der kendes gennem overleverede [[strofe]]r.<ref>https://nbl.snl.no/Sturla_Tordsson</ref>
 
== Snorri i Island ==
Linje 58:
Snorri ejede mange gårde omkring på Island, og et par uger før sin død modtog han sin brorsøn Sturla Tordsson og hans følge på gården Sauðafell og beværtede ham. Brorsønnen bemærkede Snorris gode humør, da han ellers havde sørget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer. Han må også have vidst, at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske grådighed og flotte vaner. Mens de sad over [[øl]]let, trak Snorri et [[brev]] frem, han nylig havde modtaget, men ikke klaret at læse. Det var skrevet med stavkarl-<ref>https://www.naob.no/ordbok/stavkar_1</ref> eller [[tigger]]skrift, en type [[kode]], som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder. Nu sendte han brevet rundt, men ingen lykkedes i at læse det, selv om de var enige om, at det nok var skrevet som en advarsel eller [[trussel]].<ref>Tore Skeie: ''Hvitekrist'' (s. 19-20), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, ISBN 978-82-05-49527-3</ref>
 
Næste dag tog Snorri afsked med sin brorsøn, der aldrig genså ham. Hjemme på Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par [[præst]]er. Som ellers sov han i et kammer på første sal i et stort hus midt på gårdspladsen, og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spærre [[port (indkørsel)|port]]ene. Om aftenen [[søndag]] 23. september red en flok på 400 mænd ind i dalen længere nord og spærrede vejen af. Skjult af mørket de gik uhindret ind gennem de åbne porte. Mange af dem kendte bygningerne godt, da de havde været der som Snorris gæster; men døren til huset, hvor han sov, fandt de låst. Han må være vågnet, da de slog døren ind, og sneg sig uset ind i et af de små huse væg i væg. Derinde stødte han ind i den ene af præsterne, der tjente ham i gårdens [[kirke (bygning)|kirke]]. Herfra gik en [[trappe]] ned i en gang under muren, ud i friheden. Den var bygget, så han kunne gå tørskoet ud til det varme bad. Men sandsynligvis havde Snorri kun [[nattøj]] på, og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat. I stedet klemte han sig ind i en krybe[[kælder]], anvendt som [[lager]]rumlagerrum. Dér sad han, da indtrængerne fandt præsten, som forsikrede, at han ikke havde set Snorri noget sted. Han blev ikke troet og prøvede at forhandle. Han ville kun fortælle, hvor Snorri havde gemt sig, hvis de ville aflægge [[Ed (løfte)|ed]] på at spare Snorris liv. Men indtrængerne fandt nedgangen til kælderen, og fem mænd gik ned i mørket. Da den første gik mod Snorri med draget [[sværd]], sagde Snorri: "''Du skal ikke hugge!''" - sådan formulerede islandske præster [[De ti10 bud|det femte bud]], "du skal ikke slå ihjel". "''Hug ham!''" sagde den ene mand. "''Du skal ikke hugge!''" gentog Snorri. Men manden huggede og gav ham banesår. En mand til huggede, og Snorri blødte ihjel i kælderen.<ref>Tore Skeie: ''Hvitekrist'' (s. 21-22)</ref>
 
== Digtning ==