Versionen fra 7. jan. 2020, 13:00 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits irrelevant ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2020, 21:36 redigér fjern redigering Inc (diskussion \| bidrag) Patruljanter 12.171 edits m Lidt ret Tag: 2017-kilderedigering Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Kulstof 14-datering''' er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af [[kulstof]]fet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af [[Kulstif 14\|kulstof-14-isotopen]] i forhold til andre kulstof-~~isotoper~~[[isotop]]er i materialet. Det gør det muligt at datere gamle rester og ~~fossiler~~[[fossil]]er, der indeholder organisk stof, normalt [[trækul]] og [[knogler]]. Metoden blev udviklet i slutningen af [[1940~~-tallet~~'erne]] af professoren [[Willard Frank Libby]]. Libby fik [[Nobelprisen]] i [[1960]] for denne påvisning. Metoden førte til en revolution inden for [[arkæologi]]. Teknologien er kun pålidelig for materialer, der har levet for mindre end ~~for~~ ca. 60.000 år siden.<ref>Kol-14-metoden [https://sv.wikipedia.org/wiki/Kol-14-metoden]</ref> == Teoretisk grundlag == [[File:Radiocarbon bomb spike.svg\|thumb\|Udviklingen i forholdet mellem <sup>14</sup>C og <sup>12</sup>C i anden halvdel af 1900-tallet. Udviklingen er et resultat af prøvesprængninger af [[kernevåben\|atomvåben]] foretaget i [[Jordens atmosfære]]. Ved atomsprængningerne produceres bl.a. en større mængde <sup>14</sup>C-isotoper. Prøvesprængningerne fandt sted i perioden 1950 til 1963, hvor atmosfæriske prøvesprængninger blev forbudt ved [[PTBT-traktaten]].<ref name="Bowman_16-20">Bowman (1995), pp. 16–20.</ref><ref name="Aitken_71-72">Aitken (1990), pp. 71–72.</ref><ref name="PTBT">{{cite web\|url=https://www.state.gov/limited-test-ban-treaty\|title=Treaty Banning Nuclear Weapon Tests in the Atmosphere, in Outer Space and Under Water\|publisher=US Department of State\|accessdate=16. maj 2019}}</ref><ref name="Hua_etal">{{Cite journal\|last=Hua\|first=Quan\|last2=Barbetti\|first2=Mike\|last3=Rakowski\|first3=Andrzej Z.\|date=2013\|title=Atmospheric Radiocarbon for the Period 1950–2010\|journal=Radiocarbon\|volume=55\|issue=4\|pages=2059–2072\|doi=10.2458/azu_js_rc.v55i2.16177\|issn=0033-8222}}</ref>]] Grundstoffet [[carbon]], der indgår i [[Jordens atmosfære\|atmosfærens]] indhold af [[kuldioxid]] har to naturligt forekommende [[isotop]]er: kulstof-12 (<sup>12</sup>C), og kulstof-13 (<sup>13</sup>C). Desuden findes der en ustabil og [[radioaktiv]] isotop, [[Kulstof 14\|kulstof-14]] (<sup>14</sup>C). Kulstof-14 har en [[halveringstid]] på 5730 år, og ville for længst være forsvundet fra jorden, hvis der ikke skete en vedvarende dannelse af denne isotop i atmosfærens yderste lag ved kollisioner mellem [[kosmisk stråling]] og [[kvælstof]]atomer. Når kosmisk stråling kommer ind i atmosfæren sker der for det meste en omdannelse af dens energi, heriblandt produktionen af [[neutron]]er. Disse neutroner kan så efterfølgende indgå i en process med kvælstof: :''n'' + <sup>14</sup>N → <sup>14</sup>C + <sup>1</sup>H

Kulstof 14-datering: Forskelle mellem versioner