Sudetendeutsche Partei: Forskelle mellem versioner

Ved afslutningen af [[1. verdenskrig]] blev [[Østrig-Ungarn]] opdelt i separate [[nationalstat]]er. DAP ændrede den 5. maj 1918 navn til Deutsche Nationalsozialistische Arbeiter Partei og efter etableringen af den Tjekkoslovakiske stat krævede partiet [[Den nationale selvbestemmelsesret|national selvbestemmelsesret]] i de overvejende tyske områder ''[[Sudetenland]]'' og ''[[Tysk Böhmen]]'' og forlangte en tilknytning til den nyligt etablerede republik [[Tysk-Østrig]]. Den tjekkoslovakiske regering, der var domineret af tjekker, anså imidlertid den pan-tyske bevægelse for farlig for den tjekkoslovakiske stat, og krævede Böhmens enhed som en del af "Tjekkisk land" (''České země'') sammen med [[Mähren]] (''Morava'') og [[Tjekkiske Schlesien|Mæhreske Schlesien]]. Da sejrherrerne fra 1. verdenskrig ved [[Saint-Germain-traktaten (1919)|Saint-Germain-traktaten]] i september 1919 fastslog, at de tre [[tyskere|tysk]] dominerede regioner skulle overgå til Tjekkoslovakiet, og at Tysk-Østrig skulle opløses, blev den tyske del af Böhmen en del af Tjekkoslovakiet. Den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson]] havde den [[8. januar]] [[1918]] i en tale til [[Kongressen (USA)|USA's kongres]] fremlagt en [[Wilsons 14 punkter|fredsplan på 14 punkter]], hvori bl.a. indgik, at befolkningerne i Østrig-Ungarn skulle have "de bedste muligheder for autonom udvikling". Woodrows tanker om befolkningernes selvbestemmelse fik aftryk i [[Versailles-freden]], der afsluttede krigen, men i modsætning til eksempelvis befolkningen i [[Øvre Schlesien]] fik befolkningen i Böhmen ikke adgang til en folkeafstemning om sit nationale tilhørsforhold, hvilket udløste forbitrelse blandt store dele at den tyske befolkning i området.