Slaget om Stalingrad: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 37:
 
== Stalingrad som krigsskueplads ==
Fra starten af den tyske hærs offensiv mod [[Volgograd|Stalingrad]], havde [[Josef Stalin|Stalin]] modsat sig en evakuering af byens beboere, fordi han mente, at de sovjetiske soldater hellere ville kæmpe for en levende end for en forladt by. I 1942 havde byen omkring 500.000 indbyggere, og iberegnet forstæderne, havde Stalingrad en samlet længde på hele 50 km; dens bredde oversteg intetsteds 2,5 km. Det var en af grundene til, at det aldrig lykkedes for tyskerne at overtage hele byen. Da den tyske general [[Friedrich Paulus]] d. 19. august beordrede sin [[6. armé]] i offensiven, blev byens [[kommandant]] udskiftet med generalløjtnant [[Georgij Zjukov]], som overtog kommandoen over den sovjetiske 62. armé med dagsbefalingen; "Red Stalingrad eller dø!".
Det førte til brutale kampe om hver eneste af byens kvadratmeter, og selv om Paulus utvivlsomt havde flere soldater og mere materiel til rådighed, kunne det ikke umiddelbart omsættes til en hurtig tysk sejr. Den russiske generalmajor Nikolaj Talenskij skriver:
 
{{citat|I begyndelsen led vi meget store tab; de overlevende fik imidlertid stor erfaring i at slås fra bygning til bygning. To-tre mand med sådan en sådan erfaring var lige så meget værd som en hel [[deling]]. De kendte alle kloakbrøndene og hvert eneste bombekrater i nærheden af deres bygninger. Blandt ruinerne, som ingen kampvogn kunne passere, sad en soldat i sin kloakbrønd og spejdede ud gennem et [[periskop]] for øjeblikkeligt at åbne ild, så snart han fik øje på en tysker. Kun en fuldtræffer kunne drive ham ud af hans hule.}}
 
Den tyske [[Blitzkriegdoktrinen|blitzkrig]] var ikke til megen nytte i [[Volgograd|Stalingrad]], og Paulus' tidlige beslutning om at udføre svære bombetogter over Stalingrad, betød blot, at gaderne blev fyldt med murbrokker, der forhindrede de tyske kampvognes fremrykning. I Stalingrad fandtes en række moderne betonbygninger, hvis stabile konstruktioner af stål og beton, kombineret med de bombesikre kældre, minimerede det [[Luftwaffe (Wehrmacht)|tyske luftvåbens]] mulighed for at udføre effektive [[luftangreb]]. Ydermere var de tyske kampvogne ikke til megen nytte i de snævre gader. De sovjetiske soldater bekæmpede dem med stor succes fra stue- og kældervinduer, kloakbrønde mm. ved hjælp af [[molotovcocktail]]s og [[håndgranat]]er. Våben, der i åbent terræn, ville være ubrugelige overfor de tyske kampvognes slagkraft og rækkevidde.
 
[[Georgij Zjukov|Zjukov]] skriver i sine erindringer: