Sofisme: Forskelle mellem versioner

I 400-tallet f.Kr havde grækerne en omkring 150-årig filosofitradition; til Athen var den kommet med [[Anaxagoras]]. Men det drejede sig om [[naturfilosofi]]ske spekulationer. [[Etik|Etiske]] problemer blev godt nok diskuteret; men det kom kun til spredte tanker, udtrykt i [[aforisme]]r. Hos [[Pythagoras]] vågnede en stærk interesse for [[sjæl]]en og dens [[skæbne]] hinsides døden; men nogen psykisk forskning kom der aldrig ud af det. Fokus var på ''fysis'' (= [[natur]]en) og ''kosmos'' (= [[verden]]), men nogen enighed kom man ikke frem til. [[Heraklit]] og [[Parmenides]] havde modsatte teorier om bevægelse; ligeledes stod [[Thales]] og [[Empedokles]] for helt forskellige opfatninger af urstoffet. [[Demokrit]] regnede ikke med andet end [[atom]]er, mens Anaxagoras havde efterspurgt en verdensånd bagved det hele. Ingen fysisk eller [[kemi]]sk [[videnskab]] kunne efterprøve nogen af de fremsatte påstande, der blev fremsat uden bevis - af Heraklit nærmest i form af [[orakel]]ord; af Parmenides i [[vers]]eform. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 44), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9</ref>

 

 

== Uddannelse ==