Bank: Forskelle mellem versioner

Der blev foretaget bankforretninger allerede i oldtiden, men et bankvæsen i moderne forstand anses normalt for at være opstået i renæssancens Italien.<ref name=ht>[https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/53285/71022 Hans Chr. Johansen: Om at skrive bankhistorie. Artikel i Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 5 (1990), nr. 2. Besøgt 15. november 2019.]</ref> I [[GenoaGenova]] blev der i 1407 oprettet en offentlig bank.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43909 Hans Chr. Johansen: opslagsordet ''bankvæsen - historie'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019.]</ref> Hovedformålet med periodens bankvirksomhed var dels at opbevare formuer for kunderne sikkert, dels at formidle sikre pengeoverførsler (såkaldte gireringer, af det italienske ord ''giro'': omløb, kredsløb) mellem handlende over store afstande. Det skete i form af [[Veksel (dokument)|veksler]] i stedet for guld og sølv, fordi det sparede omkostninger til transport og formindskede risikoen for såvel tyveri som værdisvingninger i metallet. Efterhånden opstod sådanne banker også andre steder i Europa. I 1700-tallet var de mest effektive eksempler de såkaldte girobanker i Amsterdam og Hamburg.<ref name=ht/><ref name=dsd/> Indlånene i disse girobanker måtte dog, i hvert fald i princippet, ikke danne grundlag for udlån. I stedet tog bankerne sig betalt ved at opkræve indlåns- og gireringsgebyrer.<ref name=ht/> Udlånsvirksomhed, eksempelvis til fyrstehusene, foregik i denne periode især gennem [[pantelåner]]e og købmandshuse. De tyske [[Fugger]]e fra Augsburg var et prominent eksempel herpå.<ref name=dsd/>