'''Arrondering''' (fra fransk ''arrondir'') er en politik og en handling, der består i at samle en ejendoms jordtilliggender omkring denneen ejendom<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0157.html "arrondere" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon''; 2. udgave, bind II; København 1915; s. 149]</ref>, i ældre tid typisk i at en [[herregård]] efter evne søgte at samle sit fæstegods i nærheden af [[hovedgård]]en eller omkring en [[ladegård]]. Arrondering kunne ske ved [[mageskifte]] eller køb.
Fordelene ved denne proces var flere: dels, varat det var lettere for godsejeren at bruge fæstebønderne til [[hoveri]], når detde boede tæt på hovedgården og dens marker<ref>Frandsen (1988), s. 101</ref>, dels kunne godsejeren opnå [[skattefrihed]] for de ''ugedagsbønder'', der boede indenfor samme [[sogn]], som hovedgården lå i<ref>Skrubbeltrang (1978), s. 434</ref> og endelig gav det godsejeren større handlefrihed, hvis han ejede samtlige [[fæstegård]]e i de enkelte landsbyer. SetDerfor ud fra disse betragtninger forsøgtesøgte godserne at arrondere deres tilliggender ved arrondering frem for, at gårdene lå spredt forskellige steder som ''[[strøgods]]''.<ref>Skrubbeltrang (1978), s. 15</ref> Disse bestræbelser blev imidlertid modvirket når godsejeren døde af arveregler, der skulle sikre alle [[arving]]er andele i det arvede gods, idet et samlet jordtilliggende derved kunne blive opdelt og ejerskabet fordelt på flere personer.<ref>Porsmose (1988), s. 381</ref>
