Johan Heinrich Georg Irminger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flertydige WL: kaptajn → kaptajn (militær), afsked → Afskedssalut + infoboks |
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{forældet|hentet fra = salmonsens}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->
Linje 43:
'''Johan Heinrich Georg Irminger''' ([[2. marts]] [[1798]] i [[Wilster]] – [[30. januar]] [[1854]] i [[Sachsenberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[officer]], broder til [[Carl Irminger]], fader til [[Valdemar Irminger]].
Irminger blev [[1813]] [[sekondløjtnant]], [[1824]] [[premierløjtnant]] og [[1832]] [[kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[Dronningens Livregiment]]. Han
var en fremragende officer og vandt [[Frederik VI]]’s gunst ved sin store interesse for [[gymnastik]] og [[våben]]øvelser, hvis betydning han
fremhævede i flere afhandlinger. [[Christian VIII]] tog ham [[1840]] til [[adjutant]], og han blev derved medlem af [[hærlov]]kommissionen af samme år. I [[1846]] [[udnævnelse|udnævntes]] han med forbigåelsen af mange formænd til [[major]] og vedblev [[1848]] at være adjutant hos [[Frederik VII]], som gjorde ham til [[kammerherre]], major i [[generalstaben]] og [[stabschef]] ved generalkommandoen i [[Nørrejylland]] og [[Fyn]].
Efter [[Dybbøl-slaget]] overtog Irminger kommandoen over [[12. lette bataljon]], blev derpå [[oberstløjtnant]] og rykkede [[1849]] i felten
under [[Olaf Rye|general Rye]], der dog var misfornøjet med hans kommando, som han måtte afgive. Han beordredes da til at organisere [[2. forstærkningsjægerkorps]], hvis chef han blev i maj, og som udmærkede sig under [[Fredericias forsvar]]. Efter Ryes fald blev han chef for [[5. brigade]] og kommanderede [[1850]], udnævnt til [[oberst]], [[6. infanteribrigade]], der såvel ved [[Helligbæk]] som ved [[Isted]] førtes med stor bravour og fremragende dygtighed, hvorefter han fik [[kommandørkorset af Dannebrog]]. Som kommandør over hærens højre fløj i [[Marsklandet]] var han mindre heldig, og det var egentlig imod hans ordre, at den ham underlagte [[Hans Helgesen|Helgesen]] holdt stillingen ved [[Frederiksstad]]. Efterårsfelttoget nedbrød hans sundhed, og han fik da befalingen over [[2. infanteribrigade]]; men sygdom nødsagede ham [[1852]] til at afgive kommandoen, og året efter tog han sin [[Afskedssalut|afsked]].
| |||