Adolf Dassler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mere oversæt fra en.wiki |
→Noter: mere oversæt fra en.wiki |
||
Linje 75:
Rudolfs tro på, at Adi havde fordømt ham og hans opførsel under sin brors appel, gjorde yderligere forbindelser mellem dem umulige. Faktisk delte det uopretteligt familien. Mor Paulina tog Rudolfs og Friedls side, som plejede hende resten af sit liv. Deres søster Marie, der aldrig tilgav Rudolf for døden af hendes sønner, holdt sammen med Adi og Käthe. Rudolf, hans kone og to børn forlod familiens hjem og flyttede hen over floden, hvor han ville overtage Dasslers firmaets anden fabrik. I deres adskillelse beholdt Adi den første fabrik og familievillaen. Med hensyn til resten af firmaets aktiver delte de to dem én for én.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Da brødrene havde delt deres forretninger mellem sig, talte de aldrig igen.<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26 July 2018|archiveurl=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archivedate=26 July 2018}}</ref>
=== Grundlæggelsen af Adidas ===
Efter krigen befandt Dassler-firmaet sig med nogle af de samme problemer, som det stod overfor i starten. En verdenskrig havde nedbragt den tyske økonomi, og forsyningerne til skofabrikken var svære at få fat i. Derudover måtte virksomheden konvertere tilbage fra våben til skoproduktion. Denne gang var de amerikanske besættelsesmyndigheder imidlertid interesserede i at genoplive økonomisk aktivitet, så de gav virksomheden aktiv opmuntring. Amerikanske officerer havde kommanderet Dassler-huset til deres ophold den 16. april 1945, og dermed havde Adi tæt kontakt med embedsmænd, der gav ham adgang til unødvendigt krigsmateriale til produktion. Indtil en kilde af læder blev tilgængelig, brugte Adi gummien fra brændstoftanke og flåder og lærred fra telte til at fremstille sko. Adi var således i stand til at fremstille sko, spare til i månederne i 1946, hvor han under klassificeringen af ''Belasteter'' var i stand til at styre virksomheden (fra juli 1946 til februar 1947 under opsyn af en administrator) indtil adskillelsen fra sin bror i 1948.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1945–1947: The Postwar Years|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26 July 2018|archiveurl=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archivedate=26 July 2018}}</ref>
[[Fil:Adidas_Logo.svg|left|thumb| Adidas registrerede logo med de tre striber ]]
Under forhandlingerne om at adskille firmaet lod Rudolf og Adi medarbejderne bestemme hvilket firma de ville arbejde for. Fordi Rudolf hovedsageligt havde beskæftiget sig med salg og administration, valgte de fleste af sælgerne at slutte sig til Rudolf på Würtzburger Strasse-fabrikken. Resten, inklusive næsten alle teknikere og dem, der var involveret i produktudvikling og produktion, forblev hos Adi.{{Sfn|Smit|2008|p=31}} Adi endte således med næsten to tredjedele af de ansatte.<ref>{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26 July 2018|archiveurl=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archivedate=26 July 2018}}</ref> For delvist at udfylde det tomrum, der blev efterladt ved afgang af det administrative personale, tiltrådte Käthe og hendes søster Marianne Martz i firmaet og arbejdede i forskellige stillinger.{{Sfn|Smit|2008|p=32}}
I mellemtiden var Adi optaget af at designe et markant udseende for sine sko, i det mindste delvist, så det var muligt at vise, hvilke atleter, der brugte hans fodtøj. Han fandt på ideen om at farve stropperne, der blev brugt til forstærkning på skoens sider, en anden farve end skoene selv. Han eksperimenterede med forskellige antal stropper og besluttede til sidst tre. De "tre striber" blev et markant kendetegn for Adidas-sko. I marts 1949 registrerede Dassler logoet med tre striber som selskabets varemærke.{{Sfn|Smit|2008|pp=31-33}} Hvad angår selskabets navn, var planen at bruge en sammentrækning af Adis kaldenavn og efternavn,{{efn|ligesom Rudolf oprindeligt overvejede ved at navngive sit firma "Ruda" før han besluttede at "Puma" {{Sfn|Smit|2008|p=31}}}} men "Addas" blev afvist med den begrundelse, at det blev brugt af en børnesko-producent. I sin selskabsregistrering fra 18. august 1949, tilføjede Adi følgelig et håndskrevet "i" mellem Ad- og -Das for at opretholde sammentrækningen ( '''''Adi Das''''' sler). Som et resultat blev virksomheden kendt som ''Adolf Dassler adidas Schuhfabrik.''<ref name="separation">{{Cite web|url=https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|title=1948–1949: Separation of the Brothers and Birth of the Three Stripes|website=Chronicle and Biography of Adi & Käthe Dassler|publisher=Adi & Käthe Dassler Memorial Foundation|year=2018|access-date=26 July 2018|archiveurl=https://web.archive.org/web/20180726103705/https://www.adidassler.org/en/life-and-work/chronicle|archivedate=26 July 2018}}</ref>
== Noter ==
{{notelist}}
| |||