Marcus Vipsanius Agrippa: Forskelle mellem versioner

[[Fil:8109 - Roma - Ara Pacis - Marco Vipsanio Agrippa - Foto Giovanni Dall'Orto - 30-Mar-2008.jpg|thumb|Buste af general Agrippa i [[Louvre]], Paris (her som en afstøbning).]]

'''Marcus Vipsanius Agrippa''' (født [[63 f.Kr.]], død [[12 f.Kr.]]) var en [[Romerriget|romersk]] [[Romersk konsul|konsul]], statsmand, general og arkitekt.<ref>Plate, William (1867): [http://www.ancientlibrary.com/smith-bio/0086.html «Agrippa, Marcus Vipsanius»] i: Smith, William: ''Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology''. '''1'''. Boston: Little, Brown and Company, s. 77–80.</ref> Han var en nær ven, svigersøn og minister af [[Augustus|Octavianus]] (den senere kendt som [[Augustus]]). Agrippa var ansvarlig for bygningen af en del af de mest mindeværdige bygninger i Roms historie. Som hærfører var han ansvarlig for de fleste af Augustus’Augustus' militære triumfer, som [[Søslaget ved Actium]] mod styrkerne til [[Markus Antonius]] og [[Kleopatra]].

Som et resultatfølge af disse sejre blev Augustus enehersker af Romerriget, i praksis kejser, men han tog aldrig denne titel selv. Agrippa støttede Augustus i at gøre Rom til en by af marmor,<ref>Gill, N.S.: [http://ancienthistory.about.com/od/basics101/f/011508Marble.htm «What Did Augustus Say About Rome and Marble?»], ''About Eductation''</ref> og renoverede [[akvædukt]]erne for at give alle romere, i alle samfundsklasser, tilgang til offentlige tjenester af højeste kvalitet. Han var ansvarlig for oprettelsen af mange [[Termer|badeanlæg]], [[Porticus|søjlehaller]]er, haveanlæg, foruden ogsåog det oprindelige [[Pantheon]].

Agrippa blev født enmellem gang64 mellemog 64–6262 f.Kr. på et ukendt sted, antagelig i en landsby udenfor Rom, i en velstående familie af lavadelen equites («ryttere», de som stillede med kavaleri i hæren). Hans familienavn, [[cognomen]], var den latinske form af det græske Agrippas i betydningen «vildhest». Hans far var måske Lucius Vipsanius Agrippa. Han havde en ældre bror som også hed Lucius Vipsanius Agrippa, og en søster ved navn Vipsania Polla. Familien havde ikke været fremstående eller aktiv i det sosialesociale liv i Rom, men imidlertid var Agrippa på samme alder som Octavianus (den fremtidige enehersker Augustus), og de to blev uddannet sammen og blev nære venner. Til trods for familiens nære tilknytning til Julius Cæsar, valgte hans ældre bror den anden side i borgerkrigene i 40-tallet f.Kr. Ogog kæmpede under Cato mod Cæsar i provinsen Afrika. Da Catos styrker blev besejret, blev Agrippas bror taget til fange, men slap fri, da Octavianus mæglede på hans vegne.<ref>Nikolaos fra Damaskus: [http://www.csun.edu/~hcfll004/nicolaus.html ''Life of Augustus'' 7].</ref>

Det er ikke kendt om Agrippa kæmpede imodmod sin bror i Afrika, men han tjenestegjorde antagelig i Cæsars krig i 46–45 f.Kr. mod [[Pompejus|Gnaeus Pompejus]] som kulminerede i [[slaget ved Munda]], hvor både Agrippa og Octavianus deltog som kavalerioficerer.<ref>Reinhold, s. 13–14.</ref> Cæsar anerkendte ham højt nok til at sende ham sammen med Octavianus i 45 f.Kr. for at studere i Apollonia ved kysten af [[Illyrien]] (nu i det nuværende Albanien) med [[Makedonia (romersk provins)|makedonske]] legioner mens Cæsar selv konsoliderede sin magt i Rom.<ref> Suetonius, Life of Augustus [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Suetonius/12Caesars/Augustus*.html#94.12 94.12.]</ref> I den fjerde måned af deres ophold i Apollonia nåede nyheden omdem, at Cæsars var blevet myrdet i en sammensværgelse i Rom frem til dem. Agrippa rådede Octavianus til at å marchere til Rom med tropperne fra Makedonia, men Octavianus besluttede at sejle til Italien med kun en håndfuld mænd. Efter sin ankomst fik han at vide, at Cæsar havde adopteret ham som sin lovmæssige arving.<ref>Nikolaos fra Damaskus: [http://www.csun.edu/~hcfll004/nicolaus.html Life of Augustus] 16–17; Velleius Paterculus [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Velleius_Paterculus/2C*.html#59.5 2.59.5].</ref> Octavianus tog Cæsars navn, men moderne historikere omtaler ham som «Octavianus» i løbet af denne periode.

Efter at Octavianus var kommet tilbage til Rom, indså han og hans tilhængere, at de trængtebehøvede støtte fra legionerne. Agrippa hjalp Octavianus med at samle tropper i [[Campania]].<ref>Nikolaos fra Damaskus: [http://www.csun.edu/~hcfll004/nicolaus.html ''Life of Augustus''] 31. Der har været spekuleret i om Agrippa var blandt forhandlerne som vandt over Markus Antonius’Antonius' makedonske legioner til Octavianus, men derdet er ingen direkte bevis forikke dettebevist; se Reinhold, s. 16.</ref> Straks efter at Octavianus havde samlet sine legioner forhandlede han en aftale med Markus Antonius og [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Marcus Aemilius Lepidus]], lovmæssig etableret i 43 f.Kr. som [[det andet triumvirat]]. Octavianus og hans konsulkollega Quintus Pedius sørgede for at der blev rejst tiltale motmod Cæsars mordere i deres fravær, og Agrippa blev givet ansvaret med sagen mod [[Gaius Cassius Longinus]].<ref>Velleius Paterculus [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Velleius_Paterculus/2C*.html#69.5 2.69.5]; Plutark: ''Life of Brutus'' [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Plutarch/Lives/Brutus*.html#27.4 27.4]</ref> Det kan have været det år hvor Agrippa begyndte sin politiske karriere og tog positionen som [[folketribun]] for [[plebejer]]ne, noget som gav ham ret til at deltage i senatet.