Skønhed: Forskelle mellem versioner

1.239 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
→‎Hovedkilde: Tilført et afsnit om menneskelig skønhed og tillagt artiklen flere interne link
m (Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 87.49.44.72 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(→‎Hovedkilde: Tilført et afsnit om menneskelig skønhed og tillagt artiklen flere interne link)
{{kilder|dato=marts 2018}}[[File:Surma woman.jpg|thumb|Skøhedsidealer er kulturelt betinget.]]
'''<big>Skønhed</big>''' er en abstrakt størrelse, som i bred forstand betegner ”den gode fornemmelse”, der griber en, når man sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke ''mere'', som f.eks. gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.
 
Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, så findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det den ene person finder smukt over alt andet kan være fuldkommen ligegyldigt for den anden person. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.
Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at kunne erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.
 
<big>'''Historisk'''</big> set har man snakket og diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". Indtil i løbet af 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab ved ting. Den ide blev så gradvist afløst af den mere moderne, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte person.
 
[[Skønhedsideal|Skønhedsidealer]] skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur. Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneskelegeme og hvad dertil hører: kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.
 
Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneske legeme og hvad dertil hører: kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.
 
Visuelt skønhed beskrives oftest som harmoni i kunst, arkitektur og musik. Den beskrives og forklares mange gange med [[det gyldne snit]] som mange kreative mennesker benytter i deres arbejde
 
'''<big>Menneskelig skønhed kan deles op i to: Ydre og indre skønhed.</big>'''
 
Som allerede forklaret er skønhed en kompleks størrelse, og bliver tillagt mange aspekter. Både som hvordan vi oplever skønhed omkring os ([[arkitektur]], [[kunst]], [[musik]], [[lys]] mm), og hvordan vi oplever skønhed i medmennesker,og os selv ( [[Mode]], [[psyke]], væremåde, udseende mm.) Og netop hvordan vi oplever os selv og andre mennesker, kan opdeles i 2 hovedemner. Indre og ydre skønhed
 
'''Indre Skønhed'''
 
Indre skønhed bliver oftest set som hengivenhed, [[Barmhjertigheden|barmhjertighed]] (bibelsk forstand) og mentalvelvære og balance ([[Zenbuddhisme|zen]]) Og udtrykkes igennem vores handlinger.
 
'''Ydre Skønhed'''
 
Ydre skønhed ses oftest som vores udseende og udtrykkes som mode, krops og ansigts form. Det udtrykker og manipulere (i positiv forstand) vi med kropsforskønnelse som feks med hud- og hårpleje, skønheds behandlinger, tøjvalg, makeup mm.
 
== Hovedkilde ==
{{Commonskat|Beauty}}
* [[Skønhedskonkurrence]]
*[[Skønhedsideal]]
* [[Grimhed]]
* [[Matematisk skønhed]]
2

redigeringer