Svanesøen: Forskelle mellem versioner

Det er en almindelig og meget udbredt misforståelse, at Svanesøen oprindelig havde en tragisk slutning. 1877-versionen ender lykkeligt, mens Mariinskijteater[[Mariinskij]]teater-udgaven fra 1895 ender tragisk.

Odette må, efter at være forbandet af en ond troldmand, von Rothbart, leve som svane om dagen, men om natten bliver hun et menneske. Prins Siegfried ser Odette om natten forelsker sig i hende og inviterer hende til slotsbal næste aften. Men troldmanden finder ud af det og tager sin datter Odile med til ballet. Odile ligner Odette, men klæder sig i sort, mens Odette er i hvidt. Siegfried tror imidlertid, at Odile er Odette, og han sværger sinhende evigeevig kærlighed til hende for at bryde forbandelsen[[forbandelse]]n. Da Odette viser sig på scenen, indser prinsen, hvor forkert han har handlet.

Der er flere versioner af slutningen. På Mariinsky Balletten i 2006 er det den sande kærlighed mellem Siegfried og Odette, der besejrer von Rothbart. Troldmanden dør efter at prinsen har ødelagt hans ene vinge. Odette bliver menneske igen, og de lever lykkeligt sammen for evigt. Denne version er ofte brugt af russiske og kinesiske balletkompagnier.

På American Ballet Theatre i 2006 får Siegfrieds skæbnesvangre løfte til Odile fatale konsekvenser for Odette, som til evig tid skal forblivevære en svane. I et desperat øjeblik, hvor hun erkender, at hun kun har kort tid tilbage som menneske, begår hun selvmord ved at kaste sig i søen. Siegfried følger hende, og det knuser troldmandens forbandelse. I slutscenen stiger Odette og Siegfried til himmels.

I en version af New York City Ballet i 2006 (med koreografi af [[Peter Martins - en danser|Peter Martins]] efter Lev Ivanov, [[Marius Petipa]] og [[George Balanchine]]) medfører prinsens fatale løfte, at Odette er svane for evigt. Odette kaldesoverlades væk til sin skæbne, og da tæppet falder, er Siegfried alene i sorg.