Charlotte Norrie: Forskelle mellem versioner

Charlotte var datter af genralmajor[[generalmajor]] Johannes Wilhelm Anthonius Harbou og filantropen[[filantrop]]en Louise Ulrikke Marianne Hellesen, og kendt under nanvetnavnet Louise Harbou. Efter faderens deltagelse som [[officer]] i [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske krig]] i [[1864]], led hans karriere som officer et afbræk, hvilket fik økonomiske følger for familien. Derfor blev der ikke set skævt på at både Charlotte og hendes tre søstre, Dagmar, Alvilda og Inger, ønskede at [[Uddannelse|uddanne]] sig - det var en nødvendighed.

I [[1877]]-[[1880|80]] arbejdede Charlotte fromsom [[Underviser|privatlærerinde]] hos familien Langkilde på den fynske[[fyn]]ske [[herregård]] [[Juulskov]]. I 1880 forlod hun dog sin post som lærerinde og gik i stedet ind i [[sygepleje]] på [[Almindelig Hospital]] under [[overlæge]] [[Ludvig Israel Brandes]]. I [[1881]] supplerede hun sin uddannelse på [[Dronning Louises Børnehospital]].

I [[1895]] giftede hun sig med stabslægen[[stabslæge]]n [[Gordon Norrie|Gordon Norrie.]]. Fra 1881 afholdte de sammen en række [[Kursus|kurser]] i elemæntær sygepleje og nødhjælp. Mere end 500 kvinder gennemgik kurserne. Nogle af disse kvinder kom bl.a. fra hendes moders filantropiske foretagender.

Allerede i 1880'erne påpegede Charlotte, at der var mangel på sygeplejersker i Danmark. Hun kritiserede ydermere de eksisterende hospitaltuddannelserhospitalsuddannelser for at være utidssvarende og utilstrækkelige. Også [[Dansk Røde Kors]] vurderede hun som værende ineffektive på uddannelsesfeltet. Hun ønskede private sygeplejeskoler[[sygeplejeskole]]r oprettet som betalingsskoler, som skulle drives af frivillige foreninger[[forening]]er med supplerende [[statsstøtte]].

Allerede i [[1888]] offentliggjorde hun sine idéer for en sygeplejerskeskolesygeplejeskole i ''[[Ugeskrift for Læger]],'' men det blev først en realitet i [[1910]] en realitet, da [[Rigshospitalet]] åbnede landets første egentlige sygeplejerskeskolesygeplejeskole.

Fra [[1898]] fungerede Charlotte som [[bestyrelsesmedlem]] i [[Dansk Kvindesamfund]]s Københavnskreds. Fra [[1900]] undtil [[1901]] var hun her næstformand, men hun stillede ikke op til genvalg efterfølgende.

I [[1899]] gik hun sammen med den engelskfødte [[Elly Nienstædt]] og oprettede Dansk Kvinderåd (senere [[Danske Kvinders Nationalråd]]). Dansk Kvinderåd var en dansk afdeling af International Council of Women, som blev stiftet i [[1888]]. Charlotte blev i [[1899]]-[[1904]] den første [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] af Dansk Kvinderåd, men da formanden [[Ida Falbe-Hansen]] var stærkt sygdomssvækket, fungerede Charlotte som [[de facto]] [[formand]].

i 1920-27 vendte Charlotte tilbage til sygeplejerfagetsygeplejefaget og pædagogikken[[pædagogik]]ken på Ejra-skolen, der underviste i sygepleje og nødhjælp. Allerede i 1880'erne havde hun givet lyd til idéen somom kvindelig [[værnepligt]], og det var denne idé der fik hende til at vende sig mod Ejra-skolen. Charlotte var af den overbevisning, at kvinders kamp for lige rettigheder også inkluderede lige rettigheder overfor stat og samfund, f.eks. i form af værnepligt. Som medborgere,Hun mente hun, at kvinder, som medborgere, burde tage del i forskellige former for ulønnet og frivillig [[samfundstjeneste]]. Dette skulle være en form for pendant til den militære værnepligt, som hun fra 1919 fremefter mente burde inkludere kvinder.